Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Med budgetaftalen 2023-2026 i Rebild Kommune blev aftaleparterne enige om, at der på tværs af fagområder skulle iværksættes et grundigt arbejde med hele vejen rundt at analysere og vurdere, om der i dag udføres opgaver, der ikke længere er et behov for, eller hvor behovets omfang som minimum kan genvurderes. Sigtet skulle være at afdække et potentiale i forhold til afbureaukratisering og frigøre ressourcer til kerneopgaven. Direktionen fik ansvaret for, i dialog med Økonomiudvalget, at gennemføre processen under inddragelse af både medarbejdere og ledere.

Direktion og centerchefer har nu gennemført en fælles proces i regi af strategisk ledergruppe, hvor udmøntningen af punktet i budgetaftalen er drøftet. I forlængelse heraf anbefaler Direktionen at igangsætte en flerårig proces, hvor de gode erfaringer med frisættelse fra dagtilbudsområdet (Velfærdsaftalen) sættes i spil i hele kommunen samtidig med, at der i administration og fagudvalg arbejdes på at nedbringe bureaukrati ved afskaffelse af unødige opgaver og arbejdsgange.


På den baggrund er der udarbejdet et udkast til en ”Aftale om frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune” (se bilag), der anbefales som et politisk og administrativt afsæt for den fælles proces, som i perioden 2023-2027 skal medvirke til, at medarbejderne i højere grad sættes fri til at fokusere på kerneopgaven.

Kommunerne er i en tid, hvor det er kritisk nødvendigt at finde innovative løsninger på en række udfordringer - og frisættelse og afbureaukratisering kan være en del af løsningen for at ressourcer kan fokuseres på kerneopgaven. SVM-regeringen lægger op til yderligere frisættelse i kommuner samtidig med kravet om omfattende administrative besparelser i kommunerne (0,7 mia. kr. i 2024). Aftalen er et forsøg på at være på forkant hermed og udvise rettidig omhu ved at imødegå et presserende udviklingsbehov for at tilpasse den kommunale service og velfærd til fremtiden. Formålet er at skabe størst mulig kvalitet for borgerne med de ressourcer, der er til rådighed, og så vidt muligt at tage afsæt i borgernes og civilsamfundets ressourcer.


Aftalen understreger en fælles forpligtelse og et fælles ansvar. Friheden skal udmøntes i fællesskab og kræver, at der inden for hvert fagområde, på tværs og i samspil med borgere, virksomheder og civilsamfund kigges ind i mulighedsrum for frisættelse og afbureaukratisering inden for lovgivningen for sammen at finde nye kloge veje i opgaveløsningen.


Aftalen sætter den overordnede ramme for udmøntningen i kommunen; fagudvalg, forvaltning og i de udførende led, men vejen derhen rummer fleksibilitet og frihed. Aftalen indeholder fem principper (se bilag s. 2), som de forskellige fagområder og centre kan arbejde med på forskellig vis og i flere tempi.

Som angivet i aftalen nedsættes en bredt repræsenteret politisk følgegruppe. Den politiske følgegruppe orienteres løbende om fremdrift og udfordringer i processen. Følgegruppen skal medvirke til, at der er viden og opbakning på tværs af de politiske partier og udvalg i kommunen – og kan give anbefalinger til arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering. Derudover forankres processen i Strategisk Ledergruppe, et tværgående netværk for centerchefer og -tovholdere samt i Lederforum. Den politiske og ledelsesmæssige forankring er væsentlig, for frisættelse handler ikke om at undgå styring og ledelse, men kræver tydelig retning og rammer og derfor facilitering, understøttelse og ledelse tæt på for at udmønte processen på egne fagområder og på tværs.

Aftalen er gældende fra 1. november 2023 til 1. november 2027.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor fagudvalg og byråd anbefaler, at aftaleteksten for arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune godkendes.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 152:

Anbefales godkendt med den bemærkning, at Hovedudvalget skal udpege medarbejderrepræsentanter til følgegruppen.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. september 2023, pkt. 69:

Anbefales godkendt.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

I budgetaftalen 2023-2026 blev aftaleparter enige om, at der skulle arbejdes med afbureaukratisering og forenkling i kommunen. Direktionen fik ansvaret for den fælles opgave i dialog med Økonomiudvalget. Der er nu udarbejdet et udkast til en aftaletekst som fælles afsæt for processen. Aftalen indeholder formål, principper for arbejdet og nedsættelse af en politisk følgegruppe.

