Referat

Økonomiudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.

Forvaltningen indstiller, at økonomiopfølgningen drøftes med henblik på initiativer der kan medvirke til budgetoverholdelse.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 7. februar 2023, pkt. 13:

Thomas Huber og Helle Ravn deltog i punktet.

Drøftet og taget til efterretning.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 7. februar 2023, pkt. 16:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget besluttede at anmode forvaltningen om at belyse muligheder for håndtering af budgetudfordringen i 2023 på ældreområdet.

Oplægget skal tage afsæt i:

- beregning af konsekvenser ved udfasning af driften af Haverslev Ældrecenter

- et tilpasset serviceniveau i forhold til det forventede udgiftsbehov

- fokus på yderligere anvendelse af indsatstrappen

- konsekvenser af tilpasningen af plejeboligområdet i forhold til driften på hjemmeplejens område i de kommende år

Oplægget præsenteres på kommende udvalgsmøde.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. februar 2023, pkt. 16:

Økonomichef Thor Davidsen deltog i punktet.Økonomiopfølgning gennemgået og drøftet.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 19:

Drøftet

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 8. februar 2023, pkt. 20:

Drøftet

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Denne økonomivurdering skal betragtes som en foreløbig pejling på resultatet for 2023. Eftersom vurderingen er udarbejdet i januar, er der ingen forbrugsdata for 2023. Vurderingen er baseret på forbrug i 2022 samt de kendte udfordringer og udvikling i 2023, der ikke er medtaget i budget 2023, enten fordi de ikke var kendte på budgettidspunktet, eller fordi der ses ind i en anden udvikling end den, der var grundlaget i budget 2023. Der er vedlagt oversigt over det foreløbige regnskab på bevillingsniveau, det skal dog her bemærkes, at de endelige statsrefusioner på det sociale område endnu ikke er beregnet og bogført.

I nedenstående tabel er der anvendt pile som indikator for udfordringer på udvalg/sektorniveau. En grøn pil er udtryk for, at der for nuværende ikke vurderes budgetoverskridelser. En rød pil er omvendt udtryk for, at her forventes budgettet at blive presset. Vurdering er foretaget både i forhold til oprindeligt budget 2023 og budget 2023 inkl. forventede overførsler fra 2022. Der er enkelte områder, der med overførselsreglerne bliver udfordret på budgetoverholdelsen.

I forhold til overholdelse af servicerammen er det væsentlig at være opmærksom på, at servicerammen er i forhold til det oprindeligt vedtagne budget for 2023. Det er en forudsætning i regeringsaftalen, at kommunerne samlet set overholder det aftalte niveau for serviceudgifter. På samme måde er det en forudsætning, at kommunerne samlet overholder det aftalte niveau for anlægsudgifter, men der er endnu ikke vedtaget sanktioner på overskridelse af anlægsrammen.

Vurderingen er som nævnt på sektorniveau. Der kan derfor være delområder på de enkelte sektorer, der er udfordret, men på nuværende tidspunkt er det vurderet, at det kan rummes i andre områder på samme sektor.

Samlet for 2023 er vurderingen pt., at der for de fleste politikområder forventes at være balance mellem budget og opgaver i 2023. Dog forventes skole- og ældreområdet være udfordret, da det er forventningen, at de økonomiske udfordringer i 2022 fortsætter ind i 2023. Hertil kommer en bekymring for om Økonomiudvalget - efter en markant nedsparing i 2022 - kan genoprette balancen i sin økonomi. Se bilag for yderligere beskrivelse af områderne.

I budget 2023-2026 var forudsat et kassetræk på 16 mio. kr. i 2023 og 17 mio. kr. i 2024. Allerede med det forudsatte kassetræk i det vedtagne budget forventes kommunens kassebeholdning pr. indbygger at falde under minimumsstørrelsen i kommunens økonomiske politik på 3.000 kr. pr indbygger i 2024. Med udsigterne til budgetoverskridelser på især skole og ældreområdet må det forventes, at kassetrækket bliver endnu større.

Afledt heraf er det vigtigt at kommunens fagudvalg har fokus på initiativer, der kan sikre budgetoverholdelse inden for udvalgets samlede bevillinger i 2023.

For Pleje og Omsorgsområdet er der vedlagt et notat for de økonomiske perspektiver for 2023 og et notat om mellemkommunale betalinger på ældreområdet.

Konsulenter deltager efter aftale under behandling af punktet.

I forhold til overholdelse af serviceramme og anlægsramme er det væsentlig at være opmærksom på, at det er i forhold til det oprindeligt vedtagne budget for 2023 samt, at det er samlet set for alle landets kommuner.

Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at tage den givne status til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 7. februar 2023, pkt. 14:

Thomas Huber og Helle Ravn deltog i punktet.

Taget til efterretning.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 7. februar 2023, pkt. 18:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. februar 2023, pkt. 17:

Økonomichef Thor Davidsen deltog i punktet.Taget til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 20:

Taget til efterretning

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 8. februar 2023, pkt. 22:

Taget til efterretning

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fagudvalget bedes drøfte de relevante initiativer fra den vedlagte oversigt, og tage den afgivne status til efterretning.

Konsulenter deltager efter aftale under behandling af dette punkt.

Forventningen er at de budgetmæssige forudsætninger overholdes.

Økonomiudvalg

Byrådet har ved vedtagelse af budgetproceduren, besluttet at udvalget skal drøfte udvalgets økonomi med sigte på budget 2024-2027, herunder sætter rammen for budgetarbejdet, til budgetforslag skal afrapporteres i april for anlæg (der ikke afhænger af demografi) og maj for drift (og anlæg der afhænger af demografi).

Budgetprocessen er tilrettelagt med sigte på at inddrage fagudvalgene i udarbejdelse af budgetforslaget, så budgettet bliver så fagligt funderet som muligt. Proceduren for budget 2024-2027 er vedlagt som bilag.

Temadrøftelserne tager udgangspunkt i denne standardsag, der eventuelt kan være vedlagt bilag der specifikt retter sig mod udvalgets økonomi. Drøftelsen berører som udgangspunkt både drift og anlæg.

Driftsvirksomheden

Udgangspunktet for budgetdrøftelserne er de aktuelle driftsrammer i det vedtagne budget 2023-2026.

Det kan imidlertid blive nødvendigt at gennemføre tværgående budgetreduktioner for at sikre balance i kommunens samlede økonomi. For at give fagudvalgene en tydelig ramme at arbejde med så tidligt som muligt vil Økonomiudvalget i marts vurdere kommunens samlede økonomi på baggrund af ØKV0 og de foreløbige regnskabstal for 2022 – og på den baggrund udmelde nogle foreløbige rammer for fagudvalgenes budgetarbejde.

Fagudvalgene har ansvar for at sikre budgetoverholdelse inden for deres fagområder, jf. kommunens økonomiske politik. Det betyder, at eventuelle budgetforslag eller økonomiske udfordringer som udgangspunkt, skal finansieres via omprioritering indenfor fagområdets samlede ramme.

Ifølge budgetprocessen skal driftsforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i maj, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning.

Økonomiudvalgets aktuelle økonomi

I den tredje økonomivurdering i 2022 blev skønnet, at Økonomiudvalget ville bruge 18,5 mio. kr. af sin samlede opsparing på 19 mio. kr. En række engangsmindreudgifter, herunder udgifter til Ukrainsk flygtninge, merudgifter på arbejdsskade og barselsudligning, er nogle af de væsentligste årsager til, at det overførte mindreforbrug forventes reduceret med 18 mio.kr.

Det overordnede billede af økonomiudvalgets økonomi er uændret i det foreløbige regnskabsresultat for 2022, hvilket medfører at det er vurderingen på nuværende tidspunkt, at Administrationen udfordres i budget 2023, også i forhold til det oprindelige budget.

På baggrund af det forventede resultat blev det vedtaget, at der skulle gennemføres et servicetjek af økonomiudvalgets økonomi. Dette servicetjek vil blive forelagt økonomiudvalget snarest i den kommende budgetproces i foråret.

Ved behandling af Beslutningssag 287: Finansiering af projektledelse til anlægsprojekter på vejområdet vedtog Økonomiudvalget, at Teknik- og Miljøudvalget som led i arbejdet med næste års budget ser nærmere på sammenhæng mellem på den ene side ambitionsniveau og serviceniveau og på den anden side allokerede ressourcer på området.

Anlægsvirksomheden

Udgangspunktet for budgetlægning af anlæg er den aktuelle byrådsvedtagne 10-årige investeringsoversigt, der dækker perioden 2023-2032. Den er vedlagt som bilag.

Da budgetlægningen af anlæg sidste år tog udgangspunkt i en omfattende afklaring af kommunens samlede anlægsbehov, vil der forventeligt kun være tale om mindre justeringer af den 10-årige investeringsoversigt ved udarbejdelse af den nye 10-årige investeringsoversigt til budget 2024-2027, eksempelvis som følge af ændringer i befolkningsprognosen eller andre ændrede forudsætninger.

Af proceduren fremgår, at det forudsatte nettoanlægsniveau maksimalt må udgøre 90, 100. 100 og 100 mio. kr. i perioden 2024-2027. Det betyder, at såfremt nye anlæg skal prioriteres, må andre anlæg nedprioriteres.

På den baggrund bedes fagudvalgene drøfte deres anlægsbehov. Såfremt der ønskes nye anlæg, skal der samtidig gennemføres overvejelser om hvilke anlæg der skal udgå af budgettet eller tidsforskydes i den 10-årige investeringsoversigt.

Ifølge budgetprocessen skal anlægsforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i april, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning. Dog afventer anlægsforslag der afhænger af den demografiske udvikling mødet i maj, af hensyn til timing i forhold til udarbejdelse af befolkningsprognosen.

Foreløbig rammeudmelding i marts: Rebilds DNA i tal samt kommunens aktuelle økonomiske situation.

Som forberelse til økonomiudvalgets foreløbige rammeudmelding i marts vil et oplæg om Rebilds DNA i tal blive gennemgået på mødet sammen med et overblik over den aktuelle økonomiske situation. Det samlede materiale, der beskriver Rebild DNA i tal, er vedlagt sagen. Et uddrag af dette materiale vil blive fremlagt på mødet.

En opsamling af beslutninger fra fagudvalgenes temadrøftelse om økonomi i februar er vedlagt denne sag.

Array

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg over for byråd anbefaler, at der meddeles kommunal garanti på op til 1,5 mio. kr.

Bestyrelsen for Blenstrup Kraftvarmeværk Amba har modtaget 13 ansøgninger om tilslutning til fjernvarmeværket - hvoraf 2 konverteres fra oliefyr og 11 fra pille- eller anden fastbrændselsfyr. Tilslutningerne er løbenden godkendt af bestyrelsen, og finansieringen er på bestyrelsesmødet 25. januar 2023 ligeledes godkendt (se vedhæftede).

12 af de nye tilslutninger ligger op ad de eksisterende forsyningsledninger, og skal derfor kun tilsluttes med en stikledning og units m.v. Den sidste tilslutning sker på Rosenvangen 56, hvor forsyningsledningen har en begrænset kapacitet, og derfor i forvejen står til en udskiftning - bestyrelsen har derfor besluttet at udskifte forsyningsledningen samtidig med tilslutning af ny forbruger. Den samlede investering kan opgøres således:

Blenstrup Kraftvarmeværk anmoder på den baggrund om en garantistillelse på op til 1,5 mio. kr.

Der er vedlagt 3 årigt budget for Blenstrup Kraftvarmeværk, ligesom der er vedlagt de seneste 3 års regnskaber.

Blenstrup Kraftvarmeværk oplyster, at en isoleret beregning af indtægter og udgifter relateret til investeringen ikke påvirker de øvrige forbrugeres varmepris negativ.

Økonomiudvalg, byråd.

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalg over for byråd anbefaler, at udbudsplan 2023 godkendes.

I overensstemmelse med Rebild Kommunes Indkøbs- og udbudstrategi (godkendt af byrådet i februar 2022) skal der udarbejdes en årlig udbudsplan, der med denne sag forelægges til godkendelse i byrådet.

