Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen

Børne- og Familieudvalget har gennem en lang periode været optaget af at sikre, at eleverne i Rebild Kommune oplever en spændende og motiverende skoledag. På Børne- og Familieudvalgets møde d. 10. juni 2019, sag nr. 85, blev den problembaserede læring (PBL) vedtaget som fælles didaktisk metode til at understøtte en spændende og motiverende skoledag på tværs af skolerne i Rebild Kommune. På mødet i Børne- og Familieudvalget d. 11. august 2021, sag nr. 114, blev den planlagte forandringsproces godkendt. Forandringsprocessen indebar blandt andet et samarbejde med Aalborg Universitet omkring et pilotprojekt på Suldrup skole i skoleåret 2021/22, samt samarbejde med A.P. Møller Fonden om problembaseret læring på alle skoler i Rebild Kommune. I foråret 2022 lykkedes det at opnå samarbejdet med A.P. Møller Fonden og Aalborg Universitet, og projektet er efter sommerferien startet op på Øster Hornum Skole, Karensminde Skole og Bavnebakken.

I det følgende skal Børne- og Familieudvalget orienteres om evalueringen af pilotprojektet og opstarten på de tre skoler.

Orientering om evaluering af Pilotprojekt på Suldrup Skole

Evalueringen af pilotprojektet er delvist færdig, og der foreligger en overbliksrapport, hvor fagpersonalet har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om erfaringerne med PBL på Suldrup Skole. Hen over vinteren vil Aalborg Universitet foretage interview af elevgrupper, om deres oplevelse af den ændrede undervisningsform og om deres udbytte heraf. Det hele samles i en antologi i Center for Grundskoleforskning, med titlen Bæredygtige skoleliv, - en fortælling om en pædagogisk omstillingsproces. Rebild Kommune får tilsendt antologien, når den er udgivet.

Helt overordnet er erfaringerne meget positive og noget tyder på, at PBL har en betydning for en mere motiverende skoledag. Selve overbliksrapporten fra fagpersonalet kan grupperes i respons ift. Underviserrollen, Elever, PBL på skoleplan og Det fortsatte arbejde.

Underviserrollen:

Når man underviser ud fra PBL-tankegangen kræver det i langt højere grad, at man som lærer eller pædagog slipper tøjlerne, træder tilbage og ikke er så styrende. Når lærerne og pædagogerne får spørgsmålet ”I hvilken grad ændrer PBL-tilgangen din daglige undervisning”, svarer 83% at PBL ændrer deres daglige undervisning, men siger også, at den ændrede lærer/pædagogrolle påvirker og øger elevernes motivation.

60 % indikerer samtidig med, at den ændrede undervisningsmetode, giver mening i den daglige undervisning.

Eleverne:

Den ændrede tilgang til undervisningen gør, at eleverne er mere engagerede og tager ejerskab og initiativ, lærerne udtaler:

• Eleverne blomstrer op
• Er mere motiverede
• Eleverne synes, at det er sjovere at eksperimentere
• Eleverne bliver af egen fri vilje mere medbestemmende
• Eleverne bliver mere ivrige
• Eleverne bliver mere selvstændige
• Eleverne bliver bedre til at bruge hinanden i samarbejdet

PBL på skoleplan og Det fortsatte arbejde i Suldrup:

Med projektet styrkes skolerne i at arbejde med de kompetencer elever har brug for i fremtiden, som for eksempel evnen til at samarbejde, tænke kritisk, kommunikere og være kreative og praksisfaglige. En stor andel af fagpersonlet på Suldrup Skole oplever, at eleverne har et fagligt, socialt og personligt udbytte at den ændrede undervisningsmetode og at tilgangen styrker elevernes tro på egne evner og kompetencer.

På Suldrup Skole er det en kultur der vokser hen over tid, og for indeværende år er der et ønske fra lærere og pædagoger om at fastholde PBL igennem fælles projekter. Hen over vinteren 2023 foretager Aalborg Universitet interview af eleverne, om deres oplevelse og udbytte af PBL-tilgangen. Overordnet set er det en meget positiv evaluering fra Suldrup, hvor meget tyder på, at den ændrede tilgang til undervisningen, har en afgørende betydning for elevernes motivation og deltagelse. Samme spørgeramme sendes ud til alle deltagende skoler, når de har været igennem forløbet. Det vil give et veldokumenteret grundlag for evaluering af det samlede projekt.
Se evt. den samlede overbliksrapport i bilag.

Orientering om opstart af PBL på Øster Hornum Skole, Karensminde Skole og Bavnebakken

De tre skoler har deltaget i opstart af PBL-tilgangen, hvor Aalborg Universitet stod for undervisning og igangsætning af projektet.

