Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om


at lokalplanen for Jernbanegade skal indeholde mulighed for etablering af altaner mod Jernbanegade, samt at der indarbejdes bestemmelser, som sikrer, at de indarbejdes i og tilpasses til facaderne

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Efter hidtidig praksis og lokalplaner har det været muligt at etablere altaner mod Jernbanegade. Altanerne kan bidrage til at give mere liv i gadebilledet i Jernbanegade. Derudover medvirker altanerne til at opfylde krav om udendørs opholdsareal. Særligt bygningerne på nordsiden af Jernbanegade kan have gavn af altaner mod Jernbanegade, hvor de vil udgøre et sydvendt udendørs opholdsareal.


Hvis altaner begrænses i dybden til f.eks. 1,6 m fra facaden, kan de gøres større ved at integrere dem mere i facaden, hvorved altanerne kan bidrage til at skabe facadevariation, og dermed både bidrage positivt til et mere varieret bygningsudtryk i Jernbanegade. Samtidig bidrager altanerne til at gøre boligerne mere attraktive, og de er væsentlige for at kunne opnå tilstrækkeligt udendørs opholdsareal. De udendørs opholdsarealer er i forvejen under pres i forhold til at kunne opfylde parkeringskrav.


Lokalplanen kan fastsætte bestemmelser om altaners dybde i forhold til facaden og til materialer, således der gives mulighed for lette konstruktioner, der passer til facaderne, og ikke kommer til at dominere bygningsudtrykket. Derudover skal der indarbejdes bestemmelser, der sikrer, at altaner der opføres ud over vejskel, overholder vejloven for afstand til parkerings- og vejarealer.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


I forbindelse med udvalgsmødet d. 9. juni blev der truffet beslutning om, at der ikke skal være mulighed for altaner mod Jernbanegade i den nye lokalplan. Altaner kan bidrage til opfyldelsen af flere formål i form af liv i Jernbanegade og opholdsareal. Derfor ønskes stillingtagen til om der skal tillades altaner mod Jernbanegade, hvis de indarbejdes i facaden.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til lokalplan nr. 332 sendes i offentlig høring i 4 uger

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Beskrivelse af lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre boliger i tilknytning til det eksisterende Park Hotel og at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, der sikrer at ny bebyggelse opføres i harmoni med og i respekt for den eksisterende bebyggelse.


Lokalplanområdet er ca. 3.500 m² stort, og ligger i centrum af Skørping i krydset mellem Jyllandsgade og Møldrupvej.


I planlægningen har der været et særligt fokus på, hvordan den nye bebyggelse placerer sig for at respektere den eksisterende bebyggelse, og dennes placering i det kulturmiljø, der findes i centrum af Skørping.


Lokalplanen fastlægger bygningshøjden for den ny bebyggelse til at være samme højde, som den eksisterende bebyggelse, således at de nye bebyggelses højde ikke overstiger den eksisterende og stjæler fokus. Derudover har der været fokus på jernbanen vest for området, og dens støjpåvirkning på de udendørs opholdsarealer.


Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På baggrund af ansøgning om en ny lokalplan, der blev prioriteret til udarbejdelse på Teknik- & Miljøudvalgsmøde d. 8/5-2019, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 332. Der skal tages stilling til om planforslaget skal sendes i offentlig høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0