De seneste år har Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget i Rebild Kommune modtaget en række ansøgninger om tilskud til anlægsprojekter indenfor kultur- og fritidsområdet. Der er ingen fastsat anlægspulje for området. Ansøgninger bliver typisk behandlet i forbindelse med det årlige budgetforlig. Denne praksis fastholdes, men der ønskes en beskrevet proces for de indkomne ansøgninger om støtte til anlægsprojekter.

Ansøgningerne kommer primært fra foreninger og selvejende institutioner. På baggrund af erfaringer fra de seneste års anlægsprojekter samt drøftelser i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget er der behov for at skabe struktur og ensretning på området. Det kan være fordelagtigt for alle parter, såvel ansøgere som politisk fagudvalg og forvaltning, med en større gennemsigtighed i behandlingen af ansøgningerne.

Principperne skal være med til at sikre, at alle aktører på område ved hvornår de skal fremsende materiale, hvis de har anlægsønsker til budgetforhandlingerne. Samtidig skal principperne sikre en tidlig sparring mellem forvaltning og aktøren bag ansøgningen, så ansøgningen kan kvalificeres og ansøger kan vejledes i forhold til tilladelser m.v. Endelig vil principperne sikre gennemarbejdede projekter og materiale, så udvalget har et oplyst grundlag at indstille til budgetforhandlingerne på.

Principperne bygger på drøftelser om:

• Mulighed for at arbejde målrettet og strategisk med udvikling af projektet
• Fair og ens sagsbehandling for alle ansøgere - gennemsigtighed
• Hjælp til selvhjælp for ansøgerne i processen
• Modning af projektet før de behandles politisk

På baggrund af ovenstående målsætninger så danne følgende grundlag for principper og procesplan. For uddybning se vedhæftede notat "Principper og procesplan for støtte til anlægsprojekter indenfor Kultur- og Fritidsområdet".

• Alle foreninger skal sikres mulighed for sparring og introduktion til byggeguiden. Det betyder, at foreningerne i opstartsfasen SKAL kontakte Center Sundhed, Kultur og Fritid. Kontakten skal sikre, at der opnås vejledning om de forskellige faser i byggeguiden og kontakten til Teknik og Miljø vedr. bl.a. byggetilladelse.
• Alle foreninger skal udfylde standardiseret ansøgningsskema. Dette sikrer at projektet er gennemarbejdet og at der sker en ens sagsbehandling.
• Den udmeldte ansøgningsfrist skal overholdes, så den politiske behandling og prioritering medvirker til en fair og ens sagsbehandling.
• Der gives mulighed for dialogmøde mellem ansøger og politisk udvalg inden politisk afgørelse.
• Fælles behandling af ansøgninger i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget forud for budgetforhandlinger.
• Foreninger der har opnået støtte til deres anlægsprojekt, kan anvende 3% af tildelte beløb til yderligere projektering og forundersøgelser.

Som det fremgår af ovenstående, foreslår forvaltningen, at der fremover bliver fastsat en årlig ansøgningsfrist og forslaget er 1. marts. Baggrunden for fastsættelse af en årlig ansøgningsfrist er, at det vil sikre at der bliver givet tid til dialog mellem forvaltningen og ansøger, politisk udvalg og ansøger samt sikring af kvalificering af materiale forud for den politiske behandling. Forvaltningen har fastsat dato ud fra erfaringerne fra tidligere praksis, hvor særligt kvalificering og indhentelse af tilladelser til projektet viser sig at tage tid. Derudover så vil fastsættelse af dato sikre tid til den politiske prioritering af projekterne.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget drøftede på deres møde den 4. maj 2022 fremtidige principper for tildeling af anlægsmidler. Udvalget godkendte på samme møde proces- og tidsplan for kvalificering og udarbejdelse af principperne (bilag 1).

Den 24. oktober 2022 var relevante interessenter inviteret til fælles dialogmøde for at kvalificere principper, byggeguide og ansøgningsskema. Mødet blev aflyst grundet for få tilmeldte. Forvaltningen har efterfølgende opfordret interessenter til at indsende skriftlige input og perspektiver. To er vendt retur og deres input er taget med i det efterfølgende arbejde (bilag 3).

