Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.
""

Beskæring af beplantning

Som husejer har du ansvaret for at hæk, træer og ukrudt ud for din ejendom, langs vej, sti eller fortov er beskåret.

  • Beplantningen må ikke vokse ud over vej- og fortovsarealer, så de er til gene for hverken kørende eller gående trafikanter. Det handler om både din og andres trafiksikkerhed
  • Beplantninger skal være beskåret til skellinjen
  • Hvis der ikke er skel mellem vejarealer og private arealer, skal beskæringen som udgangspunkt være foretaget mindst til bagkant af fortov eller til bagkant af vejrabat

Dette gælder både for offentlige veje og private fællesveje beliggende i byzone.

Fritrumsprofil

Hvad sker der hvis jeg ikke beskærer?

Bliver det vurderet at beplantningen er til gene for trafikanter, vil der blive udsendt et varsel og efterfølgende et påbud til grundejer. Herefter kan kommunen beskære beplantningen for grundejers regning. Der vil i så fald blive klippet i henhold til ovenfor viste skitse.

Ved ny beplantning

Skal du plante ny hæk til din ejendom eller anden beplantning, er det en fordel at dette placeres, så den fuldvoksne beplantning til hver en tid kan holdes indenfor skellinjen. Således kan du nemmere undgå, at beplantningen bliver til gene for trafikken når den vokser op. 

TipRebild

Forhold som vedrører beplantning langs vejen, som er til gene for trafikken, meldes gerne ind via app'en Tip Rebild eller brug linket nedenfor.

TipRebild

Kontakt

Spørgsmål angående beplantning kan sendes til pbv@rebild.dk

Test af indlejret kode blok

Cookieinformation

Monsido - statistik