Det frie valg
På hjemmeplejeområdet samt ved genoptræning af borgere efter sygehusindlæggelse, har borgerne frit valg af godkendte leverandører i Rebild Kommune. Hvis de private leverandører lever op til en række krav til faglighed, personale og mere, vil den private leverandør kunne godkendes til at levere ydelser til borgerne. Det enkelte firma skal godkendes efter den såkaldte godkendelsesmodel, hvorefter den enkelte borger kan vælge imellem Rebild Kommune som leverandør eller en godkendt privat leverandør.

Hjemmepleje
Den private leverandør af hjemmepleje afregnes efter en timepris svarende til den pris det koster Rebild Kommune at udfører en times hjemmehjælp. Hvert år beregnes en ny timepris på baggrund af de oprindelige budgetter for det kommende år, altså år 2019 i dette tilfælde, og antallet af visiterede ydelser i det foregående år (2018). Hjemmeplejens afregningspris er opdelt i en timepris for hverdagene i dagtimerne, og øvrig tid (weekender, nat og aften).

Det bemærkes, at Rebild Kommune har valgt at benytte puljen på ca. 2,6 mio. kr. vedr. bedre bemanding i hjemmeplejen og ældrecentre til hjemmeplejen. De 2,3 mio. kr. af disse er øremærket den kommunale hjemmepleje, mens det resterende beløb er afsat til de private leverandører af §83. De 2,3 mio. kr. som er den kommunale hjemmeplejes andel er lagt ind i timeprisen, og de private leverandørers andel af puljen bedre bemanding ligger derfor i forskellen fra den oprindelige timepris til den timepris som er inklusiv de 2,3 mio. kr. til bedre bemanding i den kommunale hjemmepleje. Det endelige forbrug for de private leverandører til puljen bedre bemanding i hjemmeplejen afhænger derfor af hvor mange timer de private leverer i løbet af år 2019.

Træning
For private leverandører af træning, afregnes der ligeledes efter en timepris svarende til den pris det koster Rebild Kommune at levere en times træning. I modsætning til hjemmeplejen, beregnes taksten på baggrund af de leverede timers træning i det foregående år og budgetterne for 2019 på træningsområdet.

Overhead
Priserne tager udgangspunkt i kommunens samlede omkostninger ved den kommunale levering af en given ydelse, hvilket betyder at timeprisen blandt andet indeholder en andel af udgifterne til central administration, kaldet overhead.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen genberegnes timepriserne baseret på det faktiske forbrug på trænings-området. Hvis de genberegnede priser viser sig at være højere end afregningsprisen, vil der blive lavet en efterregulering til de private leverandører så de kompenseres for differencen. Det er dog kun de private leverandører af træning der i så fald vil modtage en efterregulering, da denne regel er frafaldet på hjemmeplejeområdet. Hvis det omvendte er tilfældet, at den genberegnede timepris er lavere end afregningsprisen, så kan kommunen ikke opkræve penge fra de private leverandører med tilbagevirkende kraft.

Genoptræning
På træningsområdet er der et fald i afregningsprisen på 2 kr. i timen sammenlignet med afregningsprisen for 2018. Afregningsprisen på træning i 2019 for de private leverandører er derfor beregnet til 464 kr. i timen.

I løbet af 2018 er antallet af kommunale genoptræningstimer faldet, og der er derfor sket en tilpasning af personale og derigennem en mindre effektivisering, som har gjort at timeprisen er faldet med 2 kr. i timen sammenlignet med 2018.

Hjemmeplejen
På hjemmepleje-området er afregningsprisen faldet med henholdsvis 14 kr. i timen i hverdagstimerne og steget 2 kr. i timen i øvrig tid. De gældende timepriser for 2019 for de private leverandører af §83 bliver 476 kr. i timen i dagtimerne i hverdagene og 599 kr. i timen for timer leveret på døgnets øvrige tidspunkter.

Årsagen til, at timeprisen er faldet i hverdagstimerne og omvendt steget i øvrig tid sammenlignet med sidste års takst, skyldes at der i løbet af 2018 er registreret procentvis flere timer i hverdagen end 2017.
Det betyder, at timeprisen for hverdage bliver billigere desto flere timer der visiteres i hverdagene. Sammenlignet med tidligere år, har der generelt været flere visiterede timer.

Nedenfor fremgår en sammenligning af afregningspriserne for 2018 og 2019 med og uden de 2,3 mio. kr. til bedre bemanding i den kommunale hjemmepleje.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender afregningspriserne for træning og hjemmepleje for år 2019.

Sundhedsudvalget besluttede ved udvalgsmødet d. 13. november 2018, at der skal udarbejdes en beskrivelse af udviklingen i hjemmeplejens opgaver med særligt fokus på ydelser efter Sundhedsloven. Beskrivelsen laves på baggrund af en stigning i antal visiterede hjemmeplejetimer - især en stigning i overdragede opgaver efter sundhedsloven fra sygeplejen til hjemmeplejen.

Beskrivelsen belyser blandt andet antallet af borgere, der får ydelser efter Sundhedsloven, hvor mange timers hjælp der er visiteret, og hvor mange der får medicinadministration og dispensering. Graferne, der illustrerer udviklingen fra oktober 2016 til oktober 2018, findes i bilaget til sagen.

Herefter belyses, hvilke fremadrettede muligheder forvaltningen ser for at imødekomme opgaveudviklingen.

