Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

I bilaget er økonomien anført på de enkelte projekter

Sagsfremstilling

På baggrund af orienteringen om ressourcer og status for anlægsprojekter på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. januar 2022, fremlægges en mere detaljeret gennemgang af anlægsprojekter.


Forvaltningen har udarbejdet en status på anlægsprojekterne, der fremgår af Rebild kommunes investeringsoversigt på sektor 13 (byggemodninger) og sektor 16 (anlægsprojekter).

Projekterne er katagoriseret inden for følgende områder:

  • Trafiksikkerhedsprojekter,
  • Byggemodning boliggrunde,
  • Byggemodning erhvervsgrunde
  • Områdefornyelser,
  • Cykelstier,
  • Større anlæg og driftsarbejder.


Projekterne fremgår af bilag 1, der indeholder en kort status for projektet, økonomi og forventet tidsplan for udførelse af projektet.


Trafiksikkerhedsprojekterne er politisk prioriteret ud fra trafiksikkerheds- og forskønnelsesmidler afsat i budgettet.


I bilaget er projekterne kategoriseret i farve, der synliggør anlægsprojekternes status pr. 1. marts 2022


  • Grøn = Projektet forventes ibrugtaget i 2022
  • Gul = Detailprojektering opstartet, men anlægget forventes ikke ibrugtaget i 2022
  • Rød = Detailprojektering af projektet er ikke opstartet


Der udarbejdes først egentlige tidsplaner for det enkelte projekt, når detailprojektering opstartes. Det kan dog være svært indledningsvist præcist at fastlægge, hvornår anlægsprojektet kan være færdigt, da der ofte er tale om komplicerede projekter, hvor der skal bruges en del ressourcer på indledende afklaring og myndighedsbehandling. Ud over projektering og udformning af anlægget, så er der en række tilladelser og forhold, der skal håndteres, inden projektet kan anlægges. Der er bl.a. tale om:

  • Myndighedstilladelser og dispensationer – herunder fra andre myndigheder samt politiet.
  • Afgørelse om miljøkonsekvensvurdering (VVM)
  • Borgerinddragelse – indledningsvist og i løbet af projektet
  • Arealerhvervelse og evt. ekspropriation.
  • Koordinering med forsyning og andre ledningsejere i forhold til byggemodning, vejafvanding mv.
  • Udbud og indgåelse af aftaler med rådgivere samt koordinering af tidsplan med disse.


Disse processer har stor betydning for tidsplanen. Fx. vil behov for ekspropriation inkl. to politiske beslutninger, åstedsforretning og høring betyde, at der skal lægges ca. 3-4 måneder til sagsbehandling i forhold til, hvis der kan indgås en frivillig aftale. Ligeledes kan afgørelser blive påklaget, hvor klagen i nogle tilfælde har opsættende virkning, hvilket betyder, at projektet ikke kan opstartes.


Som tidligere oplyst, har det ikke været muligt at overholde de udmeldte tidsplaner for anlægsprojekter i 2021. Der er igangsat flere anlægsprojekter, end der er ressourcer til at gennemføre, og det betyder, at der er et efterslæb på anlægsprojekter fra tidligere, som videreføres til 2022. Der er flere anlægsprojekter, som ikke er igangsat eller som kun er i den indledende afklarende fase, og det betyder, at der pt. ikke er de fornødne ressourcer til, at alle de anlægsprojekter, der fremgår af budgettet, kan igangsættes og gennemføres i 2022. Der søges ansat en ekstra vejingeniør i foråret 2022.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Der fremlægges en oversigt over anlægsprojekter inkl. tidsperspektiv for færdiggørelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler


at tage orienteringen til efterretning
at igangsætte en proces med indhentning af forslag til en ny områdefornyelse

Økonomi

Områdefornyelsen i Terndrup er finansieret ved en kommunal andel på 2.800.000 kr. og en statslig andel er 1.400.000 kr - i alt 4.2 mio. kr.

Områdefornyelsen i Skørping er finansieret med 2.637.000 kr. fra kommunen og en statslig andel på 1.282.200 kr - i alt 3.919.200 kr.

Ved opstart af nye områdefornyelser kræver det kommunal finansiering på mindst 40 % af udgiften.

