Byrådet godkendte den 11. oktober budgetforliget for 2019, hvori byrådet bl.a. traf beslutning om, at vejledning, sparring og ledelse af den kommunale dagpleje skulle lægges ud til de enkelte kontraktområder på dagtilbudsområdet. På den baggrund udarbejdede forvaltningen efterfølgende et notat med forslag til udmøntning af den politiske beslutning, som blev forelagt Børne- og Familieudvalget den 14. november. Sagsfremstilling og notat er vedlagt som bilag.

Forslaget til udmøntningen af beslutningen har nu været sendt i høring, og der er ved fristens udløb indkommet 23 høringssvar. Høringssvarene er indkommet fra samtlige berørte bestyrelser på dagtilbudsområdet, de fleste MEDudvalg, grupper af dagplejere i kommunen, dagplejepædagogerne, kontraktholderne på dagtilbud og BUPL. De mange høringssvar peger i forskellige retninger og berører mange forskellige pointer, som bl.a. er begrundet i lokale forskelle. I sagsfremstillingen vil de overordnede emner blive belyst med de forskellige synspunkter, men de enkelte nuancer skal læses i de konkrete høringssvar, som alle er vedlagt.

Overordnet holdning til selve beslutningen om decentralisering

Helt overordnet er mange positive overfor selve princippet omkring decentralisering, hvor de fremhæver fordelene ved et tættere samarbejde, fælles udvikling og en rød tråd på 0-6 års området. Det vurderes, at der vil skabes en større sammenhæng for dagtilbud i Rebild Kommune som følge af det mere formaliserede samarbejde via en fælles ledelse.

Knap halvdelen af høringssvarene (11 ud af de 23 høringssvar) pointerer, at det er ærgerligt at en så stor organisatorisk ændring kommer på baggrund af en besparelse og ikke efter et gennemarbejdet forslag med en klar pædagogiske vision og målsætning på området. Endelig påpeger 5 af høringssvarene en undren over, at beslutningen kommer halvanden måned efter, at Børne- og Familieudvalget beslutter at fastholde den nuværende organisering med henblik på at se den fulde effekt i forbindelse med dagtilbudsrapporten i marts 2019.

Tendenser i høringssvarene

Høringssvarene peger som nævnt i mange forskellige retninger, men kan overordnet grupperes i tre grupper i forhold til selve deres holdning til beslutningen om decentralisering af dagplejens ledelse, sparring og vejledning. Der er en del, som er decideret negative over for beslutningen, en del der er for beslutningen med afgørende forbehold og betænkeligheder, og endelig er der nogle høringssvar, som er positivt stemt over for beslutningen og kun har mindre bekymringer vedrørende beslutningen. Det fordeler sig med 4 høringssvar, som er overvejende positive med mindre bekymringer, 5 høringssvar er for beslutningen men med afgørende forbehold og betænkeligheder. Endelig er 14 høringssvar decideret negative over for beslutningen. BUPL’s høringssvar forholder sig neutralt til selve beslutningen.

Daginstitutionernes høringssvar

Lederne af dagtilbuddene indgiver samlet et overvejende positivt høringssvar, hvor de fremhæver, at de ser en lang række muligheder for en udvidelse af samarbejdet omkring de 0-3 årige børn i en lokalt forankret løsning og ser frem til det øgede samarbejde med dagplejepædagogerne. De giver samtidig udtryk for, at de principielt er imod en strukturændring, der primært har en besparelse som mål og er bekymrede for omfanget af ledelsesopgaven.  

Der er i alt 7 MEDudvalg fra daginstitutionerne, som har indgivet høringssvar. 2 af disse har indgivet svar sammen med bestyrelsen. Det ene af disse samlede høringssvar kan “se perspektiver i en decentralisering af dagplejen”, men er bekymrede for især økonomi og ressourcetrækket på ledelsen. Det andet ser overordnet positivt på decentraliseringen af dagplejens ledelse og vurderer at den pædagogiske sparring i hverdagen bliver styrket men har ligeledes en række bekymringer. Af de resterende 5 MEDudvalg, som har indgivet særskilte høringssvar er 4 decideret negative over for beslutningen mens en enkelt er positivt indstillet.