I vedhæftede ”Bilag 1 – Udbudsplan 2023” er en oversigt over de områder på vare- og tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaverne, som Rebild Kommune forventer at udbyde i 2023. Til brug for Udbudsplanen har alle centrene indmeldt de udbud, som de forventer at gennemføre i 2023 til Fællescenter Sekretariat, Indkøbsafdelingen.Rebild Kommune kan opfylde udbudspligten ved selv at gennemføre udbud eller ved at tilslutte sig udbud der gennemføres af Jysk Fællesindkøb (JYFI), Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og Indkøbsfællesskabet med øvrige nordjyske kommuner (Region Nord). Når et udbud er godkendt på udbudsplanen, gennemføres udbuddet i overensstemmelse med Rebild Kommune af Forvaltningen, der også tager stilling til endeligt valg af leverandør.Det er nødvendigt, at Rebild Kommune samarbejder med andre, hvis kommunen skal gennemføre alle de udbud, der er nødvendige for at overholde udbudspligten – herunder at kommunens mål om flest mulige indkøbsaftaler skal kunne opfyldes. Rebild Kommune har derfor i 2007 besluttet at indgå i indkøbssamarbejdet JYFI. I 2013 bliver samarbejdet reorganiseret med en direktørgruppe, styregruppe og et fælles JYFI-sekretariat. Indkøbssamarbejdet består i dag af otte kommuner (Favrskov, Mariagerfjord, Skanderborg, Skive, Syddjurs, Norddjurs, Viborg og Rebild), hvor kommunerne gennemfører udbud, der kan anvendes af de øvrige kommuner. Udover at kunne gennemføre et større antal udbud giver indkøbssamarbejdet også den fordel, at der udbydes større aftaler, og derved kan opnås bedre vilkår med leverandørerne. Læs mere herom i ”Bilag 2_Beslutning fra Økonomiudvalg i Rebild Kommune 12.12.2012_Tilslutning til samarbejdsaftale med JYFI”.Jf. ”bilag 1 – Udbudsplan 2023” udfører Fællescenter Sekretariat; Indkøbsafdelingen de to udbud "Beskæftigelsesmaterialer" og "Daginstitutionsmøbler" på vegne af JYFI. Derudover er der planlagt 13 andre udbud/genudbud, som de andre kommuner i JYFI varetager udbuddet af på fællesskabets vegne. Foruden gennemførelse af udbud og tilbudsindhentning har Indkøbsafdelingen en intern koordinerende rolle i forhold til centrene i Rebild Kommune i form af bidrag til kravspecifikationer og kvalitetssikring af udbudsmaterialet samt implementering af aftalerne og den efterfølgende drift.Rebild Kommune har i 2011 besluttet, at kommunen tilslutter sig de KL-forpligtende indkøbsaftaler, der udbydes af SKI på vegne af KL. Læs mere herom i ”Bilag 3_Beslutning fra Økonomiudvalg i Rebild Kommune 19.08.2011_Tilslutning til SKI-aftaler”.Som det fremgår af ”Bilag 1 -Udbudsplan 2023”, forventer Rebild Kommune at tilslutte sig ni SKI-udbud i 2023. Det er bl.a. planlagt at gennemføre udbud af ”fødevarer” til storkøkkener i 2023 og et udbud af ”Kopi og print”. Fællescenter Sekretariat, Indkøbsafdelingen har her en koordinerende rolle i forhold til tilmeldingen af SKI-aftalen, implementering af aftalerne og den efterfølgende drift.Forvaltningen forventer at gennemføre ni egne udbud/tilbudsindhentninger vedr. vare- og tjenesteydelser. Af konkrete udbud kan nævnes ”Indsamling af storskrald og krantømninger”, ”Etablering af café i Sundhedshuset”, ”miniudbud af Chromebooks” og udbud af IT-system til ”Virtuel sygepleje”.Desuden forventer Center Plan, Byg og Vej at gennemføre 19 tilbudsindhentninger/udbud vedr. bygge- og anlægsydelser. Udbuddene spænder fra drift, renovering og områdefornyelse til en ny børnehave.

Udbudsplanen er et dynamisk dokument, hvilket betyder, at der i perioden kan ske ændringer i planen. Ændringer kan ske hvis f.eks. tidsplaner ændrer sig, nye udbud kan komme til, ligesom udbud kan udgå. Det gælder, at hvis nye udbud kommer til, skal der indhentes politisk mandat ved selvstændig forelæggelse af det konkrete udbud til godkendelse for økonomiudvalget.

Der er ingen umiddelbare økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomiudvalg

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om;

1. At videre opfølgning og dialog med lokalsamfund gennemføres i sammenhæng med strategisk landsbyplanlægning
2. At det afsatte beløb allokeres til en ressourceperson, der bistår med at varetage dialog med lokalråd og udarbejdelse af lokale udviklingsplaner.

I budgetaftale 2023 er det aftalt, ”at Rebild Kommune indgår i en tæt dialog med lokalsamfundene i de områder, som berøres mest af initiativerne af budgettet for 2023. Der afsættes således 1 mio. kr. fordelt over de to kommende år til at facilitere en sådan dialog, herunder med de respektive lokalråd. Denne indsats skal tænkes sammen med den øvrige indsats med strategisk byplanlægning. Den nærmere udmøntning heraf besluttes af Økonomiudvalget.”

Økonomiudvalget besluttede den 9. november 2022 (pkt. 259), at borgmesteren og forvaltningen tager en indledende drøftelse med lokalrådene. Disse møder har været afholdt med lokalråd Haverslev-Ravnkilde, Øster Hornum og Terndrup. Referat fra møderne er vedhæftet.

Indsatser og ønsker til initiativer, som blev fremført på møderne er opsummeret i bilag 2, hvor forvaltningen har kommenteret og givet et bud på videre håndtering.

Nogle indsatser er tæt forbundne med de konkrete beslutninger i budget 2023 andre rækker bredere ud mod øvrige behov og udvikling.

Som nævnte er der i der i planloven et krav om strategisk planlægning for landsbyer. Det vil sige en sammenhængende planlægning med afsæt i de lokale muligheder og udfordringer. Det forudsætter, at kommunerne i det omfang, hvor der er behov for det, aktivt undersøger og tager stilling til hvilken indsats, der eventuelt skal foretages i disse byer/områder.

Kommuneplanlægningen for landsbyer skal understøtte udvikling af levedygtige lokalsamfund, fremme en differentieret og målrettet udvikling og angive overordnede målsætninger og virkemidler.

I Kommuneplan 2021 fastlagde byrådet retningslinjer for den strategiske planlægning for landsbyer, men der er ikke gennemført en proces for de enkelte landsbyer i forhold til at opstille differentierede målsætninger, delmål og virkemidler for den enkelte landsby og for det område landsbyen er en del af.

Forvaltningen anbefaler, at den videre opfølgning og dialog med lokalsamfund gennemføres i sammenhæng med processen om strategisk landsbyplanlægning.

Det forudsætter, at det afsatte beløb allokeres til en ressourceperson i Plan, Byg og Vej, som kan varetage dialogen med lokalråd om udviklingsplaner og den strategiske landsbyplanlægning, således at der sikres realiserbare udviklingsplaner, som efterfølgende kan danne afsæt for lokal fundraising og realisering over en længere årrække.

Økonomiudvalget

Forvaltningen anbefaler at Økonomiudvalget træffer beslutning om:

• At økonomien i de igangværende projekter genberegnes, således der afsættes 0,8 mio. kr. til disse, så de kan tildeles projekterne såfremt de kan godkendes
• At der ikke igangsættes nye projekter, så der er en disponibel restpulje til eventuelle reguleringer af projekter

På Økonomiudvalgets møde den 6. oktober 2022 blev udvalget præsenteret for en status på igangværende projekter med støttet byggeri i Rebild Kommune samt de ansøgninger, der indtil videre var indkommet til nye almene boligprojekter. Udvalget besluttede at spørge bredt blandt boligorganisationerne om ønsker til mulige projekter, som restpuljen i basisbudgettet kan allokeres til.

På den baggrund har forvaltningen anmodet alle boligorganisationer med almene boliger i Rebild Kommune om at indgive ønsker til disponering af restpuljen. Der er kommet i alt 11 ansøgninger, som fordeler sig på 5 justeringer af igangværende projekter, samt 6 ansøgninger på nye projekter.

Der er for perioden 2022-2025 afsat i alt 16 mio. kr. til støttet byggeri i basisbudgettet, men grundet en række overførsler og udbetalinger forud for perioden er det akkumulerede budget for perioden på 15,2 mio. kr. Af denne pulje er der indtil videre disponeret ca. 11 mio. kr. fordelt på 7 projekter, som efterlader en restpulje på ca. 4,2 mio. kr.

Justeringer af projekters økonomi

I bilag 1 og bilag 2 er alle ansøgningerne præsenteret. For hver ansøgning er oplyst projektets maksimumsbeløb, den forventede anskaffelsessum og det forventede kommunale grundkapitaltilskud.

Maksimumsbeløbet er det maksimale beløb, som projektet må koste. Dette kan ændre sig løbende, da det indeksreguleres årligt som følge af generel inflation. Maksimumsbeløbet fastsættes ved skema B. Herefter kan det kun ændres ved en indeksregulering af entreprisekontrakten, som boligforeningen har indgået.

Ved ansøgningen er anskaffelsessummen den forventede udgift til projektet, som kan ændre sig inden projektet står færdigt. Særligt kan der ske ændringer mellem tilsagnet om støtte i skema A og fastlæggelsen af anskaffelsessummen i skema B, da der i denne periode gives byggetilladelse og indgås entreprisekontrakt på byggeriet. Derfor kan projekterne vise sig at blive dyrere end forventet ved ansøgningen.

Det kommunale grundkapitaltilskud er det tilskud, som Rebild Kommune skal støtte projektet med. Den kommunale grundkapital udgør en fast procentdel af anskaffelsessummen afhængigt af typen af bolig og boligernes størrelse.

Blandt ansøgningerne på igangværende projekter er der ønsker om en omregning af projekternes økonomi fra det beløb, som de oprindeligt har ansøgt om, til projekternes økonomi i 2023-niveau. Altså at der allokeres flere penge til projekterne grundet generelle prisstigninger siden projekterne blev prioriteret.

Rebild Kommune kan vælge at sige nej til den ansøgte anskaffelsessum, selvom den er lavere end maksimumsbeløbet – det er dog ikke sikkert, at boligforeningen kan få projektøkonomien til at hænge sammen til en lavere anskaffelsessum.

Udfordringen med de stigende beløber for hvert enkelte projekt giver anledning til følgende overvejelser:

• Der kan være behov for, at der er en tilgængelig restpulje, som kan anvendes ved overskridelse af de ansøgte anskaffelsessummer på allerede igangværende projekter.
• Hvis der vælges at arbejde videre med projekter, som først opstartes flere år ude i fremtiden, kan det også være relevant at have for øje at indeksreguleringer kan medføre prisstigninger på disse projekter.

Foruden de listede projekter under ansøgninger til justeringer af igangværende projekter, er der to øvrige igangværende projekter:

Amtoften i Haverslev, hvor Aars Boligforening bygger 18 tæt-lav boliger. Lokalplanen er på vej i offentlig høring og forventes vedtaget i 2. kvartal 2023.

Birkehøjvej i Øster Hornum, hvor Boligselskabet Nordjylland ønsker at opføre 8 tæt-lav boliger i tilknytning til der, hvor der i dag ligger ældrecenter. Da ældrecenteret indgår i moderniseringsplanen, ønsker Boligselskabet Nordjylland at afventer det videre arbejde på dette projekt, så det kan indgå i en samlet udvikling af området. Det forventes derfor ikke, at projektet vil opstarte indenfor indeværende periode (2022-2025).

Ansøgninger – igangværende projekter

Alle ansøgninger om justeringer af igangværende projekter beløber sig til samlet ca. 0,8 mio. kr. i kommunalt grundkapitaltilskud. Det anbefales, at der reserveres 0,8 mio. kr. af restpuljen til disse projekter. Skema B for projekterne forventes godkendt i løbet af 2024. Dermed kan det forventes, at anskaffelsessummen stiger, hvormed der bør reserveres yderligere ca. 0,5 mio. kr. til de igangværende projekter. Derved er der reelt ca. 3 mio. kr. i restpuljen.

Sygehusgrunden etape II – Terndrup

I ansøgningsrunde i oktober 2021 prioriterede byrådet Nørresundby Boligselskabs projekt med 12 boliger i etape II på Sygehusgrunden i Terndrup. De ansøger nu om at tilrette projektet med yderligere to boliger, samt at økonomien omregnes til 2023-niveau. Der forventes nu en kommunal grundkapital på 3,074 mio. kr., som er en stigning på ca. 0,58 mio. kr.