Der var en statslig ramme til landsbyfornyelser i 2021 til Rebild Kommune på 2.375.055 kr. Den statslige ramme på landsbyfornyelse for 2022 er 1.883.534 kr og refusionsprocenten er på 60%.

Den statslige ramme var på 1.157.609,- kr. i 2019 og på 1.334.326,- kr. i 2020. Den statslige refusionsprocent for landsbyfornyelse var hævet fra 60% til 80% for tilsagn i 2021.

Der har i budgettet siden 2015 været afsat midler til nedrivninger. Der er i budgettet afsat 1.0 mio. kr. årligt til landsbyfornyelse. Der er dog ikke afsat midler i 2022.

Der er pt. (pr. 9. februar 2022) en rest på 4,1 mio. kr. fra 2015-2022. Hvis køb og nedrivning af Bredgade 8 i Nørager finansieres af budget til nedrivninger, forventes den kommunale udgift ved 80 % refusion at være ca. 265.000 kroner.

År

Rest 9. FEB 22

I alt efter beløb som er disponeret

2015

269.601

269.601

2016

344.478

344.478

2017

257.441

257.441

2018

457.366

384.366

2019

1.000.000

1.000.000

2020

805.757

749.557

2021

984.039

894.039

I alt

4.118.682

3.899.482

Der er ikke afsat kommunale midler til nedrivninger i 2022.

Forvaltningen foreslår, at hvis der arbejdes med en ny områdefornyelse, så kan den kommunale del finansieres ved, at de tiloversblevne ikke disponerede midler i budget til nedrivninger fra 2015-2018 overføres til områdefornyelse - i alt ca. 1.25 mio kroner svarende til en samlet områdefornyelse på ca. 3.1 mio. kroner ved en statslig medfinansiering på 60 %. Der vil i så fald fortsat være ca. 2,6 mio. kr. til kommunal andel af nedrivninger i 2022.

Den statslige finansiering af områdefornyelse kan fordeles over flere år.

Sagsfremstilling

En områdefornyelse er en femårig lokal indsats, hvor der kan arbejdes med fysiske, trafikale, sociale og kulturelle initiativer. Det er en mulighed for at understøtte en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. En udvikling som kan være med til at gøre byerne mere attraktive. Områdefornyelsen er en kommunal indsats, men bygger på høj grød af involvering af borgere og interessenter.

Rebild Kommune har to igangværende områdefornyelser i Terndrup og Skørping.

Herunder gives en status af de to områdefornyelser.

Terndrup områdefornyelse

Områdefornyelsen i Terndrup områdefornyelse er udsprunget af et stærkt engagement fra private kræfter i byen. En række borgere har lavet et stort arbejde, som har været basis for denne områdefornyelse. I områdefornyelsen er der sat fokus på initiativer for tre hovedtemaer; Hovedgaden, centerområdet og forbindelser i byen. Hovedformålet med områdefornyelsen i Terndrup er grundlæggende at give byrummene et løft og medvirke til at understøtte og udvikle livet og fællesskabet i byen. Områdefornyelsen for Terndrup skal give byen en udvikling i en positiv retning til glæde for hele området. Der har været arbejdet med forbedring af pladser og opholdsarealer. Der arbejdes stadig på forskønnelse af hovedgaden, bedre og mere sikker trafikafvikling, flere og sammenbundne stier mv.

I områdefornyelsen er der tre indsatsområder: hovedgaden, centerområde og forbindelser.

Centerpladsen er færdig. Det forventes at stiforbindelserne og hovedgaden kan sendes i udbud i starten af 2022. Afhængig af tilbud kan det være nødvendigt med en politisk prioritering af projekterne/anlæg, hvis tilbuddene overstiger det afsatte budget. Det forventes, at der er opstart på anlæg i foråret 2022. Det forventes, at hovedgaden vil være færdig i sommeren 2022, og at stiforbindelserne vil blive færdige i efteråret 2022.

Stiforbindelserne mangler afklaring om bl.a. ejerforhold og tilpasning af projekt i forhold til andet projekt i byen. Forholdene ventes at blive afklaret i løbet af foråret/sommeren.

