Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Generelt
Rebild Kommune er presset på likviditeten efter store merforbrug på driftsområderne i 2022. En forudsætning for 2023 er budgetoverholdelse. Jævnfør punkt 48 på Økonomiudvalgets møde den 22. marts 2023 anmodes fagudvalgene om at fokusere på overholdelse af det oprindelige budget i 2023. Som udgangspunkt er det den enkelte leders ansvar at overholde det oprindelige budget. Såfremt den samlede økonomivurdering for fagudvalget viser merforbrug, kan der være behov for at iværksætte de nødvendige tiltag, eksempelvis serviceforringelser, med henblik på at overholde det oprindelige budget 2023 for hele fagudvalget.

Udvalgets område


På Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets område er der i 2023 overført 6,2 mio. kr. i mindreforbrug fra tidligere år. Årets resultat forventes, i forhold til det korrigerede budget, at blive et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr.
I forhold til det oprindelige budget 2023 forventes der at være et merforbrug på 2,9 mio. kr.
På Kultur og Fritidsområdet (Sektor Fritid, Kultur og Natur og Landdistrikter) er der et forventet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Indeholdt i dette resultat er der en overførsel fra tidligere år på 5,8 mio., hvorfor resultatet i forhold til det oprindelige budget er et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr.
På Sundhedsområdet forventes resultatet at blive et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. Sundhed har fået overført et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. fra 2022 hvorfor det forventede resultat for 2023, i forhold til det oprindelige budget, forventes at blive et merforbrug på 1,7 mio. kr.
For en nærmere beskrivelse af forventningerne til årets resultat henvises der til den vedhæftede økonomivurdering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,
- at udvalget drøfter økonomvurderingen og igangsætter de nødvendige initiativer, der sikrer budgetoverholdelse.

- at udvalget godkender økonomivurderingen.

Resume

Økonomivurderingen pr. 31. marts 2023 for Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget viser et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
Da der er overført et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. fra 2022, betyder det, at der er et forventet merforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til årets oprindelige budget.

Text

Sagen afgøres i Kultur-, Fritids- og sundhedsudvalget.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget godkender dagsordenen.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0