Efter Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning af 10. juni 2015 nedsatte Styregruppen for Handleplan Dagplejen 3 arbejdsgrupper, som fik til opgave at udarbejde analyser af de faglige, organisatoriske og praktiske effekter af en decentralisering af dagplejen samt beskrive fordele og ulemper ved forskellige distriktsopdelinger af dagplejeledelsen. Derudover har styregruppen set nærmere på de økonomiske og personalemæssige konsekvenser af decentraliseringen.

Sideløbende med dette er der blevet arbejdet med en model for reorganisering af CBU, som ville kunne understøtte et kvalitetsløft at hele 0-6 årsområdet og samtidigt kunne følge den ændrede organisering, som en decentraliering ville medfølge. I denne sagsfremstilling indgår kun de elementer af reorganiseringen af CBU, som har direkte indflydelse på en beslutning om decentralisering af dagplejen eller som viser et kvalitetsløft i forbindelse med den ny tilsynspraksis.

I bilag til denne sagsfremstilling findes "Notat vedrørende effekt og konsekvenser ved decentralisering af dagplejen i Rebild Kommune". Notatet er en sammenfatning af styregruppens og alle arbejdsgruppernes beskrivelser og analyser med henblik på at skabe et sammenhængende overblik over gruppernes fremførte muligheder, konsekvenser og effekter af en decentralisering af dagplejen. Som baggrundsmateriale for notatet findes arbejdsgruppernes indstillinger til styregruppen i bilag 1a-1c. 

I nedenstående fremhæves enkelte overordnede punkter fra styre- og arbejdsgruppernes analyser. For nærmere gennemgang af analysernes resultater henvises til bilaget "Notat vedrørende effekt og konsekvenser ved decentralisering af dagplejen i Rebild Kommune".

Modeller for distriktsopdeling 

Analyserne omkring distriktsopdelingen af dagplejen har taget udgangspunkt i tre mulige scenarier:

• opdeling af dagplejen i 3 distrikter, som følger PPR-organiseringen (Øst, Midt, Vest)
• opdeling af dagplejen i 6 distrikter, som følger læringsdistrikterne
• opdeling af dagplejen i 9 distrikter, som følger kontraktholder

Scenariet omfattende 6 distrikter viste sig tidligt i analysefasen at være uhensigtmæssig, og styregruppen valgte følgelig at fokusere de uddybende analyser på distriktsmodellerne med hhv. 3 og 9 distrikter.

Analysen af PPR- og kontraktholder-distrikterne viser generelt flest positive effekter af distriktsopdelingen på kontraktholderniveau.

Pædagogisk kvalitet og faglig effekt

Det er styre- og arbejdsgruppernes indstilling, at en decentralisering af dagplejen vil have en positiv effekt på kvalitetsudviklingen på hele 0-2,11 årsområdet - for dagplejen såvel som for småbørnsgrupperne.

Decentralisering vil være med til at flytte dagplejeledelsen og den pædagogiske sparring tættere på dagplejerens hverdag og sikre tættere samarbejde og dialog mellem alle faggrupper inden for 0-2,11 årsområdet. Dette tætte samarbejde vil understøtte et kompetenceløft inden for 0-2,11 årsområdet og sikre sammenhæng i dagtilbuddene og den pædagogiske praksis for både børn, forældre og personale.

Den positive kvalitetseffekt er tydeligst ved decentralisering i distrikter på kontraktholderniveau.

Økonomisk bæredygtighed

For at sikre økonomisk bæredygtighed i dagplejen er det vigtigt at have høj kapacitetsudnyttelse. Ved decentralisering af dagplejen er der dog risiko for, at mindre distrikter, som ikke har en småbørnsgruppe som buffer, kan møde problemer med kapacitetsudnyttelsen. Enten ved pludselige større udsving i børnetallet eller ved en eksisterende overkapacitet i forhold til det tildelte budget. De nuværende pladsanvisningsprincipper anviser allerede nu som udgangspunkt i kontraktholderdistriktet, men decentraliseringen vil mindske fleksibiliteten i forhold til at anvise pladser uden for distriktet. For en distriktsopdeling på kontraktholderniveau skal kunne fungere, er det derfor essentielt, at der opbygges tætte samarbejdsstrukturer på tværs af distrikterne. Dette vil således blive et væsentligt ansvar for kontraktholderne i distrikterne.