Text

Økonomiudvalget, alle fagudvalg, Økonomiudvalget og byrådet.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Status på sagen:

På gartnerigrunden i Nørager er der udvikling i gang med henblik på opførelse af et tæt-lav boligprojekt. Projektet er i gang med at blive kvalificeret med efterfølgende udarbejdelse af lokalplan. På bilag 1 ses oversigtskort.

I 2020 modtog forvaltningen en ansøgning om at få udlagt et areal ved Gartneriet i Nørager med henblik på udvikling af boliger. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2021 blev der udlagt en ramme på 13,5 ha. I forbindelse med ansøgningen om at få arealet udlagt i den kommende Kommuneplan, blev der ligeledes ansøgt om en ny lokalplan. I marts 2021 blev planen optaget på prioriteringslisten, og planlægningen gik i gang i maj samme år.

Øst for lokalplanområdet ligger en minkfarm. Minkfarmen belaster potentielt området med lugt, og som følge heraf har lokalplanudarbejdelsen af flere omgange været sat på pause, mens muligheder for udvikling er blevet afsøgt. I marts 2023 fremsendte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en afgørelse, der muliggør planlægning af arealet.


Igangværende proces:

Efter afgørelsen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansøger i gang med at kvalificere ansøgningen. Herunder ved at udarbejde klimaredegørelse, støjberegninger og dispositionsplan.

I forbindelse med kvalificeringen af lokalplanen har ansøger udtrykt ønske om videre udvikling mod øst. I denne forbindelse er der ansøgt om landzonetilladelse til at udstykke området øst for planområdet med henblik på at kunne lave byudvikling. Den landzoneansøgning er der givet afslag på, da området ikke er udlagt i kommuneplanens rammer.


På bilag 3 ses ansøgers dispositionsplan, som endnu ikke er godkendt af forvaltningen. Forvaltningen vurderer, at der er flere dele, der kræver bearbejdning før den kan ligge til grund for udarbejdelse af en lokalplan. Overordnet orienterer den skitserede bebyggelse sig om sig selv med mange boliger på begrænset plads. De grønne fælles arealer er placeret i periferien af planområdet, og regnvandsbassinet ligger omsluttet af boliger, hvilket potentielt kan være en gene for de omkringboende, samt besværliggør servicering af anlægget. Da der er ønsker om mulighed for videre udvikling mod øst, vil det være en fordel, at der sikres en sammenbinding af områderne med vej og sti, og at fælles opholdsarealer og regnvandsløsningen tænkes sammen.


En samlet dispositionsplan kan være input til kommuneplanrevisionen med henblik på stillingtagen til, om der skal udlægges yderligere areal i tilknytning til arealet ved Gartnerigrunden. Uanset om ansøger ønsker at disponere et større område eller ej, skal det sikres, at dispositionsplanen tilrettes, så yderligere udvikling mod øst muliggøres.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknik og Miljøudvalget


at dispositionsplanen ændres, så den indeholder forbindelse mod øst, der muliggør videre udvikling af Nørager i østlig retning
at ansøger skal skitsere på et samlet område, hvis det fremadrettet er hensigten at udvikle et større område
at skitsen for udvikling af etape 2 tages med i kommende kommuneplanrevision med henblik på at beslutte, om arealet skal udlægges i kommuneplanens rammer

Resume

På gartnerigrunden i Nørager er der ansøgt om ny lokalplan til udvikling af et boligområde. Planlægningen gik i gang midt i 2021. Udvikler er i gang med at afklare og kvalificere projektet.

Der redegøres for status på sagen samt den videre kvalificering af projektet, og der skal tages stilling til tilretning af dispositionsplanen.

Monsido - statistik

Cookieinformation