Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie og Handicap på voksenhandicapområdet april 2022


Det primære fokusområde i april 2022 er handleplaner og opfølgninger, hvor der er udvalgt fem kontrolsager. (Se også bilag med plan for ledelsestilsyn). Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet.


De fem kontrolsager omfatter indsatser jf. SEL § 85 bostøtte i eget hjem, § 100 handicapkompenserende merudgifter, § 103 beskyttet beskæftigelse, § 104 aktivitets- og samværstilbud, § 107 midlertidigt botilbud, § 108 varigt botilbud samt SEL § 85/ABL § 105 botilbud.

Opfølgning:

I fire ud af fem sager er der foretaget rettidig opfølgning. Der er i alle sager iværksat indsatser og foranstaltninger svarende til det ansøgte og Rebild kommunes serviceniveau.

Handleplaner:

Der er i alle sager handleplaner som indeholder gode indholdsformål og handleplanspunkter som er individuelle, konkrete og målbare. Der skal fortsat være fokus på også at gøre målene tidsbestemte.

Udredninger:

Udredninger i alle sager er generelt af høj faglig kvalitet. Der bør fortsat være øget fokus på at perspektivere ressourcedel – såvel som problemdel i udredninger.

Opmærksomhedspunkter:

Hver enkelt sag drøftes med den ansvarlige rådgiver og læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i teamet.

Resume

Sagen afgøres i: Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget


Det kvalitative ledelsestilsyn foretages tre gange årligt på voksenhandicapområdet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet.

De gennemgående sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger

Det primære fokusområde for dette ledelsestilsyn er handleplaner og opfølgninger.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenstående graf viser det samlede antal aktive sager på voksenhandicapområdet. Grafen viser et fald i antal aktive sager siden seneste træk af ledelsesinformation fra 421 til 405


Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager.

Der er anvendt VUM i 88% af sagerne på voksenhandicapområdet, hvilket er et svagt fald på 2% ift. seneste ledelsesinformation. I 12% af sagerne er VUM endnu ikke igangsat.



Løbende udvikling:


Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 92% af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Det er et fald på 1% ift. seneste ledelsesinformation.

Løbende udvikling:



Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hvert 5. år. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Der er fulgt rettidigt op i 94% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er en stigning på 3 % ift. seneste ledelsesinformation.

Opfølgninger pr. 7. april 2022:



Løbende udvikling:


Resume

Sagen afgøres i: Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget


Udvalget orienteres tre gange årligt om ledelsesinformation på voksenhandicapområdet. Træk af ledelsesinformation er foretaget d. 7. april 2022

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0