Pr. 29. oktober 2015 er der 370 sager i området for udsatte børn og unge (socialområdet).
Pr. 29. oktober 2015 er der 175 sager i området for børn med handicap (Børnehandicap).
I perioden siden 1. august 2015 har der været en tilgang på 71 sociale sager og der er afgangsført 47 sager.
I perioden siden 1. august 2015 har der været en tilgang på 8 børnehandicapsager og der er afgangsført 12 sager.
Underretninger
I perioden fra 1. august 2015 – 29. oktober 2015 har Center Familie og Handicap modtaget 92 underretninger hvoraf 5 af disse har ført til afgørelse om en børnefaglig undersøgelse og 15 af disse har ført til et § 11 forløb (kort social indsats i familien hvor der ikke er lavet en børnefaglig undersøgelse).
Børnefaglige undersøgelser
Fra der er truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse (BFU) har myndighedsrådgiver 4. måneder til at lave undersøgelsen. Det samme gør sig gældende ved anvendelsen af børneudredningsmetoden (BHU) på børnehandicapområdet i de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om at anvendelsen af børneudredningsmetoden anvendes i stedet for den børnefaglige undersøgelse.
På socialområdet arbejders der pt. i 16 børnefaglige undersøgelser (BFU) hvoraf 5 af disse har overskredet den lovpligtige 4. måneders frist. På børnehandicapområdet arbejdes der pt. ikke med nogen BFU/BHU’er, hvor den lovpligtige 4. måneders frist er et lovkrav.

Samlet udvikling det seneste år:

Børnehandicap indgår ikke i grafen ovenfor for oktober grundet at der på området pt. ikke arbejdes med nogen BFU/BHU’er, hvor den lovpligtige 4. måneders frist er et lovkrav.
Børnesamtaler
Det er et lovkrav at der afholdes børnesamtaler med barnet. Der er afholdt børnesamtaler i 96 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på socialområdet. Der er afholdt børnesamtaler i 88 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på børnehandicapområdet.

Samlet udvikling i børnesamtaler det seneste år:

Handleplaner
Som det fremgår af nedenstående graf så findes der handleplaner i 99 % af bevillingssagerne på socialområde, hvor der er lovkrav om det. Der findes handleplaner i 94 % af bevillingssagerne på børnehandicapområde, hvor der er lovkrav om det jævnfør grafen:

Samlet udvikling for handleplaner det seneste år:

Opfølgninger
Der er forskellige krav til opfølgningskadencen på børne- og ungeområdet. For §§ 41 og 42 er der krav om årlig opfølgning, mens der er krav om halvårlig opfølgning i § 52 og § 76 sager.
Der er samlet set fulgt op i 96 % af § 41-sagerne (merudgifter), og i 93 % af 42-sagerne. Der er fulgt op på 100 % af § 52 (§ 76) -sagerne på handicapområdet. Der er fulgt op på 91 % procent af § 52 (§ 76) -sagerne på socialområdet.

Samlet udvikling det seneste år:

Opsummering
Produktionen af Børnefaglige undersøgelser (BFU) er stadig høj, særligt i Børneteamet. Der findes dog pt. 5 undersøgelser, hvor 4 månedsfristen er overskredet. Ved Funktionsleders gennemgang af de 5 sager, viser det sig at vi i alle sager står overfor at afsluttet arbejdet med BFUen. Således bliver alle BFUere afsluttet indenfor 2-3 uger efter fristen er overskredet. I 4 sager er der tale om, at det er vurderet nødvendigt at afvente relevante oplysninger (fx møde med Børnehave), inden der var rette grundlag (data) at vurdere barnets situation ud fra.
Fremadrettet fokuseres der på at tilrettelægge dataindsamling bedre, så fristen ikke overskrides pga. praktiske omstændigheder med mødeplanlægning etc. Dette kan dog også i enkelte tilfælde fortsat blive udfordrende, idet dataindsamlingen i mange sager udvides, under udredningsarbejdet med BFUen.
Statistik vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn- og Ungeudvalget
Børne- og ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 12. marts 2014 at statistik
vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn- og Ungeudvalget skulle omfatte ledelsesinformationen. Vedlagt sagen er:
- Oversigt over ankeafgørelser/tvangssager i perioden 1. januar til 31. oktober 2015 (bilag)
- Opgørelse over ankeafgørelser/tvangssager 2014 (bilag)