Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt. 

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at projektforslaget om sunde aktiviteter for unge, godkendes.

Økonomi

I Budget 2015 er afsat 1,5 mio. kr. til implementering af Byrådets vision 2025, heraf 0,1 mio. kr. til sunde aktiviteter for kommunens unge.  

Sagsfremstilling

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2015 blev det bl.a. besluttet, at afsatte 100.000 kr til sundhedsindsatser målrettet unge. I forlængelse heraf besluttede Økonomiudvalget den 19. november 2014, at bede Sundhedsudvalget om at udvikle et konkret forslag til anvendelse af disse midler, og tilbagesende et sådant forslag til Økonomiudvalget.

Center Sundhed og Ungdomsskolen har på denne baggrund udarbejdet følgende forslag til, hvordan de afsatte midler kan udmøntes.

Det anbefales, at der afsættes:  

• 15.000 kr. til en anlægspulje til Ungdomsrådet. Det er hensigten, at de unge skal bestemme, hvilket projekt eller projekter, der skal iværksættes samt hvor det geografisk skal ske. Det kunne være skaterramper eller lignede tiltag, der indbyder til motion. De unge skal således være en aktiv del af både beslutning og gennemførelsen.

   

• 50.000 kr. til Teenfit Bootcamp. Det er forløb med 6 til 8 unge, der tilbydes en kombination af fysisk motion, fælles madlavning og vejledning.  

• 35.000 kr. til MILIFE, forløb med fokus på personlig kompetenceudvikling.

For konkretisering af forslagenes mål, indhold og succeskriterier henvises til bilag 1.

Det foreslås, at de unge, via en demokratisk proces, skal inddrages i forhold til alle tre projekter.

Rekrutteringen til Teenfit Bootcamp og MILIFE skal primært ske via Facebook, såvel Ungdomsskolens som Center Sundheds profil, samt forældreintra. Alternativt kan rekrutteringen ske via sundhedsplejen. Aktiviteterne skal foregå i ungecentrene, både i hverdage og weekender.

Endvidere foreslås det, at der gives en status til Sundhedsudvalget på projekterne til august 2015.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

I relation til Rebild Kommunes vision 2025, er der i budget 2015 afsat midler til indsatser målrettet unge. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan midlerne kan anvendes, som forelægges til godkendelse i Sundhedsudvalget med henblik på videresendelse til Økonomiudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt forudsat at Region Nordjylland træffer beslutning om ophør med tilskud. 

Indstilling

at det kommunale tilskud til bassinleje bortfalder i Rebild Kommune fra 1. januar 2015 

Økonomi

Rebild Kommunes udgifter til bassinleje har i 2012 og 2013 været på henholdsvis 26.216,23 kr. og 5.408,99 kr.

I dag deles regionen og den enkelte kommune om udgiften. Derfor vil udgiften blive stigende, hvis Rebild Kommune vælger fortsat at give tilskud, mens regionen som forventet stopper deres tilskud.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0