Dagtilbuddenes forældrebestyrelser er meget delte i deres mening om beslutningen. De positive høringssvar glæder sig til den nye opgave og fremhæver fordele ved den nye organisering, som bl.a. giver mulighed for et styrket samarbejde mellem dagpleje og dagtilbud og grobund for endnu bedre overgange og sammenhænge i børnelivet. Dog har de fleste af disse bestyrelser ligeledes en række forbehold i forhold til især økonomi og ledelsestid.

Dagplejens høringssvar

Dagplejens høringssvar - fra såvel bestyrelsen, MED udvalg, dagplejepædagoger og dagplejere - er deciderede negative over for beslutningen. De påpeger, at dagplejen er et særligt tilbud, som fungerer rigtig godt i dag med den struktur og ledelse, der er på området - økonomisk såvel som fagligt. De fremhæver endvidere, at dagplejen har været gennem en positiv udvikling siden 2017. De ønsker ikke, at ledelse, sparring og vejledning lægges ud til kontraktholderne og er bekymrede for, at der bliver mindre nærværende ledelse med beslutningen og en faglig forringelse gennem mindre tværfagligt samarbejde blandt dagplejepædagogerne internt og med ressourcer som PPR, FI-team og pladsanvisningen. De er således kritiske i forhold til selve til ideen omkring beslutningen om decentralisering af dagplejen.

Økonomi

Stort set alle høringssvar er bekymret over økonomien i forslaget, hvilket hænger meget sammen med, at ledelsesopgaven decentraliseres, uden at der gives ressourcer hertil. Bekymringerne går på, hvorvidt decentraliseringen medfører ringere normeringer i instutionerne, samt hvordan de ekstra opgaver skal løses uden finansiering.

Det ses dog med glæde, at der er kommet styr på økonomien på dagplejeområdet i løbet af de sidste 2-3 år, men der udvises bekymring for, at økonomien ikke kan holdes, når den deles op i en central del og ud til de 9 kontraktområder.

I forhold til tompladser peges der på vigtigheden af, at der prioriteres midler centralt til at opretholde systemet for tomme pladser. Den generelle bekymring er, at hvis denne opgave skal løses lokalt, så vil det udhule budgettet i de mindre distrikter. Dagplejens forældrebestyrelse er ligeledes bekymret for at tomme pladser i dagplejen vil føre til afskedigelse af dagplejere og børn flyttes til vuggestuer. Forvaltningen bemærker, at budget til tompladsordning er uændret jf. notat.

Ledelsestid

I forhold til ledelsestiden fremhæves bekymring i næsten alle høringssvar, som især er begrundet i, at opgaven udlægges fra én enhed til til ni enheder, uden at der følger nogle midler med hertil. Udfordringen går på, om ledelsen fortsat kan være tæt på kerneopgaven, og om der bliver ledelse nok til dagplejerne, samt om der går ledelsestid fra dagtilbuddene, som i forvejen er knap. Dagtilbudslederne giver udtryk for, at der er opgaver nok, og at de i forvejen er under pres for at få enderne til at nå sammen. Det påpeges, at beslutningen vil flytte fokus fra børn til administrativt arbejde, hvilket vil udhule ledelsens børnetid og dermed også forringe normeringen. Det fremhæves også, at der ikke er tale om at dagtilbudslederne blot får ansvar for flere medarbejdere. Det er et nyt og anderledes område med andre rammer og vilkår, som ledelsen får ansvar for. Det fremhæves yderligere, at jo mere lokalt kommunale opgaver løses, des bedre service bliver det muligt at give borgerne, og det giver bedre mulighed for pragmatiske, individuelle løsninger, hvor borgernes behov og ønsker bliver det bærende element. Dette gælder også for opgaven vedr. ledelse, sparring og vejledning af dagplejen.

Den administrative opgave

Den administrative opgave i forbindelse med beslutningen anses som værende stor i og med, at der kommer mange nye opgaver ud til dagtilbuddene. Et nyt økonomiområde, som skal være adskilt fra dagtilbuddet, en ny overenskomst i forhold dagplejeområdet, vejledning og sparring samt kapacitetsstyring i distriktet. Desuden skal der i højere grad koordineres ved sygdom, når børn skal sikres gæstedagpleje.

