Borgerstyret personlig assistance
Med Borgerstyret Personlig Assistance, BPA, kan du selv ansætte personer, der kan give dig praktisk og personlig hjælp i dagligdagen.
Borgerstyret personlig assistance (BPA) er en hjælpeordning, der skal sikre en sammenhængende, helhedsorienteret og fleksibel hjælp til personer med omfattende funktionsnedsættelse og sammensatte hjælpebehov.
BPA-ordningen bygger på den enkelte brugers individuelle hjælpebehov og personlige ønsker om at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv trods et massivt hjælpebehov.
Hvem kan få borgerstyret personlig assistance?
Ordningen henvender sig til personer, der har et hjælpebehov, som ikke kan dækkes efter reglerne om hjælp efter §§ 83, 84, 85 og 97 i serviceloven. Borgere, der udelukkende har behov for omfattende personlig og praktisk hjælp i hjemmet (mere end 20 timer om ugen) modtager tilskuddet efter § 95. Borgere, der har et mere omfattende og sammensat behov, der også omfatter hjælp til ledsagelse uden for hjemmet, modtager ydelsen efter § 96.
Det er en forudsætning for tildeling af hjælp efter § 95 og 96, at du:
- er fyldt 18 år
- har en betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Det afhænger altid af en konkret, individuel vurdering, om du er omfattet af målgruppen og opfylder betingelserne for en BPA-ordning. Det er en betingelse, at du er i stand til at fungere som arbejdsleder for dine hjælpere undtaget herfor § 95, stk. 3. Der er ikke fastsat begrænsninger for hvilke funktionsnedsættelser, der kan være omfattet af §§ 95 og 96. Der kan normalt ikke tilbydes BPA-ordning til beboere på plejehjem, i plejebolig, botilbud og lignende.
Det er Borgervisitationen i Center Pleje og Omsorg, der vurderer om du er i målgruppen for en eventuelt BPA-ordning.
BPA Bruger håndbog
Med Borgerstyret Personlig Assistance, BPA, kan du selv ansætte assistenter