Der pågår en afklaring af vejforholdene, som kan være afgørende for, om der kan findes plads til de to ekstra boliger i projektområdet. Projektet kan rummes i eksisterende lokalplan.

Aalborgvej – Terndrup

Ved prioriteringsrunde i oktober 2021 prioriterede byrådet at arbejde videre med Himmerland Boligforenings projekt med 14 boliger på Aalborgvej i Terndrup. Efter dialog om de planmæssige rammer på grunden og et beskyttet naturareal ønsker Himmerland Boligforening nu at tilrette projektet, så det rummer i alt 10 boliger. Derudover ansøges der om, at projektøkonomien omregnes til 2023-niveau. Dermed forventes en kommunal grundkapital på 1,61 mio. kr., som er 0,32 mio. kr. mindre end det tidligere prioriterede projekt.

Himmerland Boligforening forventer at sende skema A til godkendelse i 2023.

Veggerbyvej – Suldrup

I ansøgningsrunde i oktober 2021 prioriterede byrådet Nørresundby Boligselskabs projekt med 12 boliger på Veggerbyvej. Der ansøges nu om at projektøkonomien omregnes til 2023-niveau. Der forventes nu en kommunal grundkapital på 2,51 mio. kr., som er en stigning på 10.000 kr.

Der er i efteråret 2022 vedtaget lokalplan for projektet. Skema A forventes i første kvartal 2023.

Rytters Plads - Skørping

I 2020 fik Himmerland Boligforening skema A godkendelse til et projekt på Rytters Plads med 45 boliger. Projektet er blevet kompliceret af miljøforhold og trafikale ændringer, og derfor er projektet tilrettet. Der ansøges nu om et tilrettet projekt med i alt 43 boliger, hvor projektøkonomien omregnes til 2023-niveau. Der forventes en kommunal grundkapital på 6,92 mio. kr., som er en stigning på 0,32 mio. kr.

Der er gældende lokalplan for området. Projektet kræver en fornyet skema A godkendelse for det tilrettede projekt, som forventes godkendt i 2. kvartal 2023. Herefter kan projektet sendes i udbud og skema B kan indsendes medio 2024, når byggesagsbehandling og licitation er gennemført.

Enggaarden – Skørping

I 2020 fik Himmerland Boligforening skema A godkendelse til et projekt på Enggaarden med 9 boliger. Projektet blev sendt i udbud i 2021, hvor licitationsresultatet oversteg budgettet, grundet et uforudset behov for ekstra fundering under tre af boligerne og den generelle prisstigning i samfundet. Derfor blev sagen udskudt og justeret. Projektet rummer stadig 9 boliger, men økonomien ønskes omregnet til 2023-niveau. Der forventes derfor en kommunal grundkapital på 1,41 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,19 mio. kr.

Projektet kræver en fornyet skema A godkendelse, inden det er klar til skema B. Ny skema A forventes godkendt i 2. kvartal 2023 med det tilrettede projekt, hvorefter der kan søges byggetilladelse og projektet sendes i udbud igen. Skema B forventes indberettet primo 2024.

Ansøgninger – nye projekter

Der er indkommet 6 ansøgninger på nye projekter, som fordeler sig på følgende byer: Skørping, Bælum, Støvring, Terndrup og Rebild. Til en ansøgning har boligforeningen ikke fremsendt den efterspurgte fuldmagt fra grundejer. Derfor er projektet ikke fremlagt i nedenstående gennemgang.

Generelt anbefaler forvaltningen ikke, at der igangsættes nye projekter. Det skyldes, at de resterende midler bør benyttes til at løfte igangværende projekter. Derudover vil nye projekters anskaffelsessum nå at stige, hvormed det potentielt kan betyde, at der skal tildeles yderligere økonomi.

Teglgårds Plads – Skørping

Nørresundby Boligselskab har ansøgt om et projekt på Jyllandsgade 9 i Skørping. Projektet er et etagebyggeri med butikker/café i stueetagen og 12 boliger på 1.-3. sal. Der ligger en eksisterende bygning på adressen i dag, som nedrives med projektet. Der forventes en kommunal grundkapital på 1,62 mio. kr. svarende til 8% af anskaffelsessummen. Se projektmateriale i bilag 3.

Projektet er i strid med eksisterende lokalplan og kommuneplanramme ift. etageantal og parkeringskrav. Projektet rummer 1 p-plads pr. bolig og der etableres ikke parkering til butiksarealerne. Kommuneplanrammen kræver mindst 1,2 p-pladser pr. bolig. Derudover skal der findes plads til afhentning af renovation udenfor projektområdet, da der ikke kan findes plads til vendeplads for en renovationsbil indenfor området.

Forvaltningen anbefaler ikke at arbejde videre med projektet, da grunden er for lille til at rumme projektet. Prioriteres projektet, skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, om lokalplanen skal indgå i planprioriteringen.

Ældreboliger ved Himmerlandsvej - Skørping

Boligselskabet Nordjylland har ansøgt om et projekt med 33 ældreboliger mellem Himmerlandsvej og Under Broen i Skørping. Der lægges op til, at boligerne skal være uden anvisning. Der forventes en kommunal grundkapital på 7,82 mio. kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen. Se projektmateriale i bilag 4.

Projektet består af 3 punkthuse med etageboliger fordelt over 3 etager. Området anvendes i dag til parcelhuse og et autoværksted, som skal nedrives for at muliggøre projektet. Rebild Kommune ejer en lille del af området. Projektet er lokalplanpligtigt, og strider desuden mod kommuneplanramme for området ift. bebyggelsens højde og etageantal.

Forvaltningen anbefaler ikke at arbejde videre med projektet, da et eventuelt behov for nye ældreboliger i Skørping bør tænkes sammen i Moderniseringsplanen, inden der opføres flere ældreboliger end vi ved vi får behov for i Skørping. Derudover overskrider den kommunale grundkapital den samlede restpulje til støttet byggeri.

Østre Skovvej 14 – Bælum

Nørresundby Boligselskab har ansøgt om et projekt med 12 tæt-lave boliger på arealet, som rummer den gamle foderstoffabrik i Bælum. Der forventes en kommunal grundkapital på 1,78 mio. kr. svarende til 8% af anskaffelsessummen. Se projektmateriale i bilag 5.

Projektet er en del af et blandet boligprojekt med ca. 36 private boliger og 12 almene boliger. Projektet kræver ny lokalplan. Lokalplanen er prioriteret til udarbejdelse med opstart senest 3. kvartal 2024 under forudsætning af, at projektet er fuldt belyst.

Kr. Østergårdsvej 1 – Støvring

Vivabolig har ansøgt om et pt projekt med 14 etageboliger på Kr. Østergårdsvej i Støvring. Projektet forventes at have en kommunal grundkapital på 2,07 mio. kr. svarende til 8% af anskaffelsessummen. Se projektmateriale i bilag 6.

Projektet er en del af et samlet projekt med 4 boligblokke, hvoraf en blok skal rumme de almene boliger, og de resterende skal være privat boligbebyggelse. Projektet kræver ny lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget har sat lokalplanen i stå, da der mangler materiale til at belyse lokalplanen forud for udarbejdelsen.

Forvaltningen anbefaler ikke at arbejde videre med projektet, da byrådet allerede har nedprioriteret projektet ved tidligere ansøgning grundet mange større projekter i Støvring med støtten til Centergrunden. Desuden forventes lokalplanen ikke umiddelbart udarbejdet indenfor perioden der gives støttemidler for, da den er nedprioriteret indtil projektet er belyst.

Hedevej – Terndrup

Himmerland Boligforening har ansøgt om at opføre 24 tæt-lave boliger som en del af et større projekt på Hedevej i Terndrup. Der forventes en kommunal grundkapital på 5,7 mio. kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen. Projektet kan dog også deles over 2 etaper. Se projektmateriale i bilag 7.

Projektet er en del af et samlet projekt med ca. 25 parcelhuse og 24 almene rækkehuse. Projektet kræver lokalplanlægning. Teknik- og Miljøudvalget har prioriteret lokalplanen til udarbejdelse med opstart senest 2. kvartal 2024 under forudsætning af, at projektet er fuldt belyst.

Forvaltningen anbefaler ikke at arbejde videre med projektet, da der allerede er to almene boligprojekter i gang i Terndrup på Aalborgvej og på Sygehusgrunden på Hadsundvej. Derudover overskrider den kommunale grundkapital den samlede restpulje til støttet byggeri.

Stendalsvej – Rebild

Boligselskabet Nordjylland har ansøgt om at opføre 20 tæt-lave tiny-big-houses, som er ca. 10-15 m2 mindre end tilsvarende familieboliger, men dog ikke under de 50 m2 som et normalt tiny house. Der forventes en kommunal grundkapital på 2,6 mio. kr. svarende til 8% af anskaffelsessummen. Projektmateriale kan ses i bilag 8.

Projektet indeholder 20 boliger og påtænker desuden at benytte det eksisterende stuehus på grunden til fælleshus. Projektet kan ikke rummes i den gældende lokalplan for området. Arealet ejes af Rebild Kommune. Byrådet besluttede den 26. januar 2022 at der skal udarbejdes udbudsmateriale til at udbyde grunden til salg til et projekt med bæredygtigt boligbyggeri. Dette er under udarbejdelse i samarbejde med rådgiver. Efter udbudsperioden skal der udarbejdes ny lokalplan for området.

Forvaltningen anbefaler ikke at arbejde videre med projektet før der er gennemført en udbudsproces og valgt, om dette er projektet der skal opføres på arealet.

Der er for perioden 2022-2025 afsat i alt 16 mio. kr. til støttet byggeri i basisbudgettet, men grundet en række overførsler og udbetalinger forud for perioden er det akkumulerede budget for perioden på 15,2 mio. kr. Af denne pulje er der indtil videre disponeret ca. 11 mio. kr. fordelt på 7 projekter, som efterlader en restpulje på ca. 4,2 mio. kr.

Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byråd anbefaler at frigive 250.000 kr. til udførelse af arkæologiske undersøgelser, servitutredegørelse, opmåling, redegørelse for håndtering af regn- og klimavand samt trafikal redegørelse. Forvaltningen foreslår, at udgiften finansieres fra Ny BH Skørping (budget 2023).

Byrådet har d. 15. december 2022 truffet beslutning om at igangsætte planlægning for daginstitution på Gammel Skørpingvej 124 (Matr. nr. 22h, Skørping By, Skørping.) Placeringen er angivet på oversigtskort i bilag 1. Placeringen er på privat ejendom, og derfor er den afhængig af, at der enten kan indgås en frivillig aftale om salg, eller at kommunen eksproprierer ejendommen, når lokalplanen er udarbejdet. Det kan også få betydning for, hvilke forundersøgelser, der er mulighed for at foretage inden lokalplanlægningen opstartes.

Forud for beslutningen om placering ved Gammel Skørpingvej, har der været arbejdet med at placere dagsinstitutionen ved Skørping Idrætscenter. Der har også været dialog med Skørping-Rebild Lokalråd om placering af dagsinstitutionen. Det betyder, at den oprindelige tidsplan for lokalplanlægning og etablering af daginstitution er udskudt.

Forundersøgelser

I forbindelse med planlægningen er det nødvendigt at få foretaget en række forundersøgelser for arealet. Det omfatter arkæologiske forundersøgelser, servitutredegørelse, koteopmåling, redegørelse for håndtering af regn- og klimavand herunder geotekniske boringer samt trafikal redegørelse for trafikal påvirkning af Gammel Skørpingvej. Der skal derfor afsættes økonomi til forundersøgelser for at sikre fremdrift i planlægningen.

Erfaringsmæssigt vurderer forvaltningen, at forundersøgelser af den størrelsesorden beløber sig til ca. 250.000 kr. De endelige priser afhænger af konkrete tilbud. Nogle af undersøgelserne skal tilrettelægges i samarbejde med grundejer, hvilket har betydning for, hvornår de kan gennemføres.

Tidsperspektiv for planlægningen

Der er møde med ejerne primo marts. Herefter kan det afklares, hvornår der kan foretages arkæologiske forundersøgelse og undersøgelser, der kræver ejernes accept. Det forventes, at der kan fremlægges udkast til kommuneplantillæg og lokalplanforslag til politisk behandling i 4. kvartal 2023.

