Sagsfremstilling
Et kommende område for opstilling af solfangeranlæg i den østlige del af Bælum har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i den nugældende Spildevandsplan.
Der udsendes et lokalplanforslag og derfor skal der også udsendes et tillæg til gældende spildevandsplan.
Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye område.
Området spildevandskloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevand A/S' ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Øst.
Overfladevandet skal nedsives på egen grund.
Af hensyn til den planlagte etablering af solfangeranlæg, er det skønnet hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et specifikt tillæg for området. Tillægget vil dog efterfølgende blive indarbejdet i den kommende Spildevandsplan 2018 - 2029.