Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Dækning af merudgifter

Du har mulighed for at få dækket dine merudgifter, hvis du har et barn under 18 år med handicap eller langvarig sygdom. Merudgifterne dækker over de ekstra udgifter der er en følge barnets handicap eller sygdom. På denne side kan du læse mere om dækning af merudgifter, herunder betingelser, ansøgningsprocedure, sagsbehandling, opfølgning og klagemuligheder.

Når et barn eller en ung har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, dækker kommunen de merudgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller lidelse. I Rebild Kommune er det Center Familie og Handicap, der modtager og behandler ansøgninger om dækning af merudgifter. I behandlingen af en ansøgning og ved opfølgning på en aktiv bevilling foretager Center Familie og Handicap altid en individuel helhedsvurdering af barnet eller den unge, for at sikre at betingelserne er opfyldt for at kunne få dækket merudgifter. 

Monsido - statistik

Cookieinformation