Der er god tilbagemelding fra opstarten på de tre skoler. Starten blev lidt hektisk, da fondsmidlerne landede lige inden projektstart. Med den erfaring, er der et ønske om, at skolerne der skal deltage i skoleåret 2022/2023 kommer tidligere i gang. Oplæg og viden fra Aalborg Universitet har gjort, at lærere og pædagoger allerede nu tør lade eleverne selv undersøge virkelig problemstillinger, tør slippe kontrollen og være vejledere undervejs i forløbet. Aalborg Universitet afholder læringsgruppesamtaler og sparring med alle de deltagende teams samt ledelser. Samtalerne er med til at understøtte arbejdet med PBL og Aalborg Universitet får stor ros ind i arbejdet.

Børne- og Familieudvalget orienteres en gang årligt om arbejdet med PBL i Rebild Kommune. Næste gang i efteråret 2023.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Status på processen

Procesplanen for arbejdet med velfærdsaftalen er vedhæftet og giver et visuelt overblik over processen frem til nu (bilag 1). Status tager afsæt i erfaringer og erkendelser, som er fremkommet undervejs og foretages denne gang ved nedslag i perioden april til november 2022 med særlig fokus på frisættelsen betydning for børn, forældre, medarbejdere, ledere, forvaltning og samarbejder på tværs. I samme periode er udgivet to nyhedsbreve, der også henvises til (bilag 2 og 3).

Frisættelsens betydning for medarbejdere og børn

Velfærdsaftalens formål; at skabe øget kvalitet på dagtilbudsområdet og give plads til fagligheden i velfærden, kommer nu i højere grad til udtryk helt ude ved medarbejderne, og her taler gevinsterne sit eget sprog. Flere medarbejdere italesætter, at deres faglige stolthed er vokset i trit med, at de oplever høj grad af tillid til deres professionelle dømmekraft og at betydningen af deres fag og pædagogiske viden er rykket i front. Derudover fremhæver medarbejdere, at nærværet og arbejdsglæden er steget i takt med færre regler og krav udefra samt mindre dokumentation. Det giver dem en oplevelse af arbejdsro. Der løbes fortsat stærkt og manglende ressourcer er ikke forsvundet, men de beskriver en ro til at kunne fokusere, og gøre det som har betydning for børnene lige nu.

Kvalitet og hverdagspraksis er kommet på dagsordenen på ny, som en fælles opgave, der kontinuerligt reflekteres og sparres om. Her udtrykker medarbejdere, at arbejdet med prøvehandlinger har gjort en forskel, fordi kvalitet er blevet mere praksisnær, eksperimenterende og justerbar i relation til enkelte børns behov og den samlede børnegruppe – og det giver en faglig og personlig tilfredsstillelse. Et konkret eksempel som har omfattet alle dagtilbud, er frisættelsen fra sprogvurderinger. Det, at alle ledere og medarbejdere aktiv har skulle tage stilling til, hvorfor eller hvorfor ikke der sprogvurderes, har skærpet fokus på formålet og det pædagogiske arbejde med sprog i dagtilbuddene. Det kommer til udtryk i prøvehandlinger og dialoger med både ledere, medarbejdere og forældre - og pointerer, at når vi ikke har ‘kasserne’, er vi nødt til at være nysgerrige på andre måder at gøre tingene på samt afprøve, lære og justere ift. det som giver kvalitet for børnene. Den refleksive og lærende tilgang til praksis vokser i stigende grad under velfærdsaftalen. Se også citater fra medarbejdere, bilag 4.

Øget fokus på forældreinddragelse

Velfærdsaftalen pointerer vigtigheden af forældreinddragelse i arbejdet med at skabe nye løsninger. Fra centralt hold har det betydet et langt større fokus herpå end tidligere. Det et tilbagevendende tema på fælles ledermøder, ved besøg i dagtilbuddene og senest her i november, hvor Helsingør kommunens ledere af dagtilbud gæstede Rebild til fælles videndeling og erfaringsudveksling som velfærdskommuner. Det vidner også om, at det er en svær størrelse helt at få hånd om, men som rummer et særligt potentiale.

Der bliver eksperimenteret med forældreinddragelse på forskellig vis i dagtilbuddene. Flere dagtilbud arbejder med en ændret forældreorganisering med målet om at få flere og andre forældrestemmer i spil. Fx har leder, medarbejder- og forældrerepræsentanter i dagtilbudsdistrikt Suldrup grebet frisættelsens mulighed for at vende den traditionelle forældrebestyrelse på hovedet og danne en flad struktur med forældreråd på hver årgang samt et dagtilbudsudvalg uden valg eller formandspost. Forældrerådene giver udvalget et mere repræsentative bagland og en langt større forældregruppe inddrages (se bilag 3, s. 4).