Lokalplanudarbejdelse medfører følgeudgifter til en række nødvendige forundersøgelser. I dette tilfælde anslås forundersøgelserne at være en omkostning på ca. 250.000 kr. Den endelige omkostning afhænger af de konkrete tilbud. Forvaltningen foreslår, der er frigives 250.000 kr. fra Ny BH Skørping (budget 2023).

Økonomiudvalg, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at godkende høringssvaret.

Nordjyllands Trafikselskab har sendt projekt Fremtidens kollektive trafik i høring med frist for svar 8. marts.

Projektet er foranlediget af den kollektive trafiks rammeudfordringer med stigende udgifter og faldende passagertal. Projektet har fokus på øget brug af fleksible produkter (plus- og flextur), flere expresbusser på hovednettet samt opgradering af stoppesteder.

Plus- og flextur er kollektiv trafik i områder hvor der ikke er kundegrundlag for at køre rutetrafik.

Plustur:

• Taxarejse mellem adresse og et knudepunktsstoppested, hvorfra rejsen fortsættes med bus/tog
• Plustur kan benyttes når busser og tog kører
• Prisen er inkluderet i billetprisen til bus/tog

Flextur:

• Taxarejse mellem to adresser, hvor der ikke kører bus/tog
• Taksterne er ens i regionen
• På sigt er det planen at flexture kan anvendes hele ugen og hele døgnet (i dag mellem kl. 6.00 og 23.00)
• På sigt nedsættes bestillingsfristen fra de nuværende 2 timer før afgang

NT er bevidst om at kendskabet til de fleksible produkter er for lille og at der er behov for at synliggøre ordningerne.

Expresbusser kører mellem de store byer og kommer hurtigere frem, da der er færre stop:

• Der oprettes flere stoppesteder
• Expresbusserne kører både hverdag, aften og weekend

Knudepunkter:

• Større stoppesteder på hovednettet
• Fælles designkoncept i hele regionen

Fremtidens kollektive trafik i Rebild Kommune

Der lægges op til følgende:

• Der etableres ekstra stoppested i Terndrup Syd til expresbus 954X. Der indføres timedrift på ruten. Til gengæld reduceres antallet af afgange på rute 54
• Expresbus 954X får stop i Lyngby og Dollerup
• Rute 57 som kører mellem Hobro og Løgstør gennem Nørager konverteres til expresrute 957X med uændret antal afgange
• Rute 61 som kører mellem Aalborg og Aalestrup ved fremadrettet stoppe ved nyetableret stoppested ved Haverslev Pendlerplads
• Der indsættes minibus på rute 52 mellem Svenstrup og Aalestrup aften og weekend

Høringssvar

I høringssvaret anerkender Rebild Kommune tiltagene i Fremtidens kollektive trafik med flg. bemærkninger:

• Tilfredshed med optimeret expresbusbetjening i kommunens østlige og vestlige områder
• Ønske om muligheden for at bestille plustur over telefonen og ikke kun via app
• Behov for at udbrede kendskabet til plus- og flextur
• Tilslutning til fælles indkøb af stoppestedsudstyr, men Rebild Kommune ønsker selv at stå for opgradering og vedligeholdelse af stoppesteder

Ved fuld gennemførelse af projekt Fremtidens kollektive trafik har NT estimeret en reduktion i Rebild Kommunes nettoudgifter på 2,3 %.

Der kalkuleres med etablering af 6 nye stoppesteder/knudepunkter i Rebild Kommune:

Ekstra stoppested til ekspresbus 954 i Terndrup til i alt 250.000 kr (udstyrsomkostninger). Der kan komme kommunal udgift til evt. flisebelægning.

Nyt knudepunkt ved Haverslev Pendlerplads til i alt 1.189 mio (anlægsomkostninger 900.000 og udstyrsomkostninger 270.000 kr).

Dertil kommer en årlig udgift på 100.000 kr. til vedligeholdelse.

Nye stoppesteder i Lyngby, Dollerup, Nørager og Binderup Central finansieres af Vejdirektoratet og er dermed udgiftsneutralt for Rebild Kommune.

Beregningerne tager afsæt i at NT overtager indkøb og etablering, hvilket hidtil har været en kommunal opgave. Som bemærket i høringssvaret ønsker Rebild Kommune fortsat selv at varetage opgaven, da ændringen betyder en merudgift.

NT forventer at kunne hente en medfinansiering via puljemidler, hvilket ikke er indregnet for nuværende.

Udgifter til plus- og flextur forventes at stige med 25 % pga. den minimerede busbetjening vil erstattes af de fleksible produkter. Plus- og flextur finansieres af kommunerne, men det foreslås at regionen bliver medfinansierende med 50 % på plustursordningen.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2021 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger

at forslag til lokalplan nr. 339 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 27:

Indstilles godkendt

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 4. november 2020 at prioritere planlægning for udvidelse af mejeriet i Nørager. Nordex Food, som ejer mejeriet, ønsker at udvide produktionen, hvorfor en udvidelse af mejeriets bygninger og anlæg er nødvendigt. Med udvidelsen er det målet at kunne fordoble mejeriets kapacitet, at optimere logistikken i og omkring mejeriet samt at fremtidssikre mejeriets udviklingsmuligheder. Oversigtskort er i bilag 1.

Den ønskede udvidelse af Nørager Mejeri er ikke mulig inden for den eksisterende lokalplan, hvorfor udvalget har igangsat udarbejdelsen af lokalplanforslag og tillæg til Kommuneplan 2021. Udkast til forslag til lokalplan nr. 339 kan tilgås digital via linket her https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/36#/lokalplanid/436 og er desuden i bilag 2.
Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 5 kan tilgås digital via linket her https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/50#/29540 og er desuden i bilag 3.

Lokalplanområdet er ca. 18,5 ha og afgrænses mod nord af Bredgade, mod vest af Troldvej der ligger inden for lokalplanens område, samt mod syd af Vestermarksvej og mod øst af skel mod et markareal og en boligejendom ud mod Bredgade. Lokalplanområdet udgøres i dag af landbrugsjord og af den eksisterende mejerivirksomhed. Oversigtskort er i bilag 1.

Lokalplanområdet er inddelt i to delområder, delområde 1 og 2. Delområde 1 ligger delvist i byzone, mens delområde 2 ligger i landzone. Ved lokalplanens endelige vedtagelse overføres den del af delområde 1, som ligger i landzone, til byzone, mens delområde 2 fastholdes i landzone.

Formålet med lokalplan 339 er at muliggøre en udvidelse af den eksisterende fødevarevirksomhed, Nørager Mejeri. Lokalplanområdet udlægges derfor til erhvervsområde i form af fødevarevirksomhed inden for miljøklasse 2-5. Dertil kan der etableres en butik til salg af virksomhedens egne produkter på op til 250 m², og der kan opstilles solenergianlæg i områdets sydlige del.

Der etableres en ny vejadgang til mejeriet via Troldvej, så lastbiltrafikken til og fra mejeriet kan ensrettes. Dermed sikres landevejen Bredgade mod opstuvning af lastbiler, der kan genere den øvrige trafik. På de tilkøbte jorder kan der desuden etableres anlæg til regnvandshåndtering efter behov, og der er mulighed for opstilling af solenergianlæg til grøn elforsyning af mejeriet.

Lokalplanen udlægger et byggefelt, der sikrer, at udvidelsen af mejeriet sker i forbindelse med de eksisterende bygninger, så den fremtidige bebyggelse placeres samlet på grunden og dermed fremstår som én samlet virksomhed. Dermed etableres bebyggelsen også nært Nørager by, så bebyggelsen ikke vil fremstå som fritliggende i det åbne land. Nye bygninger skal opføres med fladt tag og facader i hvide, grå, sorte eller gyldne toner. De afdæmpede farver skal sikre, at bygningerne ikke fremstår dominerende i sine omgivelser, samt at bygningerne indbyrdes fremstår samhørige. Mod Bredgade skal facaden etableres med facadevariation, eksempelvis i form af vinduespartier, materialeskift, fremspring, tilbagetrækninger mv. Formålet med dette er at opbryde den lange facade i mindre segmenter, der skalamæssigt er mere tilpasset den nærtliggende bys mindre bygningskroppe.

I lokalplanområdet er udlagt areal til placering af regnvandsbassin vest for bebyggelsen. I lokalplanprocessen er dertil set på løsninger til håndtering af regnvandet uden for selve lokalplanområdet, hvilket ligeledes er muligt.

I lokalplanområdets sydlige del, væk fra Bredgade, er der mulighed for at opstille solenergianlæg på de ubebyggede arealer. Det er forventningen, at solenergianlægget skal anvendes til egen elforsyning af virksomheden. Der skal etableres beplantningsbælter mod syd og øst for at afskærme disse mod omgivelserne.

Muligheden for solenergianlæg er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens ramme 04.T161 til tekniske anlæg, for såvidt angår områdets specifikke anvendelse, hvorfor der laves et tillæg til Kommuneplan 2021, der tilføjer anvendelsen solenergianlæg.

Miljøvurdering

Planerne er omfattet af miljøvurderingsloven, da det er anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af en miljøscreening er det vurderet, at planforslaget kan have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Derfor er der udarbejdet en miljørapport, som er i bilag 4. Miljørapporten offentliggøres sammen med planforslagene.

Med baggrund i miljøvurderingsloven, herunder en høring af berørte myndigheder, er miljørapportens indhold afgrænset til at være en belysning af følgende emner:

• Overfladevand (Klima og afledning af regnvand til Nørager Bæk)
• Grundvand (Forbrug af vand og beskyttelse af grundvandet)
• Natur (Beskyttet vandløb)
• Landskab (Indsigt fra Nørager og fra landskabsudpegningerne)
• Kulturarv (Durup Kirke og beskyttet dige)
• Menneskers sundhed (Trafiksikkerhed og emissioner)
• Materielle goder (Ændringer i trafikafviklingen)

Ingen bemærkninger

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2021 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger

at forslag til lokalplan nr. 340 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 28:

Indstilles godkendt, hvor der i afsnittet Vurdering på side 105 indskrives;

”I forbindelse med udarbejdelse af VVM-tilladelsen, vil der blive stillet krav om en risikovurdering med fokus på forurening af jord og grundvand gennem afsmitning af PFAS fra det ansøgte solcelleanlæg.”

Morten Lem stemte imod, idet han ønsker større afstand til engarealer og henviser til de landskabelige påvirkninger.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 4. november 2020 at prioritere planlægning for et solcelleanlæg ved Brorstrup Kær. Planlægningen har siden da været fremlagt Teknik- og Miljøudvalget to gange. Første gang d. 14. april 2021, hvor udvalget tog stilling til, om planlægningen skulle fortsætte trods de landskabelige påvirkninger. Anden gang den 9. juni 2021, hvor ansøger ønskede at udvide det ansøgte område med ca. 25 ha, hvilket blev godkendt. Lokalplanen ligger desuden inden for det område som Byrådet den 13. oktober 2022 besluttede at melde ind som potentiel energipark til staten. Den statslige screening er stadig i en afklaringsfase ift. alle landets indmeldte arealer. Hvornår de endelige energiparker bliver udpeget, og hvad det kommer til at betyde for den kommunale planlægning er fortsat uafklaret.

Lokalplanområdet er placeret ved Brorstrup Kær ca. 6 km nord for Nørager og er samlet set ca. 112 ha fordelt på to arealer; et areal på ca. 68 ha vest for Brorstrup Kærvej og et areal på ca. 44 ha øst for Brorstrup Kærvej. Oversigtskort er i bilag 1. Lokalplanområdet ligger i landzone og forbliver i landzone ved planens vedtagelse.

I dag anvendes lokalplanområdet til landbrugsformål og er karakteriseret ved lange kig over landskabet. Indenfor området ligger der spredte ejendomme og flere tekniske anlæg i form af to 150 m høje vindmøller, master og højspændingsledninger. Der er en landejendom inden for det østlige område, som vil blive nedlagt ved realisering af solcelleanlægget. Arealerne ligger inden for kommuneplanens retningslinjer for større sammenhængende landskaber og delvist indenfor bevaringsværdigt landskab.

