Sundhedsudvalget besluttede ved udvalgsmødet d. 13. november 2018, at der skal udarbejdes en beskrivelse af udviklingen i hjemmeplejens opgaver med særligt fokus på ydelser efter Sundhedsloven. Beskrivelsen laves på baggrund af en stigning i antal visiterede hjemmeplejetimer - især en stigning i overdragede opgaver efter sundhedsloven fra sygeplejen til hjemmeplejen.

Beskrivelsen belyser blandt andet antallet af borgere, der får ydelser efter Sundhedsloven, hvor mange timers hjælp der er visiteret, og hvor mange der får medicinadministration og dispensering. Graferne, der illustrerer udviklingen fra oktober 2016 til oktober 2018, findes i bilaget til sagen.

Herefter belyses, hvilke fremadrettede muligheder forvaltningen ser for at imødekomme opgaveudviklingen.

Hvem sættes der fokus på

Forvaltningen har i beskrivelsen haft særligt fokus på borgere, som får sundhedslovsydelserne medicindispensering og medicinadministration. Der er et fokus på disse ydelser, da det er de sundhedslovs-ydelser, der bruges mest tid på i hjemmeplejen.

Ved medicindispensering forstås ophældning, optrækning, blanding af og dosering af medicin.

Ved medicinadministration forstås udlevering og givning af medicin.

En beskrivelse af overdragede sundhedslovsydelser fra sygeplejen til hjemmeplejen

En sygeplejerske kan overdrage ydelser efter Sundhedsloven til en SOSU-assistent eller SOSU-hjælper. Overdragede sundhedslovsydelser kan f.eks. være medicinadministration, sårpleje, kateterpleje og blodsukkermåling. Det er sygeplejersken, der skal vurdere om en ydelse kan overdrages til en anden medarbejder. Vurderingen vil komme an på om opgaven er kompleks eller om borgeren er stabil. Det kan f.eks. være i forbindelse med medicinadministration, hvis en borger altid får den samme medicin, anses borgeren som stabil, og så må en assistent eller hjælper gerne give borgeren medicinen. Hvis der ofte er ændringer i borgerens medicin, anses opgaven som kompleks, og så er det kun en sygeplejerske, der må give medicinen.

Hvis en sundhedslovsydelse skal overdrages, kommer det derfor ikke an på selve ydelsen, det kommer an på borgerens tilstand. Medarbejderne skal derfor altid have fokus på borgerens tilstand, og om der sker ændringer.

Det er sygeplejen, der visiterer de overdragede sundhedslovsydelser.

Notatet viser, at der er registreret ca. 1.165 borgere, der får sundhedslovsydelser i Rebild Kommune i oktober 2018, og der bruges ca 6.900 timer pr. måned samlet i både sygeplejen og hjemmeplejen.

Der er ca. 465 borgere, der får sundhedslovsopgaver, som hjemmeplejen udfører. Hovedparten af de overdragede opgaver i hjemmeplejen er til medicinadministration og dispensering, hvilket også er det billede man ser i landets andre kommuner, og der bruges ca. 2.250 timer pr. måned i oktober 2018 til medicinadministration og dispensering.  

Muligheder fremadrettet

For at imødekomme budgetudfordringen med en stigning i overdragede sundhedslovsydelser fra sygeplejen til hjemmeplejen omkring medicindispensering og medicinadministration kan der arbejdes med:

• Øget anvendelse af sygeplejeklinikkerne (Medicinadministration og dispensering) via sygeplejens visitering af borgerne
• Brug af robotløsning i forhold til medicinhåndtering (Medicinadministration og dispensering)
• Brug af andre digitale løsninger f.eks. skærmbesøg og teknologiske medicinæsker (Medicinadministration)
• Brug dosispakket medicin, som pakkes på apoteket (Medicindispensering)

Visiteringen til sygeplejeklinikker og anvendelsen af digitale løsninger vil altid ske med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og mulighed for at anvende tilbuddene. Det vil således ikke være relevant for alle borgere. Ved ovennævnte forslag vil der være besparelse på medarbejderressourcer i form af mindre tid til transport på den vis frigives der medarbejdertimer, mindre forbrug af brændstof samt drift af biler.

Der er gennemført en overordnet vurdering af de borgere, som i dag får udført sundhedslovsydelser i hjemmeplejen (465 borgere), og på den baggrund er forventningen, at ca. 50% af disse i stedet vil kunne betjenes i sygeplejeklinikkerne (ca. 230 borgere).

Fordelen ved de ovennævnte forslag er overordnet, at borgerne i langt højere grad inddrages i eget forløb og får større medansvar for deres egen behandling, hvilket også kan give borgeren en større uafhængighed. Gældende for de digitale løsninger er, at de i højere grad forhindre medicinfejl både med hensyn til dispensering og administration, hvorfor det giver en større sikkerhed for borgeren.