Et af høringssvarene påpeger, at det er svært at se, hvordan kontraktholderne med alle de nye opgaver især i de store områder skal have mulighed for at være tilgængelig og nærværende jf. kommunens nye ledelsesgrundlag herom.

Gæstedagpleje / kapacitet

Mange af høringssvarene berører konkret gæstedagplejen. Håndteringen af gæstedagplejen var tænkt som et punkt, der efterfølgende skulle løses kontraktholderne imellem, dvs. afgøres hvorvidt morgenvagten ved sygdom skulle håndteres i de enkelte distrikter eller samlet. Dette tænker forvaltningen fortsat er den rigtige måde at afklare, hvordan denne opgave skal løses fremadrettet. Dog foreslås input fra høringssvarene medtaget i den videre proces hos kontraktholderne.

De bekymringer der omtales i høringssvarene er, om det er muligt at løse morgenvagten og den daglige koordinering af gæstedagpleje i lokalområderne og/eller, om TR/AMR kan løse opgaven. Mange høringssvar går endvidere på, at de ikke ser gæstedagpleje som en mulighed i tilknytning til vuggestuerne. Her påpeges det, at forældre, der har valgt dagpleje, netop ikke ønsker pasning i vuggestue. Endvidere påpeges det, at der er tale om særskilte økonomier, lovgivninger og arbejdsforhold, hvilket der skal tages højde for. Endelig påpeges det, at der er kapacitetsudfordringer ved flere vuggestuer, hvorfor dette ikke reelt er muligt af hensyn til plads.

I den forbindelse gør forvaltningen opmærksom på, at gæstepasning ved pludselig og planlagt sygdom ved dagplejere i dag forsøges løst inden for skoledistriktet ved (kendt) dagpleje eller alternativt i gæstehus. Dog er det ind i mellem nødvendigt, at tilbyde gæstepasning udenfor distriktet.

Vejledning og sparring

En bekymring, der ligeledes omtales er, om vejledning og sparring kan bibeholde det kvalitetsniveau, der er i dag - både fordi der ikke bliver ensrettede linjer for, hvem der skal udføre opgaven, og fordi der peges på medarbejdergrupper, som ikke umiddelbart har kompetencen til den særlig voksenpædagogik, der praktiseres over for dagplejerne. Endvidere vil der være mindre tværgående videndeling om vejledning og sparring blandt de medarbejdere, der kommer til at udføre vejledning og sparring overfor medarbejderne.

Der er endvidere bekymring for, at de enkelte dagplejere ikke i samme grad vil opleve, at dagplejepædagogerne/leder er tilgængelig i samme omfang, hvor de i dag kan ringe/maile med spørgsmål og mere akutte sager til dagplejekontoret. Forvaltningen bemærker, at dette skal løses i en decentral struktur, hvor det altid skal være muligt for en dagplejer at få fat i en i kontraktområdet.

Bestyrelse

Et andet element i mange høringssvar er spørgsmålet omkring sammensætningen af bestyrelsen. Forslaget til udmøntning gik på, at bestyrelsessammensætningen i de forskellige dagtilbud skulle ændres således, at der er mindst en forældrerepræsentant og suppleant med dagplejebarn ved bestyrelser med henholdsvis 5 og 7 forældrerepræsentanter og 2 fra dagplejen ved bestyrelser med 9 forældrerepræsentanter.

Dagplejens bestyrelse skriver, at de ønsker mindst 2 repræsentanter for dagplejen i alle bestyrelser. En enkelt institution skriver ligeledes, at de ønsker mindst 2 forældrerepræsentanter og samtidig ønsker en udvidelse af det samlede antal forældrerepræsentanter i bestyrelsen til 7, hvor der i forvejen er 5 forældrerepræsentanter.

Da dette ikke er et ønske fra alle dagtilbud, foreslår forvaltningen at fastholde det oprindelige forslag. Ønsker enkelte dagtilbudsbestyrelser at udvide antallet af forældrerepræsentanter i bestyrelsen, kan der ansøges herom til Børne- og Familieudvalget.