Formålet med lokalplanen nr. 339 og kommuneplantillæg nr. 6 er at udlægge området til teknisk anlæg, som muliggør etablering af et solcelleanlæg og dertilhørende nødvendige tekniske anlæg, veje, hegn og beplantning. Udkast til forslag til lokalplan nr. 339 kan tilgås digitalt via linket her https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/36#/lokalplanid/462 og er desuden i bilag 2. Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 6 kan tilgås digitalt via linket her https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/50#/29584 og er desuden i bilag 3.

Kommuneplantillæg nr. 6 udvider afgrænsningen på rammeområdet 15.T805, der udlægger anvendelsen til vindmølleanlæg og omfatter de 5 eksisterende vindmøller i området. Rammeområdet udvides til at omfatte afgrænsningen af nærværende lokalplan og tilføjer den specifikke anvendelse: solenergianlæg. Udover ændringen på kommuneplanrammen, fjernes retningslinjen under "Opstilling af vindmøller" der beskriver, at der ikke kan opføres større tekniske anlæg indenfor vindmølleparker. Planlægningen er i strid med retningslinjen, der ikke harmonerer med retningslinjerne for solenergi i kommuneplanen, der beskriver at solenergianlæg med fordel kan placeres i nærhed til infrastrukturanlæg og andre tekniske anlæg for at samle det.

Lokalplanen udlægger et areal på ca. 88 ha til solcelleanlæg med en forventet samlet effekt på ca. 100 MW, svarende til energiforbruget for 20.000 husstande og understøtter dermed den samfundsmæssige interesse i grøn omstilling og bæredygtig energiproduktion. Højden på solcellepanelerne må ikke overstige 3,2 m. Udover dette, fastlægger lokalplanen areal til tekniske installationer, interne serviceveje og mindre bygninger.

Et stort fokus i planlægningen har været anlæggets størrelse og dens påvirkning på landskabet. Lokalplanområdets vestlige del, der ligger inden for udpegningen til bevaringsværdigt landskab, er i dag præget af intensivt dyrkede landbrugsarealer og visuelt påvirket af vindmøller, højspændingsmaster og -ledninger. Der er foretaget en vurdering af landskabets karaktergivende elementer, og solcelleanlægget holdes øst for den eksisterende vindmøllerække. Samlet betragtet vil solcelleanlægget have en moderat negativ påvirkning af landskabet, men med de forskellige afværgeforanstaltninger i planen vil det i nogen grad afbøde denne landskabspåvirkning. For yderligere at styrke overgangslandskabet mellem ådalen og solcelleanlægget, etableres der områder med vedvarende græs flere steder i overgangen mellem landskabet og solcelleanlægget, der skal friholdes for beplantning og bebyggelse. Disse områder tilsås med forskellige græstyper og blomsterfrø til gavn for insekter og andre smådyr.

Der skal derudover etableres en afskærmende beplantning omkring solcelleanlægget, der tilpasses områdets landskab og eksisterende beplantningsstruktur. Samtidig er beplantningen fastlagt med fokus på at afskærme nabobeboelser for anlægget. Hvor der er eksisterende beplantning, bevares og udbygges denne.

I forbindelse med vindmøllerne i området er der etableret lokale ”møllestier”, der anvendes rekreativt i området. Stierne forbinder landsbyerne i området og har til formål at gøre beskyttet natur og vindmøllerne tilgængelige for gående, cyklende, ridende både lokale og turister. Eksisterende adgangsveje til vindmøller bibeholdes, så de stadig kan være åbne for offentligheden som rekreative stiforbindelser. Stinettet udvides med en ny nord-sydgående stiforbindelse mellem vindmøllerne.

Borgermøde

I lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) er det krav, at opstiller/bygherre i sammenarbejde med Energistyrelsen skal afholde et offentligt borgermøde inden for perioden hvor planforslagene er i offentlig høring. Til borgermødet skal opstiller bl.a. redegøre for konsekvenserne for de omkringliggende beboelsesejendomme, og Energistyrelsen skal redegøre for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Datoen for borgermødet er reserveret til tirsdag d. 21. marts 2023.

Miljøvurdering

Planerne er omfattet af miljøvurderingsloven, da det hører under industrianlæg til fremstilling af elektricitet. Bygherre har anmodet om, at det konkrete solcelleprojekt skal undergå en miljøvurdering (VVM), jf. miljøvurderingslovens §18, stk. 2. Samtidigt har Rebild Kommune vurderet, at kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens § 8. Miljøvurderingerne er udarbejdet som én samlet miljørapport, der offentliggøres sammen med planforslagene. Miljørapporten er i bilag 4.

Følgende miljøemner er belyst i miljørapporten:

• Landskab
• Klima
• Biodiversiteten
• Vand
• Befolkningen
• Menneskers sundhed
• Arealanvendelse

I henhold til lov om fremme af vedvarende energi skal opstiller senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time indbetale et beløb, der svarer til 40.000 kr. pr. MW (effekt) ved solcelleanlæg, til en kommunal grøn pulje. Ansøger har oplyst, at det svarer til ca. 3,6 mio. kroner ved det ansøgte projekt. Midlerne kan frit anvendes til kommunale initiativer med mulighed for at give fortrinsret til naboer og lokalområdet samt grønne tiltag. Har byrådet ikke inden 3 år allokeret midlerne i grøn pulje, skal det indbetalte beløb overføres til statskassen.

Midlerne kan man anvende til projekter til gavn for naboer til vedvarende energianlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt fx. til grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at ændringerne beskrevet i bilag 4 indarbejdes i planen og vedtages

at forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer i planen i form af sproglige rettelser og stavefejl uden betydning for indholdet

at forslag til lokalplan nr. 350 vedtages endeligt

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 29:

Indstilles godkendt.

Morten Lem og Flemming Larsen stemte imod, idet der ikke er vedtaget en strukturplan for området og sikret stiforbindelser.

Forslag til lokalplan nr. 350 har været fremlagt i 4 uger. Et oversigtskort over planområdet er i bilag 1. Forslag til lokalplan i bilag 2. Planen kan også findes i digital version her: Lokalplan 350

Lokalplanen giver mulighed for etablering af et boligområde med blandede boligtyper samt daginstitution og døgninstitution ved Buderupholmvej i det sydlige Støvring. Området er inddelt i flere etaper, og denne lokalplan muliggør etape 1 og fastlægger rammerne for de fremtidige etaper.

Første etape muliggør opførelsen af knapt 20 parcelhusgrunde, en daginstitution samt en døgninstitution. Derudover omfatter den et areal til forsinkelsesbassin for hele lokalplanområdet. Området vejbetjenes fra Buderupholmvej ad en stamvej, som også kommer til at vejbetjene de fremtidige etaper.

For den resterende del fastlægges den overordnede disponering af området, herunder vejstruktur, rammer for vandhåndtering og fordeling af boligtyper. Lokalplanen overfører arealet skraveret på oversigtskortet til byzone, mens resten forbliver i landzone.

Langs stamvejen gennem området anlægges der både fortov og cykelstier på begge sider af vejen, som sikrer gode forbindelser for bløde trafikanter i området. Derudover etableres der mindre rekreative forbindelser gennem området, som også fortsætter i etape 2.

En forudsætning for ibrugtagning af byggeri inden for lokalplanen er etablering af en dobbeltrettet cykelsti med fortov langs Buderupholmvej for at sikre en trafiksikker forbindelse for bløde trafikanter. Der er ikke afsat midler til cykelstien i Budget 2023 eller den 10-årige investeringsoversigt. Jævnfør vejloven er det muligt at pålægge tilstødende grundejere vejbidrag til helt eller delvist at finansiere stien, når lokalplanen er vedtaget, hvis vejen ligger i byzone. Brugen af vejbidrag kræver politisk godkendelse samt en høring af berørte grundejere i mindst 4 uger, inden den endelige beslutning træffes. Der fremlægges en særskilt sag frem om finansiering af stien, hvis ikke udstykker selv tilbyder anden finansiering af stien.

I høringsperioden er der indkommet 4 høringssvar, som omhandler støjafskærmning, den eksisterende ejendom i området, det nærrekreative område og brug af kunstgødning. Derudover er der kommet en bemærkning fra udviklere af området efter endt høring, som også er taget med i opsamlingen. Høringssvarene er i bilag 3 og er uddybet og kommenteret i bilag 4.

Støjvold mod Hobrovej

Høringssvaret omhandler den støjvold, som lokalplanen udlægger ved Hobrovej til afskærmning af trafikstøj. Indsiger er bekymret for, at støjvolden vil reflektere trafikstøj mod ejendommen på modsatte side af Hobrovej og øge ejendommens støjbelastning.

Forvaltningen vurderer, at det er begrænset, hvor meget støjvolden kan bidrage til reflekterende støj. Volden skal etableres som jordvold, som absorberer støj. Derudover vil voldens hældning betyde, at eventuel reflekteret støj reflekteres opad.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres ved at tilføje til bestemmelsen om støjvolden, at volden skal etableres på en måde, hvor den ikke medfører øgede støjgener for omkringliggende eksisterende ejendomme på baggrund af høringssvaret.

Støjafskærmning ved daginstitution

Høringssvaret omhandler den støjvold, som udlægges mellem delområde 2 og 6. Ejer af ejendommen ønsker, at støjvolden skal indgå i delområde 6 i stedet for delområde 2 i forhold til eventuelle ændringer af volden ved fremtidig planlægning af delområde 6. Derudover ønsker ejer mulighed for, at støjafskærmningen på denne strækning alternativt kan etableres som støjhegn.

Forvaltningen vurderer at det ikke vil have nogen betydning i praksis, hvilket delområde støjvolden ligger i, men at det kan give mere fleksibilitet i fremtidig planlægning af delområde 6. Ligeledes vil mulighed for et støjhegn give mere fleksibilitet og mere plads til udvikling af delområde 6.

Forvaltningen indstiller, at delområdegrænsen mellem delområde 2 og 6 ændres, så støjvolden mellem de to delområder bliver en del af delområde 6. Derudover indstiller forvaltningen at der gives mulighed for støjafskærmning med støjhegn mellem delområde 2 og delområde 6.

Zoneforhold for eksisterende ejendom

Høringssvaret omhandler den eksisterende ejendom på Buderupholmvej 8. Ejer af ejendommen ønsker at ejendommen skal forblive i landzone ved lokalplanens vedtagelse grundet beskatning af ejendommen.

Forvaltningen vurderer, at ejendommen skal overføres til byzone, fordi den bliver omgivet af byudvikling i byzone, og derfor vil ejendommens omgivelser være by. Lokalplanen giver ikke mulighed for at udstykke ejendommen, derved undgås beskatning af udstykningsmulighed ved salg. Det er vurderingsstyrelsen, som beslutter, hvordan ejendommen skal beskattes.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Nærrekreativt område

Høringssvaret omhandler delområde 5, som udlægges til rekreativt område. Indsiger er skeptisk overfor, om der er plads til ophold og rekreation, når regnvandsbassinet udlægges i størstedelen af området. Der ønskes mere fyldestgørende bestemmelser for området for at sikre rekreativ værdi og plads til ophold.

Forvaltningen vurderer at områdets primære funktion er, at sikre plads til håndtering af vand, men at bassinet skal have en rekreativ karakter. Areal, som ikke anvendes til bassin, kan udlægges til rekreativt brug eller beplantning. Der udlægges mindre opholdsarealer i tilknytning til alle boligvejene.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Brug af kunstgødning

Høringssvaret omhandler ønske om at lokalplanen skal forbyde brug af kunstgødning og pesticider i området, fordi området ligger indenfor et nitratfølsomt indvindingsopland.

En lokalplan kan ikke regulere brug af sprøjtemidler i planområdet. Der er informeret i lokalplanens redegørelse om, at området er nitratfølsomt indvindingsopland, og at der skal tages hensyn til grundvandsressourcen i udviklingen. Ønskes forholdet reguleret af fremtidige beboere, kan grundejerforening for området eksempelvis vælge at fastlægge forbud i vedtægter.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Indskrænket areal til døgninstitution

Efter afsluttet høringsperiode er der desuden indkommet en bemærkning om, at arealet udlagt til døgninstitution i delområde 3 ønskes indskrænket med ca. 2600 m².