Forvaltningen vurderer, at det materiale som forelægger nu, er tilstrækkeligt gennemarbejdet til, at der kan træffes beslutning om fremtidig proces for tildeling af anlægsmidler.

Ingen økonomiske konsekvenser

Forvaltningen indstiller at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget godkender:

1. principper, procesplan, byggeguide og ansøgningsskema som grundlag for fremtidige ansøgninger om støtte til anlægsprojekter på kultur- og fritidsområdet.
2. at der en årlig ansøgningsfrist, den 1. marts 2022

Vision for det Specialiserede Socialområde

Nordjyske Socialaftale 2023-2024 har særlig fokus på borgernes mulighed for egenmestring og deltagelse i meningsfulde fællesskaber, som visionen for det specialiserede socialområde i Nordjylland. Egenmestring og meningsfulde fællesskaber kan hver især- og i kombination bidrage til at borgerne kan leve det liv de ønsker og dermed højne livskvaliteten for den enkelte.

Valget af egenmestring og meningsfulde fællesskaber, som vision for den nye socialaftale bakkede de nordjyske socialudvalgsmedlemmer tydeligt op om på Socialpolitisk Dialogforum d. 10. juni 2022. Her blev der også peget på vigtigheden af samarbejde og vidensdeling på tværs af kommuner og sektorer, og at gensidig forventningsafstemning imellem borgere/pårørende og de fagprofessionelle aktører får stor betydning på det specialiserede socialområde. Ligeledes pegede udvalgsmedlemmerne på kommunernes omsorgsforpligtigelse, sat overfor borgernes selv- og medbestemmelse, som et centralt dilemma i den kommende aftaleperiode.

For at udmønte visionen om øget egenmestring og meningsfulde fællesskaber, er der udvalgt tre fokusområder:

• Sammen om en stærk Socialpsykiatri. Dette fokusområde omhandler stigningen i borgere med psykiske vanskeligheder, som modtager ydelser fra det specialiserede socialområde, og sætter fokus på kompetencer og indsatser indenfor området

• Den gode alderdom. Dette fokusområde omhandler borgere med udviklingshæmning som får demens og sætter fokus på, hvordan vi kan sikre fælles kompetencer, tværfaglighed og skabe de bedst mulige løsninger til borgerne

• Effektive og vidensbaserede løsninger. Dette fokusområde har fokus på, hvordan de rette incitamenter kan skabe indsatser, hvor der i endnu højere grad er fokus på både borgerens behov og progression. Fokusområdet sætter fokus på, hvordan vi kan samarbejde om udvikling og vidensdeling af effektive indsatser, arbejdsgange og samarbejder.

Der er tale om fokusområder, som også var en del af Nordjysk Socialaftale for 2021-2022, men de fortsætter ind i den nye socialaftale, da de fortsat har relevans for det specialiserede socialområde, ligesom flere af initiativerne under fokusområderne ikke har været udmøntet grundet Corona pandemien.

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Kommunerne og regionen har løbende fokus på, om der er det rigtige udbud af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet er at sikre, at der til stadighed er de nødvendige tilbud til såvel brede målgrupper, som små målgrupper med komplekse problemstillinger.

De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har i 2022 foretaget en afdækning af det specialiserede socialområde i Nordjylland og vurderer, at der overordnet set er god sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Dog peger kommunerne og regionen på to målgrupper, hvortil det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at styrke indsatsen:

• Børn og unge med Autismespektrumforstyrrelser

• Udviklingshæmmede med dom

Den nærmere kvalificering af kommunernes behov, udfordringer og mulige løsninger ift. disse målgrupper vil forekomme i den nye aftaleperiode.

Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender Nordjysk Socialaftale for 2023-2024.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 29. november 2022, pkt. 116:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 30. november 2022, pkt. 150:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Halvedligeholdelsesrapporten findes i bilag 2.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede d. 9. juni 2021, at økonomien i puljen skulle følges tæt, da der allerede der var opmærksomhed på at de estimerede udgifter, hvis alle projekter fra rapporten gennemføres, overstiger det afsatte budget. Denne afvigelse er med halvering af de årligt afsatte midler fremadrettet blevet større.