På den anden side arbejdes der også ud fra det synspunkt, at decentralisering af selve pladsanvisningen vil skabe større fleksibilitet grundet kontraktholderens lokale kendskab og overblik over dagtilbuddene i distrikterne. Det vil generelt set være nemmere at bruge den fleksibilitet der er i nærområdet såsom brug af gæstepleje i institutionerne. I distrikter med småbørnsgrupper vil disse ligeledes kunne bruges som kapacitetsbuffer,

Implementeringsproces

Såfremt det besluttes at gå videre med en decentralisering af dagplejen, inddrages Center HR og Udvikling i implementeringsprocessen snarest herefter. Baseret på et ønske om ikke at forlænge processen unødigt sammenholdt med overholdelse af personalejuridiske varslingsfrister, vurderes det realistisk, at den nye struktur kan træde i kraft pr. 1. august 2016.

Skærpelse af krav til private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere 

Slutteligt indstiller styregruppen "Procedure og kriterier for godkendelse af private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere i Rebild Kommune". Dokumentet er et resultat af en analyse af regler for private pasningsordninger set i forhold til hvilke krav kommunen kan sætte ved godkendelse og tilsyn. Derudover har dokumentet til formål at sikre kvalitet i de private pasningstilbud på dagplejeområdet, som udbydes i Rebild Kommune.

Ved decentralisering af dagplejen skal den nuværende budgetramme (undtagen de midler der vedrører det lovpligtige tilsyn) fordeles til de enkelte kontraktområder.

Beslutning om en decentralisering vil indebære visse følgeudgifter til implementering af den nye struktur samt kompetenceudvikling. Finansiering af dette vurderer styregruppen vil kunne ske indenfor rammen, kombineret med finansiering via eksterne midler.

Godkendelse af "Procedure og kriterier for godkendelse af private pasningsordninger/private selvstændige børnepassere i Rebild Kommune" har ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal kvalitetsrapporten fremadrettet udarbejdes hvert andet år, dog skal den i en overgangsordning udarbejdes en 1 årig kvalitetsrapport - sidste gang for skoleåret 2014-15.

Målene med folkeskolereformen er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan. At folkeskolen mindsker betydningen af social baggrund og at trivslen øges. Kvalitetsrapporten 2,0 skal understøtte dette. Tanken er, at kvalitetsrapporten i højere grad end tidligere skal anvendes som et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen, og den skal vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de udmeldte politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet

Resultatoplysninger

Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgå for de senste 3 år i det omfang dataene er tilgængelige.

Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver

• Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
• Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
• Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:  

• Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

• Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
• Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.
• Resultater af den obligatoriske trivselsmåling.

Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

I forhold til at understøtte implementeringen af folkeskolereformen er der en række oplysninger rapporten skal indeholde for skoleåret 2014-15. Det drejer sig om:

• I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
• Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Center Børn og Unge foreslår, at ovenstående data i lighed med sidste år suppleres med et faktaark pr. skole, hvor de konkrete data fra skolerne fremgår (eksempelvis antal elever, antal elever i SFO m.v.)

Desuden foreslås kvalitetsrapporten drøftet på læringssamtalerne i de 6 distrikter - både før den endelige rapport udarbejdes med henblik på at holde fokus på den enkelte skoles egne resultater og efterfølgende, hvor der er mulighed for at sætte fokus på de enkelte skolers styrker og udfordringer. Konkret en drøftelse på læringssamtalerne i december med et refleksivt fokus på skolens egne resultater samt en drøftelse efter færdiggørelse af rapporten på de læringssamtaler, der afholdes i april/maj måned.

Trivselsundersøgelse

Som en del af reformen skal der hvert år udarbejdes en trivselsundersøgelse på skoleområdet. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilket system de vil anvende hertil - dog er det vigtigt at det valgte system kan overføre data til LIS, således der bliver mulighed for at trække data der.

Handlingsplan m.v.

I kvalitetsrapporten skal evt. handlingsplaner indgå som en del af selve rapporten. Derudover skal den i det omfang, det er relevant, omfatte en redegørelse for virkningen af iværksatte initiativer til forbedring af niveauet. Herunder handlingsplaner der er iværksat som led i opfølgningen på tidligere kvalitetsrapporter, samt en vurdering af deres virkning og en stillingtagen til eventuelle justeringer af initiativerne. I forhold til kvalitetsrapporten 2013-14 blev det besluttet ikke at igangsætte nogle handlingsplaner, da ikke alle data forelå da rapporten blev udarbejdet.

På baggrund af rapporten blev der dog truffet beslutning om at iværksætte en undersøgelse af hele skoleområdet, med henblik på at sikre målene med folkeskolereformen i et fremadrettet perspektiv.

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Tidsfrister og tidsplan

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten 2014-15 er den 31. marts 2016.

Inden kvalitetsrapporten skal forelægges til politisk behandling skal der indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

På den baggrund foreslås følgende tidsplan for arbejdet med kvalitetsrapporten for 2014-15.