Forvaltningen vurderer at det reducerede areal ikke bør udlægges til offentlige formål til døgninstitution, hvis de ikke skal anvendes hertil. Arealet vil i stedet indgå som en del af delområde 5, som udlægges til nærrekreativt område med regnvandshåndtering. Det giver dette område mere plads til rekreative elementer.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanens delområdeafgrænsninger rettes som vist på anvendelseskortet i bilag 5.

Ændringen medfører supplerende høring af berørte parter. Alle berørte parter af grænsen mellem de to områder er hørt og har bekræftet enighed om ønsket om ændringen.

Redaktionelle ændringer

Forvaltningen anbefaler desuden at forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer i planen. Redaktionelle ændringer vil kun omfatte rettelser af stavefejl eller sproglig karakter, som ikke har betydning for indhold og kontekst.

Ejer af området har underskrevet en fraskrivelseserklæring, så arealer udlagt til boligformål ikke kan begæres overtaget af kommunen (planlovens §47A), dog med undtagelse af areal, som udlægges til cykelstier langs Hobrovej og Buderupholmvej samt den eksisterende ejendom på Buderupholmvej 8, som ikke anvendes til landbrug og derfor ikke kan kræves overtaget. Fraskrivelseserklæringen er tinglyst på ejendommen.

Derudover kan der være kommunale udgifter til anlæg af cykelsti langs Buderupholmvej, medmindre denne sti finansieres via vejbidrag.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at forslag til lokalplan nr. 323 T1 sendes i offentlig høring.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 30:

Indstilles godkendt

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. juni 2022, at der skal udarbejdes et tillæg til lokalplan 323 - Boliger ved Strandvejen, Haverslev, som giver mulighed for tæt-lav boligbebyggelse og terrænregulering af ubebyggede arealer. Lokalplantillægget supplerer den gældende lokalplan. Det betyder, at den gældende lokalplan ikke aflyses med dette tillæg.

Lokalplantillæggets afgrænsning kan ses på oversigtskortene i bilag 1. Udkast til forslag til lokalplan nr. 323 T1 kan tilgås digital via linket her og er desuden i bilag 2.

Området er ca. 1,8 ha, og det ligger i den nordlige del af Haverslev. Lokalplantillægget er en del af en kommunal udstykning, hvor der udlægges nye grunde til åben-lav boliger. Udbygningen af området er begyndt, og de første grunde er solgt og bebygget.

Baggrunden for lokalplantillægget er et ønske fra Aars Boligforening om at bygge almene boliger i Haverslev i form af tæt-lav boliger. Det er ikke muligt med den gældende lokalplan, idet lokalplanområdet er udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Lokalplantillæggets delområde 1 udgør en del af den gældende lokalplan, og indenfor delområdet kan der med lokalplantillægget bygges tæt-lav boligbebyggelse. Tillægget fastlægger, at der må ske udstykning af delområde 1 i sin helhed, og at der er en maksimal bebyggelsesprocent på 25 % ved udstykning af delområde 1 i sin helhed.

Økonomiudvalget har den 20. april 2022 besluttet at sælge arealet på Amtoften til Aars Boligforening. Økonomiudvalget har den 15. juni 2022 reserveret yderligere 350.000 kr i grundkapitaltilskud til almene boliger på Amtoften.

Med tillægget gives der også mulighed for øget terrænregulering af ubebyggede arealer på boligparceller indenfor lokalplanområdet, hvor der fortsat tages hensyn til indpasning i lokalplanområdet og det omkringliggende landskab. Den gældende lokalplan indeholder restriktive bestemmelser om terrænregulering af ubebyggede arealer. Dele af lokalplanområdet har kuperet terræn, og de restriktive bestemmelser om terrænregulering af ubebyggede arealet vil efter forvaltningens vurdering give anledning til et stort antal lovliggørelsessager. Dette skyldes, at mange grundejere ikke er opmærksomme på disse bestemmelser i forbindelse med deres byggeri.

Indenfor lokalplantillæggets delområde 2 gives der med lokalplantillægget mulighed for terrænregulering på yderligere +/- 0,25 m end i den gældende lokalplan 323. Det betyder, at der indenfor delområde 2 må terrænreguleres op til +/- 0,75 m, og at der på grunde markeret med X må terrænreguleres op til +/- 1 m. Indenfor lokalplantillæggets delområde 1 kan der ske terrænregulering op til +/- 0,5 m, hvilket også er fastlagt i den gældende lokalplan 323.

Øvrige bestemmelser om for eksempel befæstelsesgrad, bebyggelsens udformning og bygningshøjder reguleres fortsat af lokalplan 323.

Det er forvaltningens vurdering, at lokalplanens vedtagelse ikke kan delegeres til Teknik- og Miljøudvalget, da der er tale om et kommunalt ejet areal.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Økonomiudvalget har den 15. juni 2022 reserveret ialt 2,74 mio. kr. i grundkapitaltilskud til almene boliger på Amtoften.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at varmeprojektet vedtages endeligt

at byrådet er indstillet på at igangsætte ekspropriation iht. §16 i bekendtgørelsen af Lov om Varmeforsyning, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler.

at der udpeges et medlem af Teknik- og Miljøudvalget til en eventuel ekspropriation iht. § 16 i bekendtgørelsen af Lov om Varmeforsyning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 31:

Indstilles godkendt. Peder Hjulmann blev udpeget til evt. ekspropriation.

Skørping Varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af en ca. 1,5 km lang forsyningsledning mellem Skørping Varmeværk og Skørping by. Se bilag 1 for et kort der viser ledningen.

Varmeproduktionen i Skørping Varmeværk består af solvarme og ved at brænde træflis. Skørping Varmeværk forsyner Skørping, Gammel Skørping og Rebild med fjernvarme. I spidslast situationer har varmeværket udfordringer med at forsyne Rebild og konsekvensen heraf er, at naturgaskedelanlægget i Rebild skal starte op, for at sikre forbrugere i Rebild med varme. Det betyder, at forsyningssikkerheden i Rebild er udsat, idet forbrugerne i Rebild ikke kan forsynes tilstrækkeligt med varme i en spidslastsituation, hvor der opstår udfald på naturgaskedelanlægget i Rebild.

Dette projektforslag omfatter en udvidelse af Skørping Varmeværks ledningsnet i Skørping by, med en forsyningsledning som lægges øst for Skørping Varmeværks solvarmeanlæg, og føres via Hanehøjvej frem til det eksisterende ledningsnet. Med denne forsyningsledning vil Skørping Varmeværk kunne forsyne Rebild med varme også ved spidslast, hvorved anvendelse af fossil energi reduceres og forsyningssikkerheden i Rebild sikres. Det forventes at forsyningsledningen vil øge distributionen af varme fra Skørping til Rebild med 1000 MWh, hvorved produktionen på Rebilds naturgaskedel kan reduceres tilsvarende.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlægget, samt at projektet ikke giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser. Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. Se bilag 2 for varmeprojektforslaget.

Forsyningsledningen vil som udgangspunkt blive lagt i offentlige græsarealer, rabatter og vejanlæg. Dele af ledningsnettet vil dog ligge over privatejede arealer. Rettigheder over privatejede arealer ønsker Skørping Varmeværk at sikre ved frivillig aftale, hvor der afholdes møder med de enkelte ejere. Såfremt aftale ikke kan opnås, giver nærværende varmeprojekt det juridiske grundlag til at erhverve retten til anlæggets etablering ved ekspropriation i henhold til § 16 om Lov om Varmeforsyning. Rebild Kommune er ved at godkende en udskillelse af Hanehøjvej til offentlig vej. Dette kan betyde at dele af ledningen vil forløbe i offentlig vejareal, og der derfor muligvis kun skal indgås frivillige aftaler med eller udføres ekspropriation af enkelte lodsejere.

Selskabsøkonomi

Projektet viser, at det er selskabsøkonomisk fordel på 191.000 kr set over en periode på 20 år og forsyningsledningen har en tilbagebetalingstid på 16,8 år.

Forbrugerøkonomi

Projektforslaget viser en økonomisk fordel ved at gennemføre projektet på 3,13 mio. kr. set over en 20-års periode. Denne fordel vil komme forbrugerne til gode med en besparelse på årligt ca. 65-100 kr. for en ”standardforbruger” med et forbrug på ca. 18 MWh årligt.

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomisk betyder gennemførelse af projektet en besparelse over en 20-års periode på ca. 0,4 mio. kr. Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser at projektet er mere robust, såfremt prisen på brændsler stiger, mængden af naturgas der erstattes øges eller varmebehovet øges i Skørping eller Rebild.

Høring

Der er foretaget en høring af projektforslaget til de berørte forsyningsselskaber og parter. Der er kommet to høringssvar ind, et fra Evida, som ingen bemærkninger havde og et fra ejeren af Hanehøjvej 28 som er en af de berørte parter i projektet. Høringssvaret kan ses på bilag 3. Ejeren af Hanehøjvej 28 er positiv over for projektet, men udtrykker sine bekymringer over for en række træer langs Hanehøjvej, som han ikke ønsker bliver fældet i forbindelse med anlæggelsen af forsyningsledningen.

Høringssvaret er givet videre til Skørping Varmeværk, så de er opmærksomme på forholdene omkring de nævnte træer. I forhold til tracéet i dette projektforslag er der stadig mulighed for at tilpasse ledningens præcise placering, når varmeværket afholder møder med de enkelte ejere omkring sikring af rettighederne til ledningen.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at 500.000 af budget til cykelsti Hellum Skørping fremrykkes fra 2025 til 2023, og

at der meddeles anlægsbevilling og frigives 500.000 kr. til forvaltningens indledende arbejde.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 33:

Indstilles godkendt

Rebild Byråd har i Budget 2023 afsat midler til etablering af en cykelsti mellem Skørping og Hellum i 2025/2026. For at forvaltningen kan blive klar til at etablere cykelstien i disse år, er der indledende arbejder, der skal udføres i årene op til, samt lejeudgifter til jordbunken i Hellum, indtil jorden herfra kan anvendes i forbindelse med etablering af cykelstien.

Forvaltningen er aktuelt i dialog med Miljøstyrelsen og Politiet for at fastlægge cykelstiens fysiske udformning.

Den aktuelle tidsplan er:

Primo 2023 - medio 2023 - Dialog og godkendelse fra Miljøstyrelsen og dialog med politiet

Medio 2023 - ultimo 2023 - Projektering

Primo 2024 - medio 2024 - Myndighedsgodkendelser og ekspropriation

Medio 2024 - ultimo 2024 - Udbudsmateriale og udbud

Primo 2025 - medio 2025 - Udførelse (Dette forudsætter fremrykning af midler fra 2026 til 2025).

Der er placeret en jordbunke i den vestlige del af Hellum, som nabo til Skørpingvej 102, se vedlagte bilag for oversigtskort. Jordbunken skal anvendes ved etablering af cykelstien, og der er brugt 32.819 kr. på udgifter til leje af jorden frem til udførslen.

For at sikre fremdrift i projektet, skal der frigives midler til dækning af udgifter, der afholdes i årene op til igangsættelsen. Disse udgifter omfatter bl.a. projektledelse, projektering, jordleje, dialog med miljøstyrelse og andre interessenter, eventuel ekstern rådgiver og arkæologisk forundersøgelse.

Forvaltningen har estimeret udgifterne i årene op til anlæggelsen af cykelstien til at blive op til 500.000 kr., og der søges derfor om fremrykning af 500.000 kr. fra Budget 2025 til Budget 2023 samt frigivelse af disse 500.000 kr. i 2023.

Der er i Budget 2023 i anlægsinvesteringsoversigten afsat 7.537 mio. kr. til cykelstien fordelt med 3.769 mio. kr. i 2025 og 3.769 mio. kr. i 2026. Der vil således være et restbudget på 7.037 mio. kr, heraf 3.269 mio. kr. i 2025.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at etablering af vejbelysningen på Roldvej fremrykkes til 2023 fra 2024

at der meddeles anlægsbevilling og frigives 400.000 kr. i 2023 til realisering af projektet

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 34:

Indstilles godkendt

I Budget 2023-2026 er der afsat midler til vejbelysning på Roldvej mellem Haverslev og Ladelund i 2024.

Den 30. november 2022 fremgik det af punkt 240 til Teknik- og Miljøudvalget "Budget 2023-2025 - Opfølgning på budgetvedtagelse - Teknik- og Miljøudvalget" , at der skal fremsættes en sag for frigivelse af midler til projektet i 2023.