Skørping områdefornyelse

Områdefornyelsen i Skørping tager udgangspunkt i helhedsplanen for Skørping, som blev vedtaget i 2018. Områdefornyelsen gav mulighed for at arbejde videre med nogle af de indsatser, som er beskrevet i helhedsplanen. Områdefornyelsen kan ikke virkeliggøre alle forslagene fra helhedsplanen, men der er blevet udvalgt nogle indsatsområder som der bliver arbejdet med. Målsætningerne for områdefornyelsen er:

  • Byfællesskab: At skabe grobund for fællesskab i det offentlige rum.
  • Byudvikling: At gøre byen attraktiv i forhold til nye og eksisterende borgere.
  • Trafiksikkerhed: At få skabt større trafiksikkerhed og styrke forbindelserne i byen.

I områdefornyelsen er der to indsatsområder: Bløde trafikanter og byrum og forskønnelse.

For indsatsområdet Bløde Trafikanter er der udarbejdet skitseprojekter. Projekteringen for krydset Under Broen/Møldrupvej samt 2 minus 1 vejen på Møldrupvej er påbegyndt og forventes færdig i sommeren 2022.

De resterende indsatser bliver igangsat en efter en efter forudgående dialog med berørte aktører.

I forbindelse med skitseprojekterne har der været afholdt et online orienteringsmøde om indsatsområdet, hvor arbejdsgruppen, forvaltningen og rådgiveren, der har udarbejdet skitseprojekterne, var repræsenteret. Desuden har der været et Åben Hus Arrangement, hvor begge arbejdsgrupper og begge indsatsområder var repræsenteret. Forvaltningen deltog også i arrangementet.

For indsatsområdet Byrum og Forskønnelse er der arbejdet med idegenerering af de forskellige indsatser. Der er været tegnet på forskellige løsninger. Aktørerne i byrummet har været indkaldt til et møde om indsatsen ved byrummet. Til åbent hus-arrangementet blev de foreløbige ideer og tanker delt med byen. I dette indsatsområde arbejdes stadig med at konkretisere indsatserne.

Ekstraordinær pulje til landsbyfornyelse

Der er ultimo november indgået en politisk aftale om mere liv i bymidter og landdistrikter. Aftalen består bl.a. af 102 mio. kroner ekstra til landsbyfornyelse i 2022, som kan benyttes til f.eks. områdefornyelser. Midlerne kan bl.a. også anvendes til opkøb af bygninger med henblik på nedrivning samt støtte til nedrivning og kondemnering.

Rebild Kommune har anmodet om del i puljen fra 2022. Den statslige ramme på landsbyfornyelse for 2022 er 1.883.534 kr og refusionsprocenten er på 60%.

Puljen kan benyttes til f.eks. områdefornyelse, men det kræver kommunal finansiering at få refusion fra landsbyfornyelsespuljen.

Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Tildelt statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse kan anvendes af kommunen senest 24 måneder efter tildelingen. Det vil sige, at der skal være udarbejdet og godkendt et program i samarbejde med de lokale borgere indenfor de 24 måneder fra tildeling. Der er derefter 5 år til at udføre områdefornyelsen.

Hvis der skal opstartes en ny områdefornyelse, foreslår forvaltningen at processen forløber således, at lokalrådene har mulighed for at byde ind med konkrete bud på en områdefornyelse. Med udgangspunkt i de indsendte bud kan udvalget tage stilling til, hvilken by, som får igangsat en områdefornyelse. Den proces kan igangsættes i løbet af 2022.

Ud fra ressourcer vurderes det, at det er muligt at arbejde med en ny områdefornyelse i 2023.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Forvaltningen ønsker at orientere udvalget om de to nuværende områdefornyelser samt om, at der ultimo november blev indgået en politisk aftale om mere liv i bymidter og landdistrikter. Aftalen består bl.a. af 102 mio. kroner ekstra til landsbyfornyelse i 2022, som kan benyttes til f.eks. områdefornyelser.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler,


at der ikke arbejdes videre med planlægning af erhvervsområdet i Haverslev, og
at området kan udtages af kommuneplanen i forbindelse med udlæg af andre områder til erhverv

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0