I projektforslaget er forudsat, at der gives kommunegaranti for lån til projektet.

Projektforslaget viser en reduktion i udledningen af CO²-ækvivalenter med ca. 51 tons over 20 år ved fjernvarme frem for hvis området forsynes af individuelle varmepumper. Dette skyldes hovedsageligt, at brændslen til fliskedlen øges for at forsyne området med fjernvarme. Det øgede varmebehov fra boligområdet vil give bedre driftsforhold for fliskedlerne og dermed kan produktionen fra gaskedlen sænkes, der resulterer i en reduktion i udledningen af CO² .

Projektet viser desuden en positiv og forbedret samfundsøkonomi.

Skørping varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt med henblik på at forsyne det kommende boligområde ved Hanehøjvej - Nordhøj - i Skørping omfattet af lokalplan nr. 326 med fjernvarme og derved udvide deres forsyningsområde. Se bilag 1 for oversigtskort over området og bilag 2 for det samlede projektforslag.

Formålet med projektforslaget er at belyse, om fjernvarmeforsyning af projektområdet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige og hvad de miljømæssige konsekvenser af fjernvarmeforsyningen vil være. Projektforslaget belyser både de samfunds-, forbruger-, og selskabsøkonomiske konsekvenser for fjernvarmeforsyning samt sammenligner disse med individuel opvarmning med luft-til-vand varmepumper.

Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen.

Der er i projektforslaget regnet med 22 parcelhuse på 180 m² med et varmeforbrug på 10,8 MWh om året. Der er regnet med, at 20 af parcelhusene bliver tilkoblet fjernvarmen og 2 af parcelhusene opføres som Lavenergiklasse 2020 og med individuel varmeforsyning.

Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme, frem for individuelle varmepumper. De konkrete ledninger skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1.430.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 117.500 kr. per år ekskl. moms for varmeværket ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Minimumstilslutningen til fjernvarmen for at skabe et samfundsøkonomisk overskud ligger på 8 huse.

Forbrugerøkonomi

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 14.261 kr./år og varmepumper ca. 17.786 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Økonomien vil dog bl.a. afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.

Høring

Der er indkommet et høringssvar fra Evida som ingen bemærkninger har til projektet.

Der er indkommet et høringssvar fra N1, der efter opfølgende dialog har valgt at trække høringssvaret tilbage pga. en misforståelse i gennemlæsningen af varmeprojektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Ingen bemærkninger

Ved overførsel af beslutningskompetencen til Teknik- og Miljøudvalget forkortes sagsbehandlingstiden. Dermed understøttes en øget hastighed for den grønne omstilling. Dette kan bidrage til hurtigere at opnå CO₂-reduktioner på varmeforsyningsområdet.

Fossile alternativer kan være den billigste løsning på kort sigt og vil i få tilfælde kunne være nødvendigt af brugerøkonomiske hensyn. Muligheden for primært at se bort fra fossile alternativer kan derimod fremme overgangen til grøn energi og bidrage til at opnå højere CO₂-reduktioner på varmeforsyningsområdet.

Byrådet besluttede den 30. marts 2017 at kompetencen til sende projektforslag i høring blev delegeret til Teknik- og Miljøudvalget, medmindre projektforslaget viser en negativ brugerøkonomi. Teknik og Miljøudvalget besluttede på mødet den 9. juni 2021, at forvaltningen har kompetencen til at sende varmeprojektforslag i høring, medmindre projektforslaget viser en negativ brugerøkonomi. Dette blev gjort som led i at forkorte sagsbehandlingstiden.  

Når forvaltningen modtager et varmeprojektforslag er sagsbehandlingen følgende:

1. Projektforslaget screenes på et overordnet niveau og sendes evt. tilbage til ansøger til justering
2. Projektforslaget sendes i høring hos de berørte parter.
3. Høringssvar behandles.
4. Politisk godkendelse af projektforslaget:

• Teknik & Miljøudvalget
• Økonomiudvalget
• Byrådet

5. Forvaltningen meddeler godkendelsen til ansøger.
6. 4 ugers klageperiode

Som forudsætning for godkendelse af varmeprojekter skal det ansøgte projektet være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, samt i overensstemmelse med øvrige krav fra varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen.

Forvaltningen foreslår, at godkendelse af varmeprojekter delegeres til Teknik og Miljøudvalget. Hermed afkortes sagsbehandlingstiden yderligere for varmeprojekter.

For at et varmeprojekt kan godkendes, skal det være samfundsøkonomisk bedre end alternativet. Derfor opstilles der i projektforslaget forskellige scenarier, også kaldet referencer, som sammenlignes med det ansøgte projekt.

For varmeprojekter, som vedrører etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg, er alternativet ofte etablering af kollektiv forsyning med en anden energiform, eller uændret drift af det eksisterende forsyningsanlæg.

Den 4. december 2020 blev der offentliggjort en ny projektbekendtgørelse, som muliggør at udelade alternativer, hvor forsyningen primært sker ved fossilt brændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser.

Beslutningen om, at udelade fossilt brændsel som alternativ, skal tages for hvert enkelt projektforslag, hvor forsyningen primært sker med fossilt brændsel. Forvaltningen vil efterstræbe, at muligheden for at undlade at sammenligne med fossile alternativer bruges i videst mulige omfang, så at det kun vil være i de få tilfælde, hvor det kan være relevant, at det regnes med.

Forvaltningen foreslår, at forvaltningen får kompetencen til at beslutte, at det ikke er relevant at opstille scenarier for forsyning med fossile brændsler. Forvaltningen vil ved den første screening af det enkelte projektforslag vurdere, om det fossile alternativ er relevant i forhold til beregningen af samfundsøkonomi i det enkelte projektforslag.