Her er en orientering om det forventede regnskab for 2024 på det specialiserede voksenområde.

Samlet set er der i 2024 et budget på 151,9 mio. kr. eksklusiv overførsel. I henhold til overførselsreglerne forventer vi på baggrund af regnskabsresultatet for 2023, en overførsel på 1 mio. kr. til 2024. Byrådet behandler overførselssagen i marts 2024, og er derfor ikke medtaget i denne vurdering. Til sammenligning var budgettet i 2023 på 141,6 mio. kr. inkl. positiv overførsel fra 2022 på 0,2 mio.kr.
Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 152,7 mio.kr.; et forbrug der ligger 0,9 mio.kr. over det afsatte budget. Der er i budgettet indregnet en fremskrivning på 4% svarende til 6 mio.kr. Når vi ser på de foranstaltninger der allerede er fremskrevet, er tendensen flere steder en stigning på noget mere end 4%. Budgettet er fremskrevet med 4%, hvorfor prisstigninger udover 4% må give udfordringer i forhold til at overholde det udmeldte budget. Til sammenligning med sidste år var forventninger, på daværende tidspunkt et mindreforbrug på 0,3 mio.kr.
Siden sidst er den samlede disponering steget med 0,4 mio.kr., som primært skyldtes tilgang på botilbudsområdet.
Disponering er med baggrund i kendte borgere, det bedste bud på forventet forbrug på nuværende tidspunkt. Der er i et vist omfang taget højde for overgang af unge fra børn og unge området. Omregnet til helårsforanstaltninger består den aktuelle disponering af 493 helårsforanstaltninger, mod grundlaget for budget 2024 på 543. Tabellen herunder angiver antallet af helårsforanstaltninger på de enkelte områder:
