Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

En løsning med trafikbetjening af erhvervsområder fra et 4-benet signalreguleret kryds vil minimere chancebetonet kørsel og være en trafiksikkerhedsmæssig bedre løsning end to vigepligtsregulerede kryds. Signalanlægget ville kunne optimeres, så energiforbrug og CO₂-udledning minimeres mest muligt. 

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler

at erhvervsområderne trafikbetjenes via et 4-benet signalreguleret kryds

at der, når udbuddet er afsluttet, i samarbejde med grundkøberne udarbejdes nyt plangrundlag, som fastlægger vejadgangen via et signalreguleret kryds mellem Neptunvej, Hobrovej og Hobrovej 4.

I forbindelse med realisering af lokalplan 345 for Erhverv og aflastningsområde ved Hobrovej, Støvring, har der været dialog med interesserede grundkøbere (Oversigtskort Bilag 1). De har forespurgt på mulighederne for en indretning, som kræver ændring af lokalplanen, herunder en ændret vejadgang, der vil medføre behov for etablering af et signalanlæg med en placering som vist på Bilag 2. De ændringer blev behandlet af Økonomiudvalget d. 4. oktober 2023, pkt. 194. I sagen blev det beskrevet, at stillingtagen til signalanlæg burde vurderes i en større trafikal sammenhæng. Det blev besluttet at indarbejde mulighed for ændring af lokalplanen i udbuddet, så lokalplanen ændres i samarbejde med de fremtidige grundkøbere. 

Med baggrund i den større trafikale sammenhæng og med en forventning om en væsentlig øgning af trafikmængderne på Hobrovej samt et ønske om at kunne etablere ca. 2.000 m² detailhandel mere end de 11.000 m², som lokalplanen giver mulighed for, er der gennemført en mere detaljeret trafikanalyse af den fremtidige trafiksituation på Hobrovej mellem Nørre Alle og Støvring Ådale samt en vurdering af, hvilke infrastrukturelle tiltag der vil være nødvendige for at kunne afvikle trafikken tilfredsstillende. Det har ledt til en anden anbefaling om trafikering af erhvervsområdet, end der er indarbejdet i lokalplan 345.
Resume af analysen fremgår af Bilag 3: ”Resume og anbefaling”, og den samlede analyse af Bilag 4: ”Trafikanalyse – udbygning af Hobrovej i Støvring”.

Analysen viser, at der i den eksisterende trafiksituation (2023-niveau) er en fornuftig trafikafvikling af spidstimesituationerne. Dog med visse problemer for den venstresvingende trafik i krydset ved Hermes-vej og Nørre Alle.

Med en fremskrivning af trafikken til 2035-niveau, hvori vækstpotentialerne i Støvring er indregnet, vil der være store afviklingsproblemer i alle kryds og rundkørsel på strækningen. 

I analysen anbefales, at rundkørslen ved Støvring Ådale og det vigepligtsregulerede kryds ved Nørre Alle, i takt med den forventede trafiktilvækst, begge ombygges til signalanlæg. Ved Hermesvej foreslås ikke tiltag, da trafikken har mulighed for at omfordele sig via Vestre Primærvej. 

Erhvervsområderne ved Hobrovej 4 og Neptunvej anbefales trafikeret via et 4-benet signalreguleret kryds. Løsningen vil være den mest robuste i forhold til de forventede trafikstigninger og vil kunne etableres uafhængig af, hvordan de øvrige kryds på strækningen udformes i fremtiden. Løsningen vil kunne udskyde behovet for udbygningen af kapaciteten i de øvrige kryds på strækningen, da den vil give ”huller” i trafikstrømmen på Hobrovej, som gør det nemmere at afvikle sidevejstrafikken. Løsningen vil gøre det mere attraktivt for erhverv og detailhandel at lokalisere sig i området.

Lokalplanens trafikbetjening via vigepligtsregulerede kryds vil kunne afvikle trafikken, dog med visse forsinkelser, men det vil samtidig kræve, at krydset Hobrovej x Nørre Allé signalreguleres. Trafiksikkerhedsmæssigt vurderes løsningen med vigepligtsregulerede kryds at være ringere end en signalregulering, da den øger risikoen for chancebetonet kørsel. Løsningen vil også være mere følsom overfor variationer i trafiktilstrømningen. 

Med den opdaterede trafikale redegørelse anbefaler forvaltningen, at det beskrives i udbuddet, at der udarbejdes lokalplan i samarbejde med grundkøberne, hvor der etableres vejadgang via et signalreguleret kryds. Lokalplanens delområder er vist på Bilag 5. Delområde 2 er forbeholdt detailhandel, mens delområde 3 er til erhvervsformål. Afgrænsningen mellem delområderne er irregulær, hvilket skyldes lokalplanens vejadgang. Hvis vejadgangen flyttes, og der etableres signalanlæg, er der også mulighed for at ændre lokalplanen, så der bliver en mere regulær afgrænsning mellem delområderne. Det vil betyde, at grundene bliver nemmere at bebygge, ligesom trafikken kan disponeres mere hensigtsmæssigt, så der er plads til at adskille personbiler og lastbiler.

Alternativet er, at vejadgangen med to forsatte vigepligtsregulerede kryds fastholdes. I så fald må grundkøberne tage stilling til, om de ønsker at arbejde med en anden vejadgang og at finansiere den.

