Sygedagpenge for lønmodtagere
Hvis du bliver syg, når du er i arbejde, er det din arbejdsgiver og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpenge.
Sygemeld dig til din arbejdsgiver
Hvis du bliver syg, og du er i arbejde, skal du melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest 2 timer efter din arbejdstid er begyndt.
Hvis ikke du får løn under sygdom, skal din arbejdsgiver udbetale sygedagpenge til dig i de første 30 dage fra din første sygedag.
Læs på borger.dk om kravene for at få sygedagpenge fra din arbejdsgiver eller kommunen
Læs nedenfor, hvad du skal gøre for at få sygedagpenge og om opfølgningen på din sygemelding.