De fire muligheder beskrives i bilaget til sagen. 

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender:

• At sygeplejen fremadrettet får kompetence til at beslutte, hvilke borgere der skal have besøg i eget hjem i forbindelse med sygeplejeydelser og hvilke borgere, der kan og skal komme på sygeplejeklinikkerne
• At der skal arbejdes videre med indførelse af digitale løsninger i form af medicinrobot o.l. i takt med, at teknologien er klar til implementering
• At der opstartes indfasning af anvendelse af skærm-besøg i sygeplejen og hjemmeplejen 

Revideret tids- og procesplan

Forvaltningen har udarbejdet en revideret tidsplan, hvori udvidelsen af Ådalscentret indgår. Den reviderede tidsplan sigter mod at samle akut- og rehabiliteringspladserne samt dele af sygeplejen på Mastruplund i 2020 i stedet for, som i den første tidsplanplan i 2022. En flytning af akutpladserne til Mastruplund vil kræve, at der findes en midlertidig placering til dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid for at skabe plads på Mastruplund til dele af sygeplejen.

Nedenstående er en overordnet plan for implementeringen af de fire projekter: Flytning af akutpladser og sygeplejen til Mastruplund, Sundhedshus, projektarealet i Støvring Ådale samt udvidelse af plejeboliger på Ådalscentret i Støvring. Der er tale om en overordnet skitse af hoveddelene i de enkelte projekter med henblik på at skabe overblik i forhold til de tidsmæssige sammenhænge og afhængigheder.

Mastruplund

Som det fremgår af skemaet, er der flere indbydes afhængigheder i forhold til skabe plads på Mastruplund, både i form af udflytning af dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid, samt at skabe ledige ældreboliger. Det kan på nuværende tidspunkt ikke estimeres præcist, hvor lang tid de enkelte faser vil tage, flere faser vil også i praksis kunne overlappe hinanden. Der må således tages forbehold for den samlede tidsplan. I bilag B beskrives proces og udfordringer i forbindelse med samlingen af akut- og rehabiliteringspladser samt sygeplejen på Mastruplund. I bilag D beskrives proces og udfordringer i forhold til midlertidigt at flytte dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid.  

Sundhedshus

Det kommende år skal etableringsformen og finansieringen afklares. Det skal undersøges, om der er andre parter end kommunen, der aktivt vil bidrage økonomisk og benytte huset, eksempelvis almen praktiserende læger eller speciallæger. Der er almen praktiserende læger, som har udvist interesse for at oprette praksis i et sundhedshus. Endeligt skal placeringen i Støvring afgøres.  

Udvidelse Ådalscentret

I forbindelse med oprettelsen af fælles akut- og rehabiliteringspladser på Mastruplund, vil der blive nedlagt 18 boliger. Ådalscentret udvides med 20 boliger til erstatning for de nedlagte boliger på Mastruplund. Om de nye boliger kategoriseres som almindelige pladser eller demenspladser eller en kombination er endnu ikke afklaret. I bilag C beskrives processen omkring udbygningen af Ådalscentret.

Den politiske proces

Hvis Sundhedsudvalget godkender den fremlagte tids- og procesplan, vil sagen blive behandlet på temamøde for byrådet i januar 2019, og efterfølgende blive indstillet til godkendelse på byrådets møde i februar. Efter godkendelse i byrådet vil de enkelte dele af planen fremover blive behandlet som selvstændige sager.  

I budget 2019-2022 er der afsat midler til anlæg til de samlede projekter jf. nedenstående skema:

Der er på nuværende tidspunkt estimeret anlægsudgifter til:

• Flytning af akutpladser og dele af sygeplejen til Mastruplund samt samling med rehabiliteringspladserne - ca. 1½ mio. kr.
• Udbygningen af Ådalscentret med 20 pladser - ca. 4 mio. kr.
• Midlertidig flytning af Sundhedscentret afhænger af lokalitet, men forventes at være en mindre anlægsudgift.

Hertil kommer anlægsudgifter til senere etablering af et sundhedscenter.

I forhold til driftsmidler skal der ske afklaring af:

• Finansiering af midlertidige lokaler til dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid. Der forventes en mindre driftsudgift afhængig af lokaliteten.
• Der er behov for afklaring af finansieringen af driften til udvidelsen af Ådalscentret. Dette skal ske i sammenhæng med en samlet prioritering af antallet af plejeboliger i kommunen, som skal drøftes i Sundhedsudvalget.

Det skal endvidere bemærkes, at finansiering i relation til Udviklingsplanen for Støvring Ådale fortsat er uafklaret, men finansieringen heraf er ikke en del af anlægsmidlerne til de tre øvrige projekter.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at tids- og procesplanen godkendes, incl. temamøde og behandling i Byrådet