I Budget 2024 er det afsatte beløb til halvedligeholdelsespuljen ændret, så der i de kommende 3 år er 500.000 kr. i puljen årligt. I december 2023 besluttede Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget at de 500.000 kr., der er afsat til halvedligeholdelsespuljen i 2024 opdeles med 250.000 kr. til energimærkning af hallerne og 250.000 kr. til en akutpulje.
De selvejende haller har i 2024 gennemført energimærkning.
Den nedsatte halarbejdsgruppe har problematiseret og ønsket at der kommer fokus på de afsatte midler til halvedligeholdelse og har ønsket, at der bliver en faglig vurdering og prioritering af midler til halvedligeholdelse. Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget har på den baggrund ønsket at få igangsat en proces for vurdering og prioritering af halvedligeholdelsesmidlerne for 2025 og frem.
Det har været tidligere praksis, at sikre høj involvering af de selvejende haller via repræsentanter i halarbejdsgruppen. Forvaltningen har med fokus på inddragelse af halarbejdsgruppen udarbejdet nedenstående tids- og procesplan for vurdering og prioritering af halvedligeholdelse fra 2025 og frem:
|
Tidsplan
|
Procesbeskrivelse
|
|
Uge 38
|
Møde med Rambøll i forhold til muligheder for gennemførsel af ny rapport. Rambøll vurderer, at der er 2 muligheder:
- Ny halvedligeholdelsesrapport - ny vurdering af de selvejende haller
- Ansøgningsfrist for de selvejende haller og på den baggrund en faglig vurdering og prioritering af hvilke projekter der jf. tidligere halvedligeholdelsesrapport skal prioriteres.
Forvaltningens bemærkninger:
Rambøll gør opmærksom på, at der ikke kan opnås samme tilbud på halvedligeholdelsesrapport som tidligere, grundet prisstigning.
Ved valg af 1 ansøgningsfrist for de selvejende haller, så vil der reelt kunne foretages en vurdering og prioritering for de haller, der kan skaffe egenfinansieringen på 10%. jf. nuværende praksis for udmøntning af halvedligeholdelsespuljen.
|
|
Uge 39
|
Møde med Halarbejdsgruppen med fokus på:
- Involvering af de selvejende haller i forhold til Rambølls vurdering jf. ovenstående.
- Drøftelse af udmøntning af puljen for 2025
|
|
Uge 40 - 42
|
Konkretisering og indhentning af tilbud fra Rambøll, herunder beskrivelse af forslag til udmøntning af halvedligeholdelsespuljen for 2025
|
|
6. november 2024
|
Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget og halarbejdsgruppens studietur, herunder drøftelse af resultatet af halarbejdsgruppens arbejde med halvedligeholdelse og indhentet tilbud fra Rambøll.
|
|
27. november 2024
|
Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget:
Drøftelse og godkendelse af udmøntning af halvedligeholdelse for 2025
|
Supplerende sagsfremstilling til møde i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget d. 6. november 2024.
På baggrund af efterspørgslen fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, har forvaltningen været i dialog med hallerne om følgende: Hvilke projekter er de nødvendige at få igangsat i deres vedligeholdelsesplan for 2025 og 2026, samt hvilke projekter der i årene 2025 og 2026 kan blive gennemført ved en egenfinansiering på henholdsvis 5%, 10% og 20%. Nuværende praksis for egenfinasiering af vedligeholdelsesprojekter er 10%. Men af hensyn til fordeling af eventuelle ekstra midler til halvedligeholdelse er der ønske om at undersøge både 5%, 10% og 20% som egenfinansiering.
På baggrund af hallernes tilbagemelding, er der udarbejdet nedenstående oversigt over de forventede omkostninger for hallernes udvalgte vedligeholdelsesprojekter. Øster Hornum hallen havde ikke meldt ind med deres ønsker inden fristen, hvorfor de ikke fremgår i skemaet.

Af ovenstående skema fremgår det, at der samlet set ønskes vedligehold for et estimeret beløb på 7.682.000 kr. Der er i alt 37 projekter hvoraf 26 projekter vil kunne igangsætte i 2025 og 11 projekter i 2026, afhængig af egenfinansieringen.
Hallerne melder ind at de fleste projekter kan gennemføres med enten 5% eller 10%'s egenfinansiering. Mens færre projekter vil gennemføres med 20% egenfinansiering. Ud fra hallernes tilbagemelding vil den estimerede kommunale udgift være som nedenstående.

Fra Arena Rebild er der indkommet ønsker om flere projekter, hvor der endnu ikke er indhentet tilbud, som det også fremgår af den samlede oversigt i bilag 1. Disse indgår ikke i beregningen.
Af skemaet fremgår det at såfremt egenfinansiering er på henholdsvis 5 %, vil den estimeret kommunale udbetaling i 2025 være 5.410.250 kr. og i 2026 være 638.400 kr. Ved en egenfinansiering på 10 % vil den estimeret kommunale udbetaling i 2025 være 4.324.500 kr. og i 2026 være 859.500 kr. Er egenfinansiering 20 % vil den estimeret kommunale udbetaling i 2025 være 1.452.000 kr. og i 2026 være 544.000 kr. Det er en opmærksomhed på, at en større egenfinansiering vil betyde at færre projekter kan realiseres.
Halarbejdsgruppen har anbefalet åbenhed for nye projekter ud over dem der fremgår i halvedligeholdelsesrapporten, derfor har hallerne haft mulighed for at byde ind med disse projekter, dog med krav om et estimat på pris.
Halarbejdsgruppen anbefaler også, at der fortsat sikres en akutpulje af en vis størrelse.
Halarbejdsgruppen har ikke drøftet, hvordan der eventuelt kan prioriteres mellem de indmeldte projekter.
Halvedligeholdelsesrapporten er vedlagt i bilag 2.