Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Området udstykkes af privat byggemodner.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt boligområde i Øster Hornum har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i gældende spildevandsplan.

Der udsendes et lokalplanforslag og derfor skal der også udsendes et tillæg til gældende spildevandsplan.


Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Området separatkloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest.

Overfladevandet afledes til et nyt regnvandsbassin, hvor det forsinkes inden udledning til Langager Bæk.


I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation og derfor skal dette tillæg til spildevandsplan endelig vedtages af byrådet.


Til en eventuel ekspropriation skal der udpeges et medlem fra Teknik- og Miljøudvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


I forbindelse med forslag til lokalplan nr. 338 for et nyt boligområde ved Øster Hornumvej, Øster Hornum, skal der udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen.

Beslutning

Godkendt

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til tillæg nr. 26 til kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 338 sendes i offentlig høring i 8 uger

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Beskrivelse af lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at området kan benyttes til åben-lav boligbebyggelse samt tæt-lav boliger, i en del af området, med tilhørende veje og grønne fælles arealer. 

Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Øster Hornum ved Øster Hornumvej og vil være med til at danne ramme for Øster Hornums indgang til byen fra øst. Området har et areal på ca. 2,4 ha til boligområde samt ca. 1,5 ha udlæg til regnvandsbassin og pumpestation, og består af dele af matr. nr. 7cl og 7a Ø. Hornum By, Ø. Hornum.

Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til boligformål i form af åben-lav og med mulighed for tæt-lav boligbebyggelse, i noget af lokalplanområdet, med tilhørende veje, stier og fællesarealer og -anlæg. Området inddeles i 3 delområder. Delområde 1 udlægges til boligbebyggelse i form af åben-lav bebyggelse, parcelhuse. Delområde 2 kan udnyttes til både åben-lav eller tæt-lav. Delområde 3 udlægges til tekniske anlæg, der omfatter areal til pumpestation og regnvandsbassin.

Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2017. Derfor er der gennemført en forudgående offentlighed, og udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. I den forudgående offentlighed indkom der ingen høringssvar.

Kommuneplantillægget ændrer på afgrænsningen af boligrammen 13.B190 og tilføjer en ramme til teknisk anlæg. Afgrænsningen på kommuneplanrammen 13.B190 udvides med cirka 2,5 ha til at omfatte afgrænsningen af nærværende lokalplans udlæg for boliger. Udover den geografiske udvidelse ændres der ikke i rammebestemmelserne for 13.B190. Kommuneplanrammen for teknisk anlæg har et areal på ca. 1,5 ha og udlægger området til regnvands- og klimanlæg. 

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at igangsætte planlægningen for boliger ved Øster Hornumvej i Øster Hornum, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 338 og kommuneplantillæg nr. 26. Der skal tages stilling til, om planforslagene skal sendes i offentlig høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0