Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om, at forslag til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018 - 2029, sendes i offentlig høring i 8 uger og at miljøscreening sendes i offentlig høring i 4 uger. 

Teknik- og Miljøudvalget, 15. november 2017, pkt. 158:

Udvalget besluttede at udsætte sagen.

Fornyet sagsbehandling

I forbindelse med den fornyede sagsbehandling, er der udarbejdet vedhæftede notat, om ændringer i den nye spildevandsplan i forhold til den gamle spildevandsplan. Med hensyn til spørgsmålet om spildevandsslam henvises til dagsordens punkt nr. 43.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at forslag til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018 - 2029, sendes i offentlig høring i 8 uger og at miljøscreening sendes i offentlig høring i 4 uger. 

Teknik- og Miljøudvalget, 7. marts 2018, pkt. 46:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Kim Edberg Andersen, Ole Fredriksen, Anna Oosterhof, Jeanette Sagan besluttede at godkende som indstillet.

Morten Lem ønskede, at den mængde spildevandsslam der produceres i Rebild Kommune ikke udbringes på landbrugsjord.

Fornyet sagsfremstilling

Forslaget til Spildevandsplan 2018 - 2029 har været i offentlig høring i 8 uger fra den 28. marts 2018 til den 6. juni 2018 og miljøscreening har været i offentlig høring i 4 uger fra den 23. marts 2018 til den 20. april 2018.

Der kunne ikke klages over Spildevandsplanen, men der kunne indsendes kommentarer og bemærkninger til planen i høringsperioden. Rebild Kommune (RK) har modtaget kommentarer og bemærkninger fra Rebild Vand og Spildevand A/S (RVS).

RVS og RK har efterfølgende på møder gennemgået og drøftet de enkelte kommentarer og bemærkninger, hvorefter der er foretaget en tilretning af forslaget til Spildevandsplan, som det vil fremgå af Hvidbog - Spildevandsplan 2018 - 2029 (bilag).

Der er ikke modtaget klager over miljøscreening.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget overfor Byrådet indstiller Forslag til Spildevandsplan 2018 - 2029 til endelig vedtagelse og efterfølgende offentliggørelse.

Teknik- og Miljøudvalget, 5. december 2018, pkt. 202:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Kim Edberg, Jeanette Sagan, Anna Oosterhof og Ole Frederiksen besluttede at godkende som indstillet.

Morten Lem ønskede at fortsætte den hidtidige praksis, dog således at den til enhver tid producerede mængde splidevandsslam i Rebild Kommune, ikke udbringes på landbrugsjord. 

Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 280:

Indstilles godkendt som indstillet.

Morten Lem fastholder sin indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Der er ikke direkte udgifter forbundet med forslag til spildevandsplanen, idet kloakering både i by og på land finansieres af brugerne efter forureneren-betaler-princippet. Dog er der en indirekte udgift i form af vejafvandingsbidrag.

Sagsfremstilling

Forvaltningen fremlægger hermed forslag til Spildevandsplan 2018 - 2029 for Rebild Kommune til politisk behandling, med henblik på udsendelse i offentlig høring og efterfølgende endelig vedtagelse i Byrådet.

Baggrund

I henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven skal Byrådet udarbejde og vedtage en plan for bortskaffelse af spildevand i Kommunen. Krav til spildevandsplanens indhold fremgår af nævnte paragraf samt Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3 og 4.

Forslaget til spildevandsplan er udarbejdet af Rebild Kommune i dialog med Rebild Vand & Spildevand A/S. Forslaget til spildevandsplan sætter rammerne for den fremtidige afledning og rensning af spildevand i Rebild Kommune.

Forslaget bygger på den nugældende Spildevandsplan 2014 - 2017 samt de tillæg, der er udarbejdet til den eksisterende plan.