Forvaltningen har sammen med Verdo (Entreprenøren som drifter gadelyset i dele af kommunen) udarbejdet et projekt og fået godkendelse fra Vejdirektoratet til at fastspænde nogle af gadelysmasterne på motorvejsbroen. Derfor er projektet klar til igangsættelse.

I bilag 1 ses plan for placeringen af vejbelysning på Roldvej.

I budgettet for 2023-2026 er der afsat 400.000 kr. til projektet i 2024.

Disse midler indstilles fremrykket til 2023, så projektet med etablering af vejbelysning på Roldvej gennemføres i 2023.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslaget til Vores Klimaplan godkendes til offentlig høring, og

at forslaget sendes til forhåndsvurdering ved CONCITO

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 35:

Indstilles godkendt

I august 2020 besluttede byrådet i Rebild Kommune at tilslutte sig det nationale DK2020 projekt ’Klimaplaner for hele Danmark’.

DK2020 er igangsat af Realdania i samarbejde med landets kommuner og regioner. Projektet tager udgangspunkt i det globale storbynetværk C40’s arbejde med klima. CONCITO, den grønne tænketank, er rådgivende og skal forhåndsvurdere klimaplanerne. Region Nordjylland varetager en sekretariatsfunktion, der koordinerer og vejleder de nordjyske kommuner i arbejdet.

Ved at deltage i DK2020 har kommunen forpligtet sig til leve op til Parisaftalens målsætninger og løfte det lokale klimaarbejde. Det betyder både, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres for at nå klimaneutralitet og samtidig, at konsekvenserne af klimaforandringerne skal håndteres for at nå klimarobusted i 2050. For at vise vejen dertil, kræver det en ambitiøs og handlingsorienteret klimaplan. Den skal leve op til kravene i Climate Action Planning Framework (Bilag 1 – CAPF overblik), et rammeværktøj udarbejdet af C40. Udover krav til indhold, er der ligeledes et stort fokus på, processen og at planen er udviklet i samarbejde med lokalsamfundet og nøgleaktører.

Hvis klimaplanen vurderes at leve op til kravene, modtages et stempel fra C40, som bevis på international best practice.

Rebild Kommune blev officielt optaget i DK2020 i efteråret 2021 i den tredje og sidste runde. Siden da har samskabelsesprocessen omkring klimaplanen været i gang. Her har der blandt andet været dialog med landbyrådet og alle lokalråd samt indsamling af input til forskellige arrangementer i regi af Klima Rebild. Da forslaget til klimaplanen er udviklet sammen, hedder den 'Vores Klimaplan' (Bilag 2 – Forslag til Vores Klimaplan).

Det er et forslag til en ambitiøs klimaplan, med konkrete indsatser, der dækker hele Rebild Kommune som geografisk område. I forslaget til Vores Klimaplan sættes den strategiske retning for klimaindsatsen i Rebild Kommune, og der sættes samtidig et 2030-mål, hvor vi skal nå en 60 % reduktion af drivhusgasudledningen i forhold til udledningen i basisåret 1990.

Klimaplanen er inddelt i fem temaer; Læring og Levevis, Natur, Skov og Landbrug, Energi og Mobilitet, Cirkulær Økonomi og Klimatilpasning. Hvert tema har et overordnet mål og en række klimaindsatser.

Fra forslaget fremhæves følgende strategiske indsatser:

• Få flere med i klimaindsatsen
• Øge arealerne med vådlagte lavbundsjorde og skov
• Fremtidssikre fødevareforsyning gennem reduceret udledning fra husdyr og planteproduktion
• Omstille til CO₂ neutrale varmekilder
• Overgå til grønnere og mere aktiv mobilitet
• Producere mere vedvarende energi
• Indtænke cirkularitet i byggeri og anlæg
• Øge samarbejde og koordinering omkring klimatilpasning

Vores Klimaplan skal ses som et bruttokatalog over klimaindsatser. Igangsætning af de enkelte initiativer forudsætter en efterfølgende politisk behandling, hvori prioritering af midler og ressourcer vil indgå.

Klimaplanen vil løbende blive opdateret med nye relevante indsatser og indeholder dertil en klimaproces, som skal sikre en gennemsigtig, inddragende og ensartet proces for planen fremadrettet.

Proces frem mod forventet godkendelse hos C40:

• Forslaget godkendes til offentlig høring og offentliggøres fra uge 10 til og med uge 13. I klimaugerne - uge 11 og 12 - gøres en ekstra indsats for at sætte fokus på forslaget. Der er blandt andet udarbejdet et grafisk overblik over forslaget (Bilag 3 - Grafisk overblik over Vores Klimaplan). Interesserede kan i høringsperioden indsende deres bemærkninger. Sideløbende sendes klimahandlingsplanen til forhåndsvurdering hos CONCITO.
• Kommentarer og input samles og behandles. Forvaltningen udarbejder en opsamling samt et rettelsesblad med forslag til ændringer ved endelig vedtagelse.
• Forslag til en tilrettet udgave af Vores Klimaplan sendes til endelig politisk behandling i maj*.
• Efter endelig politisk vedtagelse sendes Vores Klimaplan til godkendelse ved C40. Her modtager vi deres stempel, hvis de vurderer, at vi lever op til deres krav om en ambitiøs klimahandlingsplan.

* Ved ændringsforslag, der giver anledning til politisk stillingstagen inden tilretning sendes disse til politisk behandling i maj og den endelige politiske behandling udskydes til juni.

Denne beslutning har ingen direkte økonomisk effekt for Rebild Kommune. Udmøntning af Vores Klimaplan er imidlertid endnu ikke finansieret. Efter endelig vedtagelse af klimaplanen vil der i forbindelse med budgetforliget for det kommende år samt fremtidige budgetprocesser forventes at skulle prioriteres midler til konkrete klimaindsatser for at kunne leve op til ambitionerne.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tager orienteringen om selskabsgørelse af affaldsområdet til efterretning og drøfter hvilke kriterier som vægtes og ønskes belyst nærmere.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 37:

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at det videre arbejde fokuserer på en løsning med Nordværk og ønskes der mere en én løsning peger udvalget på et fælles selskab med Mariagerfjord eller andre nabokommuner.

Den 30. august 2022 blev der indgået en politisk aftale, der betyder, at kommunernes driftsopgaver på affaldsområdet skal selskabsgøres. Denne aftale ligger i forlængelse af "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra 16. juni 2020.

Det forventes ud fra aftalen, at kravet om selskabsgørelse vil omfatte:

• Kommunernes levering af affaldsydelser, herunder indsamlings- og udbudsaktiviteter samt tilhørende administration.
• Drift af genbrugsstationer
• Adskillelse af kommunernes myndighedsopgaver og driftsansvar og kundeforholdet til borgere, som udskilles til kommunalt ejede selskaber. (Armslængde mellem myndighed og drift.)
• Selskabsgørelsen skal sikre, at selskaberne bliver momspligtige.
• Drift af deponier er ikke præciseret i aftalen, men angivet som felt, der skal undersøges nærmere.

Ifølge aftalen skal lovforslaget om selskabsgørelse træde i kraft i 2024. Dette lovforslag er endnu ikke udarbejdet. Derfor er det er ikke afklaret, hvornår selskabsudskillelsen af affaldsydelserne skal være gennemført. Klimaplanen og de efterfølgende aftaler er alle indgået af en bred kreds af partier i folketinget. Forventningen er derfor at der ikke ændres væsentligt i aftalerne.

Forvaltningen arbejder frem mod en selskabsgørelse ultimo 2023, tidsplanen vil dog afhænge af model for selskabsgørelse og udmøntning af politisk aftale.

Forvaltningen ser 3 muligheder for selskabsgørelsen:

1. Udvide det eksisterende samarbejde med Nordværk
2. Indgå i et samarbejde med Mariager Fjord Kommune og evt. andre nabokommuner.
3. Etablere et selskab indenfor Rebild Kommune - evt. i samarbejde med Rebild Forsyning

For at belyse og understøtte den endelige beslutning vedr. hvilken model for selskabsgørelse der skal gennemføres, ønsker forvaltningen at udvalget tilkendegiver, hvilke kriterier som vægtes og modeller som ønskes undersøgt nærmere.

Der skal forventes anvendt ekstern rådgivning til at understøtte arbejdet - både i den indledende proces og beslutning og dels ifm selve selskabsgørelsen. I de tre ovennævnte modeller betyder det overordnet:

1 - Nordærk I/S

Hvis det vælges at udvide samarbejdet med Nordværk I/S, vil vi kunne få en del af den eksterne rådgivning fra Nordværk selv. Dels da de har en interesse i at understøtte vores indtræden, men også da de allerede har erfaring med selskabsgørelsen for andre kommuner. Behovet vil her være at have en ekstern uvildig rådgiver til at sikre en for begge parter god proces.

2 - Fælles selskab med Mariagerfjord kommune og evt. andre nabokommuner

Mariagerfjord Kommune har selv et tilsvarende behov for ekstern rådgivning. Det vil være muligt at være fælles om flere dele af den eksterne rådgivning og dermed være flere til at bære omkostningerne.

3 - Etablere et selskab indenfor Rebild Kommune - evt. i samarbejde med Rebild Forsyning.

Ved valg af denne løsning er vi meget afhængig af ekstern rådgivning. Samtidig vil det være Rebild Kommune og Rebild Forsyning, som sammen skal bære alle de økonomiske udgifter og det tidsmæssige ressource forbrug der er forbundet med processen.

Når man politisk har tilkendegivet kriterier for prioritering og modeller, som man i Rebild Kommune ønsker at arbejde videre med, vil Forvaltningen udarbejdet et mere konkret økonomisk overslag over omkostninger.

Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik-og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller at Børne- og Familieudvalget, Kultur-Fritids og Sundhedsudvalget, Teknik-og Miljøudvalget, Ældre- Pleje og omsorgsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 7. februar 2023, pkt. 17:

Taget til efterretning.

Morten Kamstrup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 7. februar 2023, pkt. 20:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 8. februar 2023, pkt. 23:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. februar 2023, pkt. 41:

Taget til efterretning

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 8. februar 2023, pkt. 28:

Taget til efterretning

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Der blev ultimo 2021 nedsat en arbejdsgruppe i regi af strategisk ledergruppe, der skulle drøfte muligheden for at styrke samarbejdet mellem Rebild Kommune og Jobcenter Rebild. Der har igennem årene eksisteret et godt samarbejde om rekruttering mellem især Center Pleje og Omsorg og jobcentret, ligesom der også har være samarbejde mellem jobcentret og mange andre af kommunens arbejdspladser på en række områder. Ambitionen fra strategisk ledergruppe er at systematisere samarbejdet og udvide det til alle kommunens arbejdspladser, samt generelt at hæve ambitionsniveauet for samarbejdet til gavn for både arbejdspladserne og borgerne.

Rebild Kommune er kommunens største arbejdsplads og har mange jobfunktioner og jobmuligheder fordelt over hele kommunen, hvilket gør kommunen til en oplagt samarbejdspartner for jobcentret. Der er derudover også et stærkt signal i, at Rebild Kommune som arbejdsplads går foran ift. opkvalificering og ansættelse af egne ledige. Samtidig kan et styrket samarbejde medvirke til løsningen af rekrutteringsudfordringerne inden for visse kommunale arbejdsområder.