Desuden er der påpeget, at der afholdes valg til forældrebestyrelserne i 1. kvartal af 2019, hvorfor det er vigtigt, at valget kommer til at omfatte forældrene til dagplejebørn jf. de nye regler.

I to områder er der allerede fælles bestyrelse mellem dagtilbud og skole. Her foreslås ændringen skrevet ind i styrelsesvedtægten på skoleområdet, således at der ligeledes står, at der skal være mindst en forældrerepræsentant fra dagplejen. I høringssvarene påpeges endelig udfordringen med, at der disse steder kun er valg hvert 4. år - hvilket dog ikke er helt korrekt, da der begge steder er forskudte valg, således der er valg hvert andet år (dog for en 4-årig periode), hvorfor der så ved de forskudte valg altid skal vælges en forældrerepræsentant fra dagplejen, som kan varetage den titel for op til 2 år ad gangen.

MEDudvalg, TR og AMR

I høringssvarene er der skrevet en del omkring MED, TR og AMR. Dette er dog beslutninger, der skal tages i MEDregi og i direkte forhandlinger med de faglige organisationer.

Konkret arbejdes der med flere modeller for, hvordan dette bedst kan løses. Der er fordele og ulemper ved alle modeller. Modeller sendes ud til drøftelse i alle lokalMED og efterfølgende til drøftelse i sektorMED for Børn og Unge. Det er hovedMED, der skal træffe en endelig beslutning på baggrund af en indstilling fra sektorMED omkring organiseringen af MED.

Lokale særlige forhold

Kommunens opdeling i distrikter og institutionsstørrelser betyder ligeledes noget for decentraliseringen af den kommunale dagpleje. Støvring betragtes derfor som skrevet i notatet som et distrikt i anvisningsprincipperne. Dette problematiseres i enkelte høringssvar og der peges på, at der i 2015 blev foreslået en fælles løsning i Støvring ved en evt. decentralisering. Dette er ikke foreslået denne gang, da det ikke stemmer overens med den politiske beslutning. Endvidere er det forvaltningens vurdering, at dette vil kunne løses i det gode samarbejde mellem de to kontraktområder, som i forvejen arbejder tæt sammen i forhold til kapacitetsudfordringerne i området.

I den østlige del er de lokale forhold direkte modsat, hvor der inden for det samme skoledistrikt (som dog anses som to distrikter i forhold til anvisningsprincipperne) er to kontraktholderne. Forvaltningen ser dog ligeledes her mulighed for at dette udnyttes i et eksisterende godt samarbejde.

Fra Haverslev-Ravnkilde påpeges udfordringen med, at deres distrikt fortsat ses som to distrikter ved anvisning af pladser. Dette ønskes ændret, således dette distrikt bliver betragtet som et distrikt fremadrettet. Forvaltningen anbefaler, at dette afklares i forbindelse med den proces vedr. udviklingen af området, der allerede er i gang i samarbejde med bestyrelserne i distrikterne.

Opsamling

Decentraliseringen af ledelse, sparring og vejledning af dagplejen har til formål at sikre sammenhæng i dagtilbuddene i Rebild Kommune på 0-6 års området på tværs af dagpleje og daginstitutioner i de 9 kontraktområder. Det betyder samtidig, at dagplejen i et vist omfang kan få forskellig profil på tværs af distrikterne - ganske som det er tilfældet med vuggestuer og børnehaver. Den fortsat fælles udvikling af dagplejen, som fremhæves positivt blandt hørringssvarene fra dagplejerne, imødekommes ved at holde midler centralt til tiltag for dagplejere på tværs af kontraktområder.

Herudover påpeges det i enkelte høringssvar, at dagplejernes fælles faglige udvikling skal sikres. Idet ledelsen af dagplejen decentraliseres, så vil det være den enkelte kontraktholder, som er ansvarlig for videreuddannelse af dagplejerne. Det påpeges, at det derfor ikke vil være garanteret, at dagplejernes kompetencer udvikles i samme retning og samtidig, som det er tilfældet ved den nuværende organisering. Dog er der truffet beslutning om, at ICDP uddannelsen fortsætter som planlagt de kommende år - og at dette finansieres af dagplejens forventede overskud for 2018.