Derudover er der generelt en øget opmærksom på også i hverdagen at inddrage forældrene - det gælder både gennem formidling af pædagogiske aktiviteter på Aula, til nye former for inddragelse i pædagogiske formål ved aflevering, herunder fx motorikbane for børn og forældre samt systematiske ‘garderobe-snakke’, hvor det pædagogiske personale inddrager flere forældre på mere uformel vis. Der er også eksempler på lokale forældremøder, hvor forældrene selv er på banen ift. planlægning og facilitering.

Centralt har det vist sig at være svært at fastholde et tværgående forum for forældre og ledere, da udfordringen var, at flere ledere end forældre mødte op. Som konsekvens heraf inviterede forvaltningen til en anderledes aften i september ‘Magisk cirkel for forældre - hvad er kvalitet for dig’, hvor 25 forældre på tværs af alle dagtilbudsdistrikter deltog (se bilag 3, s. 12). Aftenen tog afsæt i velfærdsaftalens fokus på forældreinddragelse og kvalitet - og mange forskellige synspunkter kom frem i dialogerne.

I relation til kvalitet var flere forældre optaget af, at der nok ‘hænder’ og et fast personale, som kan give stabilitet og tryghed i hverdagen samt rolige afleveringssituationer. Dertil blev betydningen af en åben og ærlig kommunikation mellem dagtilbud og hjem fremhævet. Flere pointerede også vigtigheden af at møde et personale, der får lov til at tænke nyt - og at der er synlighed omkring faglighed og formål med aktiviteter. I den sammenhæng blev tid til fordybelse og læring også understreget. En central kvalitetsindikator for forældrene var tilmed et fokus på differentiering i børnegruppen; at alle børn bliver set, hørt og anerkendt og har en plads i fællesskabet.
I dialoger om forældreinddragelse gav flere forældre udtryk for vigtigheden heraf i forhold til at skabe en synergi om barnets hverdag. At man som forældre ses som en ressource, der kan understøtte arbejdet med børnenes udvikling og læring hjemme. Flere forældre var tilsvarende optaget af at bidrage til kvaliteten, fx ved at holde oplæg, lave særlige aktiviteter eller opgaver af praktisk karakter. Andre gjorde opmærksom på, at kvalitet i dagtilbud ikke skal afhænge af forældres ressourcer.

Det stod også klart, at aftalen ikke har samme bevidsthed hos forældrene, og at de ikke skelner skarpt mellem et før og et efter velfærdsaftalen. Aftalen er ikke på samme måde i deres bevidsthed, og spørgsmålet er også, om det er formålet. Forældrenes perspektiver er viderebragt i den igangværende analyse af skole- og dagtilbudsområdet.

Fællesskab mellem ledelse og forvaltning

I det fælles ledelsesspor mellem ledelse og forvaltning er det fortsat den filosofiske og eksistentielle tilgang til frisættende ledelse, som er gennemgående. Flere ledere i dagtilbud ytrer, at den røde tråd i processen fortsat tager dem med på en personlig rejse, som rykker ved deres lederskab i forskellig grad. Det fælles sprog og mindset omkring frisættelsen giver fortsat værdi og øger et stærkt og tillidsfuldt fællesskab mellem ledere og forvaltning. Fællesskabet understreger både forpligtelsen og ansvaret som følger med friheden, og opleves som hele forudsætningen for at være fri, idet fællesskabet har den andens ryg og sætter denne fri til at turde eksperimentere og innovere med praksis. Når der ikke er regler eller faste procedurer, som skal følges, opstår et øget behov for fællesskab, hvor der reflekteres over praksis og tør stilles kritiske spørgsmål. Ansvaret påtages af lederne og præger dialogerne - der er aldrig blevet talt så meget om kvalitet som nu.

Fællesskabet er derfor kontinuerligt i fokus og styrkes ved workshops, refleksionsrum, videndeling og sparring mellem lederne og forvaltningen samt ved dialogiske besøg i dagtilbuddene med deltagelse af ledere, medarbejdere, forældre og forvaltning. Derudover er ledere af dagtilbudsområdet i Helsingør Kommune blevet en særlig værdifuld sparringspartner i processen - og har udvidet fællesskabet ud over kommunens grænser.

I videndelingens ånd har det været dagtilbudsledernes ønske at videregive begejstringen for den filosofiske og eksistentielle tilgang til lederkollegaer på kommunens andre områder - og på den foranledning deltog erhvervsfilosof Kasper Warming i Lederforum d. 19. september 2022 med oplæg og refleksioner omkring ledelse og frihed. Kommunens lederne har således nu et fælles afsæt på tværs i en tid hvor frisættelse og afbureaukratisering er på dagsordenen.

Som Statsministeren understregede i sin nytårstale, kræver frisættelse en stærk ledelse - og som involveret i processen, er det også tydeligt, at det er en ’særlig’ ledelse. Der ses en bevægelse fra styring til ledelse, hvilket er en fælles erkendelse, der kommer til i flere fora, senest i oktober på netværksmøde mellem de syv velfærdskommuner og også i samtaler med KL’s ledelse, som var på besøg i Rebild Kommune d. 10. oktober 2022.

