Center Familie og Handicap fremlægger ledelsestilsyn for udsatte børne- og ungeområdet for Børne- og Ungdomsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsestilsyn blev fremlagt for Børne- og Ungdomsudvalget i august 2015 i forbindelse med Deloittes slutevaluering. Det er funktionslederen for det respektive område, som foretager ledelsestilsynet. Funktionslederne anvender den ledelsestilsynsskabelon som Deloitte har udarbejdet. Herudover anvender funktionslederen på børnehandicapområdet den ledelsestilsynsskabelon, der er udarbejdet af BDO for Servicelovens §§ 41 og 42.
Formålet med det kvalitative ledelsestilsyn er at sikre kvaliteten i sagsarbejdet. Ligeledes er der i ledelsestilsynet fokus på at de tiltag, der igangsættes i Center Familie og Handicap bliver implementeret i rådgivernes daglige arbejde. Dette kan for eksempel være anvendelsen af serviceniveaubeskrivelserne og SMARTE-mål.
En gang årligt reviderer funktionslederne for de respektive områder ledelsestilsynsplanen for at sikre, at ledelsestilsynene har det rette fokus. Fokusområderne for det næste år er lavet på baggrund af Deloittes anbefalinger i slutevalueringen fra august 2015. Fokusområderne frem til juni 2016 er som følgende:
Socialområdet
- Januar 2016 holdes primært fokus på området: Afgørelser og serviceniveau samt § 50
- April 2016 holdes primært fokus på området: Handleplaner
- Juli 2016 holdes primært fokus på området: Opfølgninger
Børnehandicapområdet
- Januar 2016 holdes primært fokus på området: Afgørelser og serviceniveau og BHU
- April 2016 holdes primært fokus på området: Handleplaner
- Juli 2016 holdes primært fokus på området: Opfølgninger
Udvælgelse af sager
Der udvælges sager ud fra følgende kriterier:
- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger
Sagsudsnittet omfatter
- 5 sager på Børnehandicapområdet
- 10 sager på Socialområdet
Ledelsestilsynets konklusioner
Nedenfor beskrives ledelsestilsynets konklusioner for henholdsvis social- og børnehandicapområdet for børn og unge.
Ledelsestilsyn for Socialområdet
Resultatet af ledelsestilsynet viser overordnet set, at der arbejdes godt med dokumentationsarbejdet i sagerne. Der ses fortsat et højt fagligt niveau, med brede dataindsamlinger og gennemarbejdede analyser i de Børnefaglig undersøgelse (BFUere). Handleplanerne (HPere) ses at være konkrete med målsætninger der kompenserer barnets uddækkede behov samt konkrete SMARTE mål, som ”udførerne” kan arbejde ud fra og Rådgiverne kan følge op på.
Der vurderes generelt, at være fin dokumentation for de øvrige sagsbehandlingskrav, i forlængelse af de juridiske krav til kommunens dokumentation. I de gennemgåede sager, findes enkelte tilfælde, hvor der er behov for at styrke den skriftlige dokumentation fx ift. angivelse af forventet varighed af indsatsen i HPen og skriftligt samtykke (frem for informeret). Disse udfordringer vurderes i sin væsentlighed, at være afdækket og isoleret.
Ved tilsynet ses der indikationer på behov for at fokusere på at forbedre dele af sagsarbejdet for eksempel tydeligt begrundede afgørelser og eksplicitte henvisninger til kommunens serviceniveau i afgørelser.
Der pågår fortsat drøftelser med rådgiverne om, hvorledes overblik og kvaliteten af sagernes generelle dokumentation forbedres i IT systemet DUBU (journalføring fx vurdering af oplysningers betydning for sagen). Primært for at sikre overskueligheden i den enkelte sag indenfor IT systemets rammer (og tekniske udfordringer).
Gennemgang af fokusområderne for ledelsestilsynet januar 2016
Afgørelser
Der findes afgørelser i de gennemgåede sager. I størstedelen af sagerne findes velbeskrevne afgørelser om den aktuelle foranstaltning. Der findes dog også enkelte sager, hvor den enkelte afgørelse bør tydeliggøres.
Serviceniveau
Alle de iværksatte indsatser i de gennemgåede sager vurderes at ligge indenfor kommunens serviceniveau. I flertallet af sagerne er der henvist til beskrivelse i kommunens serviceniveau, mens dette ikke er sket eksplicit i de øvrige sager.