Planens indhold

I hovedtræk omhandler planen følgende:

  • Fortsat separering af fælleskloakerede oplande.
  • Fortsat centralisering af renseanlæg (anvendelse af renseanlæg i Aalborg og Mariagerfjord Kommuner).
  • Klimatilpasning.
  • Åbne op for brug af alternative løsninger for håndtering af regnvand.
  • Øget fokus på uvedkommende vand, det vil sige vand, som ikke hører hjemme i kloaksystemet (for eksempel fejlkoblinger, utætheder og afstrømning af overfladevand til kloaksystemet).

Forslaget er udarbejdet på baggrund af den eksisterende Spildevandsplan 2014 - 2017 og de tillæg, der er udarbejdet til den eksisterende plan. Som noget nyt er forslaget udarbejdet i en digital løsning, som gerne både skulle give flere oplysninger og tydeliggøre overfor den enkelte borger, hvilke spildevandsforhold, der er gældende netop for den pågældende enkelte borgers adresse.

Den digitale spildevandsplan kan tilgås via: http://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/Account/Login?ReturnUrl=%2Fhome%2Fintern%2F41#/

Brugernavn: spv

Kode: spv01

Miljøscreening af spildevandsplanen

Af hensyn til adskillelsen af myndigheder, har Plan, Byg og Vej udsendt et udkast til screeningsskema for spildevandsplanen til Rebild Vand og Spildevand A/S, Center Natur og Miljø og Center Plan, Byg og Vej.

Konklusionen af screeningen er, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering.

Efter den interne høring udsendes screeningen i offentlig høring i 4 uger, samtidig med udsendelsen af forslag til Spildevandsplan 2018 - 2029 for Rebild Kommune. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til Spildevandsplan 2018 - 2029 fastsætter rammerne for den fremtidige afledning og rensning af spildevand i Rebild Kommune.

Forslaget bygger på nugældende Spildevandsplan 2014 - 2017 samt de tillæg, som er udarbejdet til den nugældende plan.

Forslaget skal i offentlig høring i 8 uger. 

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til kommuneplantillæg nr. 11 vedtages endeligt
at lokalplan nr. 2.2.6 aflyses for et areal på Tranevej
at arealet på Tranevej tilbageføres til landzone

Teknik- og Miljøudvalget, 5. december 2018, pkt. 198:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 12. december 2018, pkt. 279:

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Efter § 29 A, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne. Efter planlovens § 46 kan ejere kræve erstatning for faktisk afholdte udgifter med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone, fx udgifter til arkitekt eller advokat for bistand med henblik på arealets udnyttelse i byzone. Staten betaler 1/3 af udgifterne til erstatning.

Sagsfremstilling

I Haverslev udvider kommuneplantillægget den eksisterende kommuneplanramme 03.B240 til et 6 ha stort område nordvest for Mølhøjvangen. Samtidig aflyses samme ramme for et areal på 1,4 ha på Tranevej vist på vedlagte kortbilag. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 2.2.6 og ligger i byzone, men bliver dyrket landbrugsmæssigt. Lokalplan nr. 2.2.6 aflyses for arealet efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 1, og arealet tilbageføres til landzone efter planlovens § 45, stk. 1.

I Sørup udvider kommuneplantillægget den eksisterende kommuneplanramme 11.B320 til et ca. 2,3 ha stort areal ved Råbjergvej. Det nye boligområde vil blive en udvidelse af det eksisterende på Råbjergvej.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kommuneplantillæg nr. 11 fastsætter rammer for to nye boligområder i Haverslev og Sørup. De to nye boligområder er vist på vedlagte kort.

Kommuneplantillægget har været i offentlig høring i 8 uger. Der er ikke modtaget høringssvar til planforslaget.

Samtidig med kommuneplantillæg nr. 11 har været i offentlig høring, er der foretaget høring af ejeren af et areal omfattet af lokalplan nr. 2.2.6 med henblik på at aflyse en del af lokalplanen og tilbageføre arealet til landzone. Grundejeren har ikke indsendt et høringssvar til ændringen. Det berørte areal er vist på vedlagte kort.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0