Der ses i højere grad en formålsdrevet ledelse, som leder med retning og ikke gennem retningslinjer - det gælder i hele ledelseskæden. Det forudsætter en ledelse tæt på - både fra et forvaltnings- og dagtilbudsniveau - og som i langt højere grad er understøttende, faciliterende og evaluerende. Forvaltningen oplever at have en væsentlig funktion i forhold til at understøtte og facilitere fællesskabet gennem workshop, videndeling m.v. samt evaluerende ved at give det ‘forstyrrende’ ude fra blik på praksis. Det tillidsfulde rum er en betingelse for at det lykkes, og den dialogiske tilgang gør her en stor forskel. Kritik er en invitation til at tænke sig om på ny. Frisættelsen forudsætter høj faglighed hele vejen rundt og en stærk professionel og organisatorisk dømmekraft, som kan medføre et øget behov for kompetenceudvikling i forhold til ledelses- og pædagogfaglighed i en frisættende kultur.

Samarbejder på tværs af centre og fagligheder

CBU og Center Sundhed, Kultur og Fritid har tidligt i arbejdet med velfærdsaftalen været nysgerrige på frisættelsens potentiale i forhold til at nytænke tværgående samarbejder med formålet at berige hinanden i at skabe kvalitet i en pædagogisk kontekst og hverve børn til en aktiv fritid. Det første fælles afsæt var Inspirationsaftenen ‘Vi tænker frit, vildt og på tværs’ i marts (se sag fra april pkt. 49), hvor velviljen stod klar, men faktum var også at samarbejder ikke altid bare sker af sig selv i en travl hverdag, selvom alle er enige om, at der findes et stort potentiale.

Efterfølgende blev det derfor på et fælles ledermøde mellem centerchefer og ledere fra begge centre besluttet at eksperimentere med innovationstilgangen ‘magiske cirkler’ i to mindre tværgående grupper af medarbejdere. For hvad kan der opstå, hvis vi faciliterer et rum, hvor vi slipper hinandens fagligheder fri og nytænker på tværs? Den ene gruppe har haft fokus på udvikling af børns sprog, herunder rim og remser i kombination med kunst og musik, mens den anden har arbejdet med motorik og bevægelse med fokus på øget forældreinddragelse (se bilag 3, s. 8). I grupperne har bl.a. deltaget en dagplejer, pædagoger, sprogpædagoger, billedskolelærer, bibliotekarer, musiklærer, fysioterapeut, ergoterapeut med videre. Begge grupper har iværksat fælles prøvehandlinger i flere af kommunens dagtilbud i perioden september til november.

Selvom prøvehandlinger endnu ikke er evalueret, tyder deltagernes oplevelse af selve processen på, at der ligger et uopdyrket potentiale i selve formen ’magiske cirkler’ i forhold til at igangsætte idéudvikling og samarbejder mellem medarbejdere. En deltager udtaler; "Min deltagelse i ‘magisk cirkel’ endte faktisk med at blive en magisk oplevelse. Det var to møder fyldt med engagement, nye idéer og virkelyst. På blot få timer nåede vi både at lære hinanden at kende, være kreative, tænke ud af boksen og få konkretiseret en prøvehandling. Jeg er særligt imponeret over hvordan processen fik en masse gode praktiske eksempler frem og skabt en masse fælles inspiration, der var lige til at tage med hjem og gøre konkret i dagligdagen".

De to prøvehandlinger og forsøget med ‘magiske cirkler’ videreformidles til alle medarbejdere i dagtilbud og CSKF d. 22. november 2022, når CBU og CSKF afholder fælles Inspirationsbazar med videndeling på stande.

Opsamling

Der tegner sig på nuværende et endnu større billede af den energi og motivation, som frisættelsen rummer. De nuværende erfaringer og erkendelser viser, at frisættelsen i højere grad end tidligere rækker længere ud i kæden end til forvaltning og ledelse. Det har krævet og kræver fortsat ledelsesunderstøttelse, tid og tålmodighed til at omstille sig samt mod til at være i og tro på processen uden at kende resultatet på forhånd. Det bekræfter, at frisættelse er en forandringsproces, som rører ved både mindsettet og kulturen hele vejen rundt. Der frisættes fra meget mere end regler - langt de fleste regler er dem, vi selv sætter - og det meste kunne være iværksat uden velfærdsaftalen, hvilket ikke desto mindre gør gevinsterne ved frisættelsen endnu mere interessant også i forhold til frisættelse af andre områder.

Sidst på året forventes Vives midtvejsevaluering offentliggjort. På udvalgsmødet i april 2023 modtager BFU næste status.