Rebild Vand og Spildevand arbejder på regnvandshåndtering i lokalplanområdet. De har behov for en afklaring af vejadgangen til området, så de kan fastlægge ledningstraceer og sikre driftsveje til bassinerne. En afklaring af vejadgang til området kan medvirke til, at ledningsanlæg og driftsveje etableres mest hensigtsmæssigt.

Økonomien til et signalanlæg får betydning for den samlede business case for arealet. Derfor er der som Bilag 6 vedlagt en opdateret business case. I business casen beskrives:

• Det oprindelige scenarie med etablering af svingbaner og byggemodning af hele arealet (december 2022)
• Et scenarie med etablering af signalanlæg og salg af to store grunde (svarende til delområde 2 og 3), hvilket minimerer byggemodningsomkostningerne (April 2024 version 1)
• Et scenarie med etablering af signalanlæg og byggemodning af hele arealet (April 2024 version 2)

Med etablering af et signalanlæg og salg af to store grunde vurderes det, at der samlet set kan skabes et overskud på 2,4 mio. kr. Hvis der vælges en løsning, hvor hele arealet byggemodnes, og grundene udstykkes og sælges enkeltvist, vil der pga. byggemodningsomkostningerne blive et samlet underskud. Signalreguleringen bidrager dog også til en samlet og fremtidssikret trafikregulering, hvorfor projektets økonomi bør ses i en større sammenhæng.

Der er ikke afsat økonomi i budgettet til etablering af signalanlæg. Derfor er det en udgift der skal finansieres af købesummen. Alternativt skal det indarbejdes i udbudsbetingelserne, at en kommende køber skal etablere signalanlægget.

Der skal ikke træffes beslutning om udbudsform, men oversigten er taget med for at synliggøre, at der også kan genereres et overskud, hvis der etableres signalanlæg. Der fremlægges en opdateret business case til udbudssagen, når der er truffet beslutning om trafikering af området.

Der er også mulighed for at fastholde vejadgangen jf. lokalplanen og udbyde 2-3 store grunde for at holde byggemodningsudgifterne nede. I det scenarie bliver overskuddet naturligvis endnu større. Det betyder dog, at den mest robuste løsning overfor fremtidssikring af trafikken ikke etableres. I et større perspektiv vil et signalanlæg bidrage til, at trafikken i Støvring generelt afvikles bedre. Løsningen med to vigepligtsregulerede kryds vil på sigt medføre behov for etablering af signalanlæg ved Nørre Allé, der kan medvirke til at skabe ”huller” i trafikken, så trafikken fra erhvervsområdets sideveje Hobrovej 4 og Neptunvej kan afvikles.

Byggemodning af to store grunde og signalregulering af krydset ved Neptunvej vurderes overslagsmæssigt at koste 6,5 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter og projektering. Der er ikke afsat økonomi i budgettet til byggemodning eller signalanlæg.
Afhængigt af, hvordan området udbydes, kan der med etablering af et signalanlæg genereres overskud, når grundene sælges.
Ombygning af rundkørslen Hobrovej x Støvring Ådale til signalanlæg vil overslagsmæssigt koste 6 mio. kr., og ombygning af krydset Hobrovej x Nørre Alle vil overslagsmæssigt koste 3,3 mio. kr., begge overslag inkl. uforudsete udgifter og projektering.

Teknik- og Miljøudvalget

I forbindelse med gravearbejdet, vil behovet for tilførsel af nye materialer i forbindelse med opbygning af vej, m.v., blive søgt minimeret mest muligt, ved at genindbygge opgravede materialer.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om;

at udkast til tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2018 - 2029 sendes i offentlig høring i 8 uger

at et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget udpeges til en eventuel ekspropriation.

Lille Brøndum ønskes separatkloakeret, da Rebild Vand & Spildevand A/S oplever store driftsmæssige udfordringer, som følge af helt uforholdsmæssigt store mængder uvedkommende vand i Lille Brøndum. Det betyder, at der på årsbasis pumpes ca. 60 - 70.000 m3 fra Lille Brøndum til Bælum, heraf udgør den reelle spildevandsmængde kun ca. 1800 m3/år.

I stedet for den traditionelle separatkloakering, etableres der et tryksat spildevandssystem, hvor der placeres en husstandspumpestation på privat areal for hver ejendom. Herudover etablerer Rebild Vand & Spildevand A/S ca. 2 - 3 el-tilslutninger for hele Lille Brøndum, hvorfra pumpestationerne forsynes med strøm.

Angående kloaknettet, så etableres der et nyt ledningssystem til det tryksatte spildevandssystem, hvorimod det nuværende ledningsnet fra fællessystemet fremover genanvendes som regnvandsledning og istedet for aflastning til mergelgrav uden for Lille Brøndum, så skal alt regnvand fremover ledes til et nyt regnvandsbassin SØ for Lille Brøndum, inden det rensede regnvand ledes videre til Haslevgård Å.I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg m. v., kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af Byrådet.

Udkast til spildevandstillæg er vedlagt som bilag 1 og i bilag 2 er vedlagt skema med screening for miljøvurdering.

Til en eventuel ekspropriation skal der deltage et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget, som udpeges af Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med sagens behandling.

Ingen udgifter for Rebild Kommune, da Rebild Vand & Spildevand A/S afholder alle udgifter vedrørende separatkloakering i det offentlige areal. Til gengæld kan der påregnes udgifter for den enkelte lodsejer i forbindelse med separatkloakering på egen grund.