§ 50 (BFU)
Der er udarbejdet BFUere i de relevante sager, ligesom grundlaget for at udarbejde BFU generelt er tydeligt i sagerne, med fine faglige beskrivelser af de relevante udfordringer og faglige vurderinger, der forekommer dækkende i relation til den indsats, der sidenhen iværksættes. Generelt er tidsfristen for udarbejdelsen af BFUen, på 4 mdr. overholdt, der findes dog en sag, hvor fristen er overskredet med 2 uger.
Opfølgning på ledelsestilsynet for socialområdet for børn og unge
Resultatet af ledelsestilsynet giver anledning til følgende tiltag, for at sikre forbedringer af de områder, hvor ledelsestilsynet viser behov for at kvalitetssikre sagsbehandling og dokumentation i sagerne bliver der:
- Funktionslederen sikrer, at resultaterne fra det kvalitative ledelsestilsyn drøftes med den enkelte medarbejder og anvendes til samlet læring og udvikling i de enkelte teams.
- Rettet op på de konkrete fejl og mangler der er fundet i sagerne
- Gennem faglig sparring sættes fokus på formelle juridiske krav til sagsbehandlingen fx samtykke, partshøring og afgørelser, samt dokumentation for inddragelse af kommunens Serviceniveau
- Gennem sparring med ICS Konsulent fokuseres på Handleplanerne fortsat bliver tydeligere gennem SMARTE mål
Ledelsestilsyn for Børnehandicapområdet
På børnehandicapområdet er der valgt fem sager hvoraf en er anbringelse jf. SEL § 52.3.7, en er konsulentydelse jf. SEL § 52.3.2, 4 sager indeholder handicapkompenserende merudgiftsydelse jf. SEL § 41 og 3 sager indeholder kompensation for tabt arbejdsfortjeneste jf. SEL § 42. I en sag arbejdes udredende i forhold til ændring af ydelse fra handicapkompenserende merudgiftsydelse jf. SEL § 41 i form af barnepigetimer til aflastning i specialpædagogisk tilbud.
Resultatet af ledelsestilsynet viser overordnet set, at der arbejdes godt med dokumentationsarbejdet i sagerne. Der findes BHUere i de relevante sager, med særdeles grundige og gennemarbejdede analyser i sagerne. Der er generelt tale om sager med høj grad af dokumentation.
Enkelte sager på børneområdet bærer præg af stor udskiftning af rådgivere over de seneste år. Der er mangelfulde opfølgninger og mangelfulde begrundelser for afgørelse. Det forventes at sagerne i løbet af 2016 med den faste rådgivergruppe gennemarbejdes og at sagerne ajourføres.
Gennemgang af fokusområderne for ledelsestilsynet januar 2016
Afgørelser
I størstedelen af sagerne findes velbeskrevne afgørelser om den aktuelle foranstaltning.
Der findes dog også sager, hvor der ikke findes konkret skriftlig afgørelse, ligesom enkelte afgørelser bør tydeliggøres.
Serviceniveau
Alle de iværksatte indsatser i de gennemgåede sager vurderes at ligge indenfor kommunens serviceniveau. I flertallet af sagerne er der henvist til beskrivelse i kommunens serviceniveau, mens dette ikke er sket eksplicit i de øvrige sager.
Børnehandicapudredninger (BHU)
Der er udarbejdet BFU og BHU i de relevante sager.
Alle sagsudredninger er overordnet set grundige og gennemarbejdede. Der ses kvalitative forbedringer i udredningerne fra seneste ledelsestilsyn.
Opfølgning på ledelsestilsynet for Børnehandicapområdet for børn og unge
Resultatet af ledelsestilsynet giver anledning til følgende tiltag, for at sikre forbedringer af de områder, hvor ledelsestilsynet viser behov for at kvalitetssikre sagsbehandling og dokumentation i sagerne bliver der:
- Den enkelte sag drøftes med rådgiveren med fokus på individuelle læringspunkter
- Læringspunkterne anvendes til samlet læring og udvikling i de respektive teams
- Fremadrettet skal rådgiverne øge fokus på barnets og forældrenes ressourcer
- Børnerådgiverne gives fortsat mulighed for sparring med Center Familie Handicaps ICS konsulent