Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at grundlaget for taksterne godkendes, idet de økonomiske rammer for 2019 overholdes.

Teknik- og Miljøudvalget, 5. december 2018, pkt. 192:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 275:

Indstilles godkendt.

Venstre tog forbehold.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Rebild Vand & Spildevand A/S har på bestyrelsesmødet d. 30. oktober 2018 godkendt budget 2019 for Rebild Vand & Spildevand A/S, herunder Takster og gebyrer for 2019.

Rebild Vand & Spildevand har fra Forsyningssekretariatet d. 21. august 2018 modtaget statusmeddelelse vedr. rammer for Sejlstrup Vandværk og d. 10. september 2018 statusmeddelelse for spildevandsområdet.

For Sejlstrup Vandværk er den økonomiske ramme for 2019 på kr. 107.034,00 og de økonomiske rammer for spildevandsområdet er for 2019 på kr. 52.815.614,00.

Rebild Vand & Spildevands budgetterede omkostninger er kr. 59.037.000, hvoraf kr. 45.037.000 er takstfinansierede og de resterende kr. 14.000.000 lånefinansieres.

Idet Byrådet skal påse, at taksterne er i overensstemmelse med de udmeldte økonomiske rammer, medsendes de 2 afgørelser på henholdsvis drikkevand og spildevand. Taksterne er fastsat bl.a. med hensyntagen til Forsyningssekretariatets afgørelser for økonomiske rammer 2019.

Som det fremgår af taksterne og bestyrelsens beslutning er den variable vandafledningstakst og det faste bidrag hævet med henholdsvis 3 og 5% i 2019 . Årsagen til dette er bestyrelsens beslutning om at fastholde  et budget med minimal skattebetaling efter SKATs ændring af selskabets skattemæssige værdiansættelser, indtil der er kommet en afgørelse på de verserende skattesager og konsekvensen af afgørelserne er afklarede. Det betyder, at indtægter fra bl.a. det variable vandafledningsbidrag og det faste bidrag dækker selskabets driftsomkostninger samt nogle af investeringsomkostningerne. De resterende investeringsomkostninger skal finansieres ved lånoptagelse, som jf. ovenstående i 2019 forventes at blive på 14 mio. kr. Takstforhøjelserne skal reducere det samlede lånebehov.

Til orientering kan oplyses, at skattesagerne ved Højesteret blev afgjort d. 8. november 2018, hvor forsyningsselskaberne i de 2 prøvesager fik medhold og sagerne blev hjemsendt til fornyet behandling ved SKAT.De samlede forventede investeringer i 2019 er landet på 38,55 mio. kr. Af medsendte investeringsplan for perioden 2019-2028 fremgår de forventede projekter og investeringsniveauer for de kommende år

Resume

Sagen afgøres i: Byråd

Rebild Forsyning A/S har fremsendt grundlag for takster for 2019 til Byrådets godkendelse.

Beslutning

For godkendelse af Økonomiudvalgets indstilling stemte 16 (Radikale Venstre, Venstre, Socialdemokraterne)

Imod stemte 9 (Konservative, Dansk Folkeparti, Den sociale Fælleliste).

Godkendt

Dansk Folkeparti og Konservative indstiller, at rammebesparelserne i Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i 2019 annulleres.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at det øgede tilskud for 2019 og 2020 tilgår kassen 

Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 272:

Et flertal (Radikale Venstre, Venstre, Socialdemokraterne) indstiller forvaltningens indstilling godkendt.

Dansk Folkeparti og Konservative indstiller, at rammebesparelserne i Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i 2019 annulleres.

   

Forvaltningen udarbejder notat om udfordringerne i forhold til servicerammen.

Dansk Folkeparti og Konservative ønsker sagen behandlet i byrådet.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomi

Rebild Kommunes udligning og tilskud forøges med kr 5.028.000,- i hvert af årene 2019 og 2020

Sagsfremstilling

Regeringen har den 4.10.2018 meddelt kommunerne, at de vil lave overgangsordning over to år til 85 kommuner, som har fået mindre i udligning som følge af ændringer i, hvordan ældreudgifter budgetteres.

Udligningssystemet opdateres årligt, så det følger udviklingen i kommunerne. Det giver hvert år bevægelser. I 2019 giver opdateringen af systemets fordeling af udgifter på aldersgrupper - alt andet lige - færre penge til kommuner med mange 65-84 årige.

Regeringen og Dansk folkeparti har efterfølgende indgået finanslov for 2019, hvori der er tilslutning til at gennemføre en overgangsordningen på i alt 1,4 milliarder kroner over to år for de kommuner, der har fået  et lavere udligningsbeløb fra 2019 på grund af den måde, kommunernes budgetter nu bliver gjort op på i udligningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har efter finanslovsaftalens indgåelse offentliggjort en pressemeddelelse, hvor følgende fremgår:

"Med aftalen om finansloven for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti også aftalt at lave en overgangsordning på 700 millioner kroner i både 2019 og 2020 til 85 kommuner. Disse kommuner har et tab i udligningen som følge af nye regler for, hvordan ældreudgifter opgøres i budgetterne." Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger: ”Kommunerne kan kun få del i denne overgangsordning, hvis de undlader at sætte skatten op i 2020. De skal jo ikke opkræve flere penge fra borgerne end nødvendigt. Det svarer til den anden overgangsordning for kommuner, der taber på udligningen som følge af ny statistik for udlændinges uddannelse."

For Rebild Kommune indebærer de jf. opgørelsen fra den 04.10.2018 (vedhæftet som bilag), at Rebild Kommune i 2019 og i 2020 modtager et tilskud på kr. 5.028.000  i hvert af årene. Ministeriet har ikke fremsendt ny opgørelse, men har meddelt at beløbene svarer til tidligere udsendt opgørelse.

Beløbende er engangstilskud i de 2 år. Såfremt kriterierne havde været en del af udligningen i 2019 og 2020 ville tilskuddet havde forbedret kommunens bloktilskud i de 2 år. Det bemærkes, at kommunernes serviceramme ikke tilsvarende øges og dermed fastholdes på det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen for 2019.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune modtager i 2019 og i 2020 en højere udligning på kr. 5.028.000,- i hvert af årene.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0