Formålet ved det styrkede samarbejde er således

• at bidrage til løsning af rekrutteringsproblemet på ”velfærdsområderne”, indtil videre især tydeligt ift. manglen på faglærte til SOSU-området og ift. dagplejere, men forventeligt også fremover ift. øvrige kommunale opgaver.
• at bidrage til reduktion af/forebyggelse af ledighed i Rebild Kommune ved at give unge og voksne mulighed for at bidrage på de kommunale arbejdspladser

Arbejdsgruppens forslag til samarbejde er efterfølgende blevet drøftet i strategisk ledergruppe, hvor alle positivt har tilkendegivet at ville indgå i et øget samarbejde som foreslået af arbejdsgruppen. Der er på den baggrund udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Rebild Kommune som arbejdsplads, herunder alle kommunes centre, og Jobcenter Rebild, se bilag 1 "”Samarbejdsaftale mellem Rebild Kommune som arbejdsplads og Jobcenter Rebild” De kommunale arbejdspladser forpligter sig til at samarbejde om følgende:

• Ordinære ansættelser, faste stillinger
  Alle faste ordinære stillinger skal slås op, og det er derfor ikke muligt med direkte ansættelse af ledige.
  Som arbejdsplads forpligter vi os derfor til gennem løbende samarbejde om virksomhedspraktikker og løntilskud til ledige fra Rebild Kommune at bibringe ledige kompetencer, der kan hjælpe i den videre jobsøgning – både i og udenfor Rebild Kommune. Derved sikrer vi også Rebild Kommune et godt rekrutteringsgrundlag blandt ledige med erfaring fra jobfunktioner i kommunen.
• Vikariater
  Vikariater skal ikke slås op.
  Som arbejdsplads forpligter vi os til først at forsøge at rekruttere til vikariater gennem jobcentret således, at Jobcenter Rebild spørges forud for andre ift. bistand til rekruttering til vikariater i Rebild Kommune. Der aftales en frist for tilbagemelding i hvert enkelt tilfælde, så der ikke opleves forsinkelser som følge af den nye procedure.
• Fleksjob
  Fleksjob skal ikke slås op.
  Som arbejdsplads forpligter vi os til at være mere åbne for at bruge fleksjob som supplement eller alternativ til ordinære ansættelser.
  Fleksjob kan anvendes til både håndtering af mindre opgaver, der ikke kræver fuld tid, og til håndtering af opgaver, der kan frigøre tid for øvrige ansatte til andre opgaver. Fleksjob kan derudover anvendes til besættelse fuldtidsstillinger ved ansættelse af to eller flere fleksjobbere til en stilling.
• Småjob (midlertidige ansættelser på få timer)
  Småjob skal ikke slås op.
  Som arbejdsplads forpligter vi os til at være åbne for at ansætte ledige til håndtering af mindre opgaver over en begrænset periode. Småjob kan bl.a. anvendes til at frigøre tid for fast personale til andre opgaver.
• Samarbejde om borgere langt fra arbejdsmarkedet
  Borgere langt fra arbejdsmarkedet, der endnu ikke er klar til individuelt tilrettelagte virksomhedspraktikker og løntilskud, har brug for øvebaner mhp. at udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer.
  Som arbejdsplads forpligter vi os til at stille sådanne øvebaner til rådighed på kommunens arbejdspladser. Vi stiller, efter konkret aftale, et antal faste pladser med et givent indhold til rådighed for jobcentret på forskelligartede arbejdspladser i kommunen, så vi kan dække så bredt et jobindhold som muligt.

Strategisk ledergruppe har for at signalere vigtigheden af samarbejdet ønsket at fastsætte måltal, hvor dette var muligt. Der er således fastsat måltal på følgende områder:

Etablerede praktikker/løntilskud på Rebild Kommunes egne arbejdspladser

• Realiseret 2022: 123
• Mål 2023: 175
• Mål 2024: 200

Antal ansatte i fleksjob på Rebild Kommunes egne arbejdspladser

• Realiseret december 2022: 120
• Mål december 2023: 125
• Mål december 2024: 135

Antal småjobs, under 20 timer etableret på Rebild Kommunes egne arbejdspladser

• Realiseret 2022: 2
• Mål 2023: 10
• Mål 2024: 15

Rebild Kommunes Beskæftigelsesplan 2023 sætter i tråd med ovenstående også fokus på Rebild Kommune som arbejdsplads. Beskæftigelsesplanen blev vedtaget af Byrådet den 15. december 2022 (dagsordenspunkt nr. 186)

Ansættelser finansieres indenfor arbejdspladsernes eksisterende lønbudget. Eventuelle udgifter i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskud finansieres af jobcenterets driftsbudget.

(Skriv samtlige udvalg og råd fra behandlingsplanen fuldt ud - adskilt af komma.)

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende udmøntningen af Halvedligeholdelsespuljen for 2023.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 8. februar 2023, pkt. 24:

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byrådet, at der frigives 4,0 mio. kr. til de prioriterede halvedligeholdelsesprojekter i 2023.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Puljen giver tilskud på 90% af udgiften til vedligeholdelse, mens hallernes egenfinansiering er 10%. Halvedligeholdelsesrapporten samt økonomisk oversigt findes i henholdsvis bilag 1 og bilag 2. Oversigt over vedligeholdelsesprojekter findes i bilag 3.

Byrådet besluttede i forbindelse med godkendelse af budget 2023-2026 en halvering af det årlige budget til halvedligeholdelsespuljen, hvilket betyder, at der er 1.0 mio. kr. årligt i 2023 og overslagsårene. Det betyder, at budgettet for halvedligeholdelsespuljen ikke svarer til de forventede udgifter med de tidligere gældende retningslinjer.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget har på deres møde den 11. januar 2023 besluttet:

1. at der ikke ydes tilskud til vedligeholdelsesprojekter med prioritet 3.
2. at såfremt et projekt ikke igangsættes inden 1. september 2023, bortfalder tilskuddet, og der gives mulighed for anvendelse af tilskuddet til prioritet 3 projekter.
3. at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra hallerne, som udarbejder forslag til en fremtidig tilskudsmodel, som efterfølgende behandles politisk med henblik på, at der vedtages en revideret tilskudsmodel med virkning fra 2024.

Efter godkendelse vil de selvejende haller blive orienteret om, at udmøntningen af vedligeholdelsesprojekter for 2023 er godkendt.

Der bevilges midler til konkrete vedligeholdelsesprojekter, når hallen har orienteret forvaltningen om gennemført udbudsproces. Hvis forvaltningen vurderer, at retningslinjer for indhentning af tilbud er overholdt, bevilges midlerne. Dette kan ske løbende og uden politisk orientering.

Der vil hvert kvartal blive lavet en orientering til Fritids-, Kultur- og Sundhedsudvalget med en status på igangsætning af vedligeholdelsesprojekter og den afsatte økonomi hertil.

Prioritering af projekter

Halvedligeholdelsesprojekter er i Rebild Kommune kategoriseret på følgende vis:

Projekter med prioritet 1: Der kan opstå risiko for personer (løse tagplader, løse gelændere)

Projekter med prioritet 2: Der kan opstå egentlige følgeskader på bygningen (utætte tage, utætte fuger)

Projekter med prioritet 3: Der vil opstå væsentlig fordyrende forværring i tilstanden.

Projekter med prioritet 4 og 5 medtages ikke.

Der ydes tilskud til projekter med prioritet 1 og 2.

Akutpuljen

En mindre del af halvedligeholdelsespuljen er reserveret til akutsager. Akutpuljens størrelse er fastsat til 200.000 med en egenfinansiering fra hallerne på 10%. Den afsatte akutpulje er reserveret til større, ikke forudsigelige vedligeholdelsesarbejder, så som pludseligt opståede bygningsskader på mur, bærende elementer eller tagkonstruktion. I de år, hvor akutpuljen ikke bruges, overføres denne til næste års kommunale pulje til halvedligehold.

Udbudsregler

Da hallerne modtager kommunale tilskud til vedligeholdelsesprojekterne, er hallerne forpligtet til at indhente tilbud i overensstemmelse med reglerne i tilbudsloven. Desuden er der krav om, at hallerne følger Rebild Kommunes udbudspolitik.

Oversigt over halvedligeholdelsesprojekter for 2023 findes i bilag 3.

De projekter, som fremgår til udmøntning, er vedligeholdelsesprojekter, er de projekter som hallerne har ønsket iværksat i 2023, dog ikke projekter med prioritet 3.

Halvedligeholdelsespuljen samlet restbudget pr. 25.01.23: 3.4 mio. kr. (I dette beløb er fratrukket 1.6 mio. kr. til et større projekt i Stensbohallen som er godkendt og iværksat, men endnu ikke afsluttet.)

Grundet den ændrede praksis for puljen, er der være projekter med prioritet 3, som ikke er igangsat, men som er udmøntet i hhv. 2021 og 2022, som nu ikke gives støtte foreløbigt frem til d. 1. september 2023.

Jævnfør oversigt i bilag 3 vil den kommunale udgift til halvedligehold være 4.0 mio. kr.

Budgettet for halvedligeholdelsespuljen vil i 2023 være 4.2 mio. kr.

Det er væsentligt at bemærke, at den estimerede udgift kun er et skøn og erfaringer viser, at den faktiske udgift kan være både væsentlig mindre og væsentlig større.

Økonomiudvalget. 

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning.

Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender udkast til udbudsmateriale, hvori ejendommen udbydes fra den 16. februar 2023, uden mindstepris og med tilbudsfrist torsdag den 9. marts 2023, kl. 8.00

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2023, at Haverslev skoles afdeling i Ravnkilde skal lukke. Lukningen skal ske fra og med det kommende skoleår 2023/2024.

I forlængelse af byrådets beslutning om at nedlægge Haverslev skoles afdeling i Ravnkilde, har Økonomiudvalget på dets møde 18. januar 2023, pkt. 12, besluttet, at skolens bygninger skal udbydes til salg samt at udbudsbetingelser skal forelægges til Økonomiudvalgets godkendelse inden igangsætning af udbud.

Som led i beslutningen er der fra juli 2023 ikke længere kommunal aktivitet. Derfor udbydes ejendommen beliggende i Ravnkilde til salg. Ejendommen består af 2 bygninger med kælder samt 3 udhuse. Areal for bygning 1 er 1230 m² og hertil kommer en kælder på 612 m². For bygning 2 er det bebyggede areal 534 m² og hertil er en kælder på 195 m². Endvidere er der 3 udhuse.

Forvaltningen har udarbejdet udkast til udbudsbetingelser samt forslag til plan for udbudsprocessen. Dette fremlægges hermed til Økonomiudvalgets godkendelse, således udbuddet kan igangsættes.

Udbudsbetingelser

Ved udbud af kommunale ejendomme skal Rebild kommune iagttage bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentlige udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Heri fremgår, at salg af ejendom skal ske efter offentligt udbud, at kommunen fastsætter udbudsvilkår, at udbud skal annonceres i minimum 14 dage, at købstilbud skal afgives skriftligt og skal angive et fast beløb. Ved valg af tilbudsgiver kan Byrådet efter en saglig vurdering vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste dem alle.

Af særlige forhold gøres opmærksomheden på følgende:

• Ejendommen udbydes til salg med forventet overtagelse 1. juli 2023 eller umiddelbart derefter, således der kan sikres stabil skoledrift frem til sommerferien. Sidste skoledag i Rebild kommunes folkeskoler er fredag den 23. juni 2023. Anden overtagelsesdag kan aftales efter nærmere forhandling.
• Ejendommen sælges uden inventar, idet dette ejes af Haverslev skole, og så vidt muligt vil blive anvendt der. Eventuelt overskydende inventar vil blive tilbudt andre folkeskoler i kommunen. Salg af evt. overskydende møblement til kommende køber af ejendommen, vil kunne ske efter konkret forhandling.
• Legepladsudstyr fra udendørs legeplads nedtages. Legepladsudstyr, der ønskes overtaget af køber, overdrages uden ansvar. Der stilles krav om plan for legepladsinspektion samt forsikring af det eventuelt overtagne legepladsens udstyr.
• Området, hvori ejendommen er beliggende, er omfattet af lokalplan, der udlægger området til offentlige eller almennyttige institutionsformål. Såfremt ejendommen sælges med henblik på anden anvendelse, skal der udarbejdes både nyt kommuneplantillæg samt ny lokalplan. Køber skal efterfølgende fremlægge en ansøgning til udarbejdelse af en ny lokalplan, som vil indgå i prioriteringen på lige vilkår med de resterende lokalplaner.
• Køber har mulighed for at tilbyde lokaler til folkeoplysende foreninger. Folkeoplysende foreninger kan ansøge om lokaletilskud efter gældende regler herom.

Plan for udbudsproces

15. februar 2023 Økonomiudvalget godkender udbudsmateriale

16. februar 2023 Udbudsmateriale offentliggøres på www.mangegodegrunde.dk

9. marts 2023 Kl. 8.00 frist for afgivelse af tilbud.

22. marts 2023 Økonomiudvalget behandler evt. indkomne tilbud. Såfremt der ikke indkommer tilbud, forbliver ejendommen udbudt til salg. Sagen genoptages af Økonomiudvalget når første tilbud på ejendommen foreligger.

1. juli 2023, kl. 12 Ejendommen overdrages til køber, med mindre der er indgået anden aftale.

Udbudsmateriale udsendes som bilag inden mødet.