Hvem sættes der fokus på

Forvaltningen har i beskrivelsen haft særligt fokus på borgere, som får sundhedslovsydelserne medicindispensering og medicinadministration. Der er et fokus på disse ydelser, da det er de sundhedslovs-ydelser, der bruges mest tid på i hjemmeplejen.

Ved medicindispensering forstås ophældning, optrækning, blanding af og dosering af medicin.

Ved medicinadministration forstås udlevering og givning af medicin.

En beskrivelse af overdragede sundhedslovsydelser fra sygeplejen til hjemmeplejen

En sygeplejerske kan overdrage ydelser efter Sundhedsloven til en SOSU-assistent eller SOSU-hjælper. Overdragede sundhedslovsydelser kan f.eks. være medicinadministration, sårpleje, kateterpleje og blodsukkermåling. Det er sygeplejersken, der skal vurdere om en ydelse kan overdrages til en anden medarbejder. Vurderingen vil komme an på om opgaven er kompleks eller om borgeren er stabil. Det kan f.eks. være i forbindelse med medicinadministration, hvis en borger altid får den samme medicin, anses borgeren som stabil, og så må en assistent eller hjælper gerne give borgeren medicinen. Hvis der ofte er ændringer i borgerens medicin, anses opgaven som kompleks, og så er det kun en sygeplejerske, der må give medicinen.

Hvis en sundhedslovsydelse skal overdrages, kommer det derfor ikke an på selve ydelsen, det kommer an på borgerens tilstand. Medarbejderne skal derfor altid have fokus på borgerens tilstand, og om der sker ændringer.

Det er sygeplejen, der visiterer de overdragede sundhedslovsydelser.

Notatet viser, at der er registreret ca. 1.165 borgere, der får sundhedslovsydelser i Rebild Kommune i oktober 2018, og der bruges ca 6.900 timer pr. måned samlet i både sygeplejen og hjemmeplejen.

Der er ca. 465 borgere, der får sundhedslovsopgaver, som hjemmeplejen udfører. Hovedparten af de overdragede opgaver i hjemmeplejen er til medicinadministration og dispensering, hvilket også er det billede man ser i landets andre kommuner, og der bruges ca. 2.250 timer pr. måned i oktober 2018 til medicinadministration og dispensering.  

Muligheder fremadrettet

For at imødekomme budgetudfordringen med en stigning i overdragede sundhedslovsydelser fra sygeplejen til hjemmeplejen omkring medicindispensering og medicinadministration kan der arbejdes med:

• Øget anvendelse af sygeplejeklinikkerne (Medicinadministration og dispensering) via sygeplejens visitering af borgerne
• Brug af robotløsning i forhold til medicinhåndtering (Medicinadministration og dispensering)
• Brug af andre digitale løsninger f.eks. skærmbesøg og teknologiske medicinæsker (Medicinadministration)
• Brug dosispakket medicin, som pakkes på apoteket (Medicindispensering)

Visiteringen til sygeplejeklinikker og anvendelsen af digitale løsninger vil altid ske med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og mulighed for at anvende tilbuddene. Det vil således ikke være relevant for alle borgere. Ved ovennævnte forslag vil der være besparelse på medarbejderressourcer i form af mindre tid til transport på den vis frigives der medarbejdertimer, mindre forbrug af brændstof samt drift af biler.

Der er gennemført en overordnet vurdering af de borgere, som i dag får udført sundhedslovsydelser i hjemmeplejen (465 borgere), og på den baggrund er forventningen, at ca. 50% af disse i stedet vil kunne betjenes i sygeplejeklinikkerne (ca. 230 borgere).

Fordelen ved de ovennævnte forslag er overordnet, at borgerne i langt højere grad inddrages i eget forløb og får større medansvar for deres egen behandling, hvilket også kan give borgeren en større uafhængighed. Gældende for de digitale løsninger er, at de i højere grad forhindre medicinfejl både med hensyn til dispensering og administration, hvorfor det giver en større sikkerhed for borgeren.

De fire muligheder beskrives i bilaget til sagen. 

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender:

• At sygeplejen fremadrettet får kompetence til at beslutte, hvilke borgere der skal have besøg i eget hjem i forbindelse med sygeplejeydelser og hvilke borgere, der kan og skal komme på sygeplejeklinikkerne
• At der skal arbejdes videre med indførelse af digitale løsninger i form af medicinrobot o.l. i takt med, at teknologien er klar til implementering
• At der opstartes indfasning af anvendelse af skærm-besøg i sygeplejen og hjemmeplejen 

Sundhedsudvalget, 4. december 2018, pkt. 131:

Konservative og Venstre er positive overfor de beskrevne løsninger og ønsker, at forslaget sendes i høring i Ældrerådet og behandles igen på Sundhedsudvalgets møde i januar.Den Sociale Fællesliste ønsker forslaget sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.Dansk Folkeparti kan ikke godkende indstillingen.Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.Supplerende sagsfremstilling:

 Sagen har været sendt i høring ved Ældrerådet d. 3.1.2019, hvorfor sagen er sat på igen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender:

• At sygeplejen fremadrettet får kompetence til at beslutte, hvilke borgere der skal have besøg i eget hjem i forbindelse med sygeplejeydelser og hvilke borgere, der kan og skal komme på sygeplejeklinikkerne
• At der skal arbejdes videre med indførelse af digitale løsninger i form af medicinrobot o.l. i takt med, at teknologien er klar til implementering
• At der opstartes indfasning af anvendelse af skærm-besøg i sygeplejen og hjemmeplejen