Vi indgår, sammen med de øvrige nordjyske kommuner, i et samarbejde med Region Nordjylland på socialområdet og på sundhedsområdet.
Hvert område har en administrativ styregruppe.
Socialområdet
I den administrative styregruppe på socialområdet deltager direktøren med ansvar for området for Rebild Kommune.
Styregruppens opgave er at drøfte det socialpolitiske samarbejde på tværs af regionens kommuner samt Regionen - herunder årligt at godkende rammeaftalerne. Rammeaftalerne fastsætter priser og forventet brug af pladser på alle sociale institutioner i regionen, uanset om disse drives af Regionen eller en af kommunerne i regionen.
Sundhedsområdet
I den administrative styregruppe på sundhedsområdet deltager direktøren med ansvar for området fra Rebild Kommune.
Styregruppens opgave er at drøfte det sundhedspolitiske samarbejde på tværs af regionens kommuner samt regionen.
Styregruppen godkender blandt andet de sundhedsaftaler, der fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet på sundhedsområdet i Region Nordjylland.
Det er også styregruppen der behandler praksisplanen. Den fastlægger niveau og placering af de praktiserende læger. Desuden drøfter styregruppen de væsentligste af de punkter, der efterfølgende behandles i det politisk sammensatte KKR (Kommune Kontakt Rådet).
Region Nordjyllands hjemmeside