Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at akut-puljen finansierer 90% af udgiften til udskiftning af varmtvandsbeholder, svarende til 94.648 kr.

Økonomi

Der er afsat 200.000,00 kr til akutpuljen i 2020.

Udskiftningen af varmvandsbeholder har kostet 105.614,84 kr. ekskl. moms. Akutpuljen finansierer 90% af udgiften, svarende til 94.648 kr.

Sagsfremstilling

I efteråret 2018 opdager Støvringhallen, at deres varmtvandsbeholder er gennemtæret og der siver derfor vand ud af beholderen. Hallen var således nødsaget til at skifte beholderen straks. Hallen var på daværende tidspunkt ikke opmærksom på, at det var muligt at søge akutpuljen og finansierede derfor selv udskiftningen fuldt ud. Arbejdet blev udført i december 2018.

I forbindelse med udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen 2020 gør forvaltningen Støvringhallen opmærksom på, at projektet "udskiftning af varmtvandsbeholder" fremgår af listen over projekter anbefalet lavet i 2020, i h.t. Rambølls halvedligeholdelsesrapport. Hallens bestyrelse gør opmærksom på, at projektet allerede er udført, da varmtvandsbeholderen skulle skiftes akut.

Forvaltningen anbefalede derfor Støvringhallen at søge akutpuljen. 

Det er forvaltningens vurdering, at udskiftning af varmtvandsbeholder ligger inden for de retningslinjer, der er vedtaget for akutpuljen af Kultur- og Fritidsudvalget den 14. november 2012:

”Den afsatte akutpulje er reserveret til større, ikke forudsigelige vedligeholdelsesarbejder, så som pludseligt opståede bygningsskader på mur, bærende elementer eller tagkonstruktion".

Årsagen til at udskiftningen vurderes at ligge inden for puljens kriterier er at;

·  Der er tale om et større vedligeholdelsesarbejde. Udskiftning af varmtvandsbeholderen har kostet 105.614,84 kr. ekskl. moms, hvilket er over egenfinansieringsgrænsen for projekter på 50.000 kr.

·  Behovet for udskiftning har ikke været forudsigeligt. Rambøll ser sagen som en kategori 3, der omfatter projekter, som kan medføre væsentligt fordyrende skader på bygningerne, men hvor der ikke er fare for personskade. Rambøll så i øvrigt først vedligeholdelse nødvendigt i 2020.

·  Der har været akut behov for at udskifte varmtvandsbeholderen, for at brugerne kan bruge hallen.  

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Støvringhallen (Arena Rebild) har haft et akut opstået behov for udskiftning af hallens varmtvandsbeholder. Udskiftning af varmtvandsbeholder er beskrevet som vedligeholdelsesprojekt, anbefalet lavet i 2020, i Rambølls rapport fra 2016 om behov for vedligehold. Hallen bliver dog imidlertid i efteråret 2018 opmærksom på, at varmtvandsbeholderen er gennemtæret, og havde intet andet valg end at udskifte den straks. Arbejdet blev udført i december 2018. Støvringhallen søger nu om at få dækket udgiften af akutpulje under halvedligeholdelsespuljen.

Beslutning

Godkendt

Kultur- og fritidsudvalget udpegede formand og næstformand til bedømmelsesudvalget, der skal foretage indstilling af forslag til Kultur- og fritidsudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens anbefaling og vælger scenarie 3 (Totalrådgiverudbud med efterfølgende fagentrepriseudbud)

Forvaltningen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget godkender den vedhæftede procestidsplan samt overordnede udbudsbetingelser.

Økonomi

Der er en samlet økonomisk ramme på ca. 4,5 mio. kr.- Ca. 2,5 mio. kr. i resterende anlægsmidler fra det tidligere højskoleprojekt.
- 2,0 mio. kr. fra budget 2019, som udmøntes i 2020. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0