Hvad skal der tages stilling til efterfølgende

Der er forsat en række forhold, som forvaltningen foreslår, at kontraktholderne efterfølgende tager stilling til i fællesskab. Det drejer sig bl.a. om:

• Koordinering af gæstedagpleje (morgenvagt) + akuttelefon
• Lager
• Opgaver TR/AMR udover tillidshvervet - og set i forhold til hvor TR og AMR organiseres

Evaluering af udmøntningen

Forvaltningen foreslår fortsat, at udmøntning af beslutningen skal evalueres efter 2 år jf. de kriterier, der er foreslået i notatet.

I forhold til økonomien foreslås den fortsat overordnet fordelt ud til de enkelte distrikter jf. politisk beslutning om at spare 650.000 kr. på ledelse samt decentralisere sparring og ledelse

Den tidligere grundtildeling til dagplejen omdøbes til vejledning og sparring og fordeles til distrikterne på baggrund af antal dagplejere. Denne tildeling fastsættes for et budgetår af gangen på baggrund af antal dagplejere pr. 1. november. Der fratrækkes dog 100.000 kr., således opgaver såsom lønindberetning, udarbejdelse af kontrakter m.v. fortsat kan varetages i CBU-regi.

Derudover tildeles der et beløb pr. barn, der dækker personaleudgifter til dagplejere herunder gæsteplejevederlag og 5. barnstillæg. Endelig tildeles der midler til øvrige udgifter pr. barn, der dækker kørsel, indkøb af udstyr, aktiviteter og legestuegrupper m.v.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at

• forslag til udmøntning af beslutning om decentralisering af dagplejens ledelse, vejledning og sparring godkendes
• at styrelsesvedtægten for henholdsvis dagtilbud og skole vedtages som foreslået med den tilføjelse, at bestyrelserne fremdadrettet skal bestå af mindst 1 forældrerepræsentant og suppleant for dagplejen.
• at bilag 4 til styrelsesvedtægten på dagtilbudsområdet godkendes
• at der igangsættes en evaluering efter 2 år jf. de kriterier, der er fastsat i notatet 

Børne- og Familieudvalget, 17. december 2018, pkt. 195:

Godkendt som indstillet.

Udvalget får en orientering efter ikrafttræden den 1. april 2019.

Udvalget ønsker følgende kriterier tilføjet den kommende evaluering: Tilgængelighed af ledelse, mulighed for at varetage ledelsesopgaven decentralt samt økonomi til opgaverne.

Økonomiudvalget, 20. december 2018, pkt. 290:

Indstilles godkendt som indstillet af Børne- og Familieudvalget.

Dansk Folkeparti, Konservative og Den Sociale Fællesliste stemte imod.

Den Sociale Fællesliste ønsker, at beslutningen om decentralisering af ledelsen i dagplejen annulleres.

Baggrund

I henhold til dagtilbudslovens § 16 a skal alle børn i kommunale og selvejende daginstitutioner tilbydes et sundt frokostmåltid. Loven stiller samtidig krav til, at forældrene skal have mulighed for at fravælge den kommunale frokostordning til fordel for forældrearrangerede frokostordninger jf. § 17 eller madpakker minimum hvert andet år. I dag er ca. 2/3 af daginstitutionerne tilmeldt den kommunale frokostordning.

Frokostordning i de kommunale dagtilbud skal i Rebild Kommune ifølge planen sendes i udbud inden udgangen af 2018 jævnfør Udbudsplan 2018. Daginstitutionerne har nu opnået erfaring med en ekstern leverandør. Det er der generelt tilfredshed med, men der efterspørges større fleksibilitet i ordningen og en mere økonomisk bæredygtig løsning. På baggrund af Børne- og Familieudvalgets møde d. 26. september blev det besluttet, at forvaltningen skulle fremlægge scenarier for den fremtidige frokostordning i dagtilbud.

