Kollektiv trafik
Rebild Kommunes gode infrastruktur gør, at du nemt kan komme fra A til B – også med bus og tog.
Der er forskellige former for kollektiv trafik afhængigt af, hvor du befinder dig i kommunen.
Find din rejse
Hvis du skal rejse med kollektiv trafik, er Rejseplanen et godt sted at starte. Den søger på tværs af bus og tog.
Tog
Fra Skørping og Støvring stationer kører der tog mindst en gang i timen på hverdage i myldretiden. Der kører tog fra både DSB og Nordjyske Jernbaner. Se køreplaner her:
Nordjyske Jernbaners køreplaner
Regional- og lokalbusser
Regionalbusserne kører mellem større byer, mens lokalbusserne kører mellem de mindre byer. Du kan finde NT's køreplaner her:
Flextur
NT Flextur er et fleksibelt alternativ til bussen.
Alle borgere i Rebild Kommune kan bestille en flextur hos NT. Ordningen kan benyttes alle dage mellem kl. 6.00 og 23.00.
Plustur
Bor du ikke tæt på bus eller tog, så kan du benytte Plustur. Plustur kører mellem adresse og stoppested eller stoppested og adresse. Plustur kobler dig altså på den nærmeste kollektive trafik, og du vil derfor aldrig blive kørt hele vejen med Plustur.