På baggrund af en længere proces hvor dagtilbudslederne og eksterne - såvel som interne - leverandører har været involveret af flere omgange, er der blevet udarbejdet to scenarier for frokostordningen fremadrettet. Det første scenarie fastholder, at frokostordningen sendes i udbud til ekstern leverandør, samtidig med at Rebild Kommunes sundhedscenter laver et kontrolbud på opgaven. Det andet scenarie er en uddelegering af ordningen, således at daginstitutionerne selv står for deres respektive frokostordning. Der er mange forskellige ønsker og præferencer i forhold til en frokostordning, hvilket dette scenarie i særdeleshed kan imødekomme. Samtidig betyder det merarbejde til dagtilbudene og især dagtilbudslederne, som får ansvaret for kvalitet og drift af ordningen. Det vil samtidig betyde, at frokostordningen bliver forskellig på tværs af distrikter/enheder i kommunen.

Høringssvar

Der er indkommet 13 høringssvar fra dagtilbuddene (se bilag). Høringssvarenes tilkendegivelser gennemgåes i nedenstående i forhold til henholdvis takststigning og præferencer i forhold til scenarie.

Takststigning og fremadrettet takstregulering

Der er blandt de indkomne høringssvar overvejende enighed om at godtage en takstning på 27 kr. i forbindelse med, at den nye frokostordning træder i kraft 1. oktober 2019 samt at lade taksten regulere i forhold til nettoprisindekset fra budget 2020 og fremadrettet. Et enkelt høringssvar påpeger, at med takststigningen for forældrebetalingen på 27 kr. er den maksimale pris nået. I stedet for en fremadrettet regulering jf. nettoprisindekset forslår høringssvaret, at der fremadrettet gives et kommunalt tilskud. Frokostordning er i udgangspunktet forældrefinansieret jf. § 32a, og kommunalbestyrelsen har ikke tidligere anvendt muligheden i § 32a stk. 2 om at give et tilskud. Høringssvarene fra to dagtilbud forholder sig neutralt til takststigningen, mens et hørringssvar er imod en takstning over 500 kr. grundet risikoen for faldende forældreopbakning til ordningen som følge heraf.

Fremtidigt scenarie for frokostordningen

Blandt de indkomne høringssvar ønsker langt størstedelen, at der arbejdes videre med scenarie 1 (se notat i bilag), hvor frokostordningen sendes i udbud. Et enkelt område ønsker scenarie 2, og et andet område ønsker scenarie 2, hvis det kan gøres billigere end scenarie 1, ellers er de to scenarier sidestillede for dette høringssvar.

Økonomi/fleksibilitet v. scenarie 1

Flere høringssvar påpeger de økonomiske udfordringer, der har været med frokostordningen. Ligeledes fremhæver flere høringssvar, at det er positivt med den fleksibilitet, der tilføres udbudsmaterialet. Fleksibiliteten opstår ved at dagtilbuddene ikke er forpligtet til at købe frokost ved den eksterne leverandør alle dage, men kan fravælge frokstordningen i et vist omfang. Det vurderes i flere høringssvar, at den øgede fleksibilitet kan imødekomme en del af den økonomiske udfordring gennem mindre madspil mv.

I flere høringssvar påpeges den høje pris for madvarer med den nuværende ordning. Hvis samme eksterne leverandør vælges igen, er det relevant at påpege, at prisen for madvarer gennem denne eksterne leverandør også dækker over udgifter til at lave menuplaner, ernæringsberegninger, levering, adgang til særlige økologiske produkter mv. Derfor kan man ikke sidestille en pris på ex. kartofler købt gennem en anden indkøbsaftale og gennem den nuværende kommunale frokostordning.

Økonomi/fleksibilitet v. scenarie 2

Enkelte høringssvar prioriterer scenarie 2 ud fra et ønske om at kunne drive frokostordningen potentielt billligere og/eller kunne tilbyde mad til hele dagen. Det er fortsat muligt med scenarie 1 at tilbyde mad hele dagen, hvis frokost/madordningen kan hvile i sig selv økonomisk. Det er vigtigt i den forbindelse at fremhæve, at muligheden for at købe billigere mad uden et fast koncept vil betyde mere tid til husassistenten, som vil få et større arbejde med planlægning og bestilling af mad. Der er endvidere stordriftsfordele ved frokostordningen, som betyder, at det er forskelligt, hvor muligt og rentabelt scenarie 2 vil være for de respektive kontraktområder. I den forbindelse skal det pointeres, at frokostordningen i Rebild Kommune er 100 % forældrefinansieret og at et evt. overskud herfra skal tilbagebetales til forældrene.

Madordning/frokostordning

Der er flere steder hvor dagtilbuddene i dag yder den ekstra service, at der er tilbydes mad hele dagen i deres tilbud. Det er vigtigt at påpege, at det kun er en frokostordning, som er omfattet af lovkravet.

Kontrolbud

Der er et enkelt høringssvar der prioriterer kontrolbuddet som fremadrettet scenarie, såfremt det kan sænke kostpriserne og samtidig kan sænke de samlede udgifter til at drive frokostordningen. Tilsvarende er der et andet høringssvar der ønsker kontrolbuddet, hvis det er billigere end hvad en ekstern leverandør kan tilbyde.

Samtidig er der to høringssvar fra samme område, der ikke ønsker, at der laves et kontrolbud grundet de ressourcer, det kræver.

Det er en omfattende opgave for Center sundhed, kultur og fritid at skulle byde ind på opgaven. Det er en ny type opgave for dem, som de derfor skal udarbejde et koncept for fra bunden. Deres prissætning på opgaven vil derfor være uden erfaring på området.

Ligeledes vil valget om kontrolbuddet som vinder af udbuddet medføre, at kommunens IKU-procent (kommunens udliciteringsscore) vil falde med ca. 0,23 %.

Grundet de omfattende omkostninger forbundet med at udarbejde et kontrolbud og den mindre efterspørgsel herpå, anbefaler forvaltningen, at kontrolbuddet annulleres i forbindelse med scenarie 1. Det vil betyde, at frokostordningen planmæssigt sendes i udbud til ekstern leverandør, som størstedelen af de indkomne høringssvar ønsker det.

Frokostordningen 2019

Grunden den følgende udbudsproces, som er blevet udskudt grunden nærværende sag, vil den nye frokostordning tidligst kunne træde i kraft pr. 1. oktober. Det er 2 mdr. senere end de kommunale retningslinjer for fravalg af frokostordning foreskriver men inden for dagtilbudslovens krav om ikrafttræden senest 6 mdr. efter forældreafstemning. Det vil være et enkeltstående tilfælde, at der afviges fra retningslinjerne på dette punkt. Fremadrettet vil ordningen kunne træde i kraft pr. 1. august. Der vil dog fortsat være frokostordning i disse 2 måneder, da der i den nuværende kontrakt med nuværende udbyder er mulighed for at forlænge frem til den nye ordning træder i kraft.

Det er politisk besluttet, at frokostordningen er 100 % forældrefinansieret. I 2014 og 2016 valgte udvalget at fastsætte den månedlige pris til 495 kr. pr. måned.

Som det fremgår af notatet som er vedlagt sagen, er frokostordningen i dag økonomisk udfordret. Derfor anbefales det, i forbindelse med et nyt udbud/en ny frokostordning at øge taksten for forældrebetalingen med 27 kr., pr. md. fra d. 1. oktober 2019. Taksten for frokostordning bliver derved 522 kr. Ligeledes anbefales det, at taksten fra 2020 og frem reguleres i forhold til nettoprisindekset.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer afgørelse om, at der arbejdes videre med scenarie 1 uden kontrolbud fra Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler en takststigning på 27 kr. fra den nye frokostordning træder i kraft pr. 1. oktober 2019, og at taksten for forældrebetalingen for frokostordningen reguleres i forhold til nettoprisindekset fra budget 2020 og fremadrettet.

Børne- og Familieudvalget, 17. december 2018, pkt. 194:

Godkendt som indstillet.

Udvalget ønsker en status på fleksibilitet og pris på den nye frokostordning i forbindelse med næste valg til ordningen.

Økonomiudvalget, 20. december 2018, pkt. 289:

Indstilles godkendt som indstillet af Børne- og Familieudvalget.