Forvaltningen har udarbejdet et notat som fremlægger status for halvedligeholdelsespuljen. Notatet skitseres i nedenstående og findes i sin helhed i bilag 1.

Jævnfør nedenstående oversigt vil der være et merforbrug i årene 2021-2023 på 2.551 mio. kr. hvis de estimerede udgifter alle realiseres.

Halvedligeholdelsespuljen samlet restbudget pr. 26-10-2022 er på 6.688.478 kr.

I 2023 - 2026 er der budgetlagt 1.0 mio. kr. årligt.

Alle haller regnes i udgangspunktet som værende ikke momsregistreret i årene 2024-2026, da dette giver den største kommunale udgift. I årene 2021 - 2023 er der taget højde for hallernes momsregistrering.

Ovenstående skema tydeliggør, at der er risiko for et merforbrug på vedligeholdelsespuljen både for perioden 2021-2023 og for den efterfølgende periode frem til og med 2025.

Det er væsentligt at bemærke, at den estimerede udgift kun er et skøn og erfaringer viser, at den faktiske udgift kan være både væsentlig mindre og væsentlig større. Derudover skal det påpeges, at erfaringen viser, at en del af vedligeholdelsesprojekterne som fremgår af halvedligeholdelsesrapporten ikke gennemføres.

Grundet den nuværende inflation bør der være en opmærksomhed på, at vi har set stigende priser og dermed et øget tilskud i forhold til den beregnede opgørelse i vedligeholdelsesrapporten.

Udvalget skal derfor drøfte, om der på baggrund af ovenstående status skal ændres i administrationen af puljen. Til denne drøftelse følger en status på de nuværende principper for uddeling og forvaltningens bemærkninger.

Nuværende principper for uddeling af puljen

1) Tilskudsprocenten

Der ydes i dag et tilskud på 90% af den faktiske udgift til halvedligeholdelsesprojekter. Tilskudsprocenten har tidligere været 75%.

Ønskes det at mindske den kommunale udgift til halvedligehold kan tilskudsprocenten sænkes.

Erfaringer viser, at størrelsen på egenbetaling til halvedligehold har betydning for om hallerne prioriterer at gennemføre projekterne. Derfor kan konsekvensen ved at sænke tilskudsprocenten være at hallerne ikke gennemfører nødvendige vedligeholdelsesprojekter.

2) 3 kategoriseringer af projekterne

Prioritering af projekter Halvedligeholdelsesprojekter er i Rebild Kommune kategoriseret på følgende vis:

Projekter med prioritet 1: Der kan opstå risiko for personer (løse tagplader, løse gelændere)

Projekter med prioritet 2: Der kan opstå egentlige følgeskader på bygningen (utætte tage, utætte fuger)

Projekter med prioritet 3: Der vil opstå væsentlig fordyrende forværring i tilstanden.

Der ydes for nuværende tilskud til alle prioriteter

Tidligere har projekter med prioritet 3 ikke været tilskudsberettet. Ønsker man at mindske den kommunale udgift til halvedligehold kan man beslutte kun at yde tilskud til prioritet 1 og 2. Der er for nuværende projekter for 6.770.000 kr., hvilket svarer til en kommunal bruttoudgift på 6.093.000 kr.

Erfaringer viser, at hallerne ikke prioriterer at gennemføre halvedligeholdelsesprojekter som der ikke ydes tilskud til.

3) Akutpuljen

Akutpuljen er en del af den samlede ramme af Halvedligeholdelsespuljen. Puljen er fastsat til 200.000 kr. årligt med en egenfinansiering fra hallerne på 10%. Midlerne til akutpuljen tages fra halvedligeholdelsespuljen. Den afsatte akutpulje er reserveret til større, ikke forudsigelige vedligeholdelsesarbejder, som f. eks. pludseligt opståede bygningsskader på mur, bærende elementer eller tagkonstruktion. I de år, hvor akutpuljen ikke bruges, overføres denne til næste års kommunale pulje til halvedligehold.

Det er muligt at afskaffe akutpuljen og overføre midlerne til halvedligeholdelsespuljen. Konsekvensen kan være at flere haller ikke har økonomi til at udbedre uforudsete skader.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen bemærker at det er blevet mere usikkert, om de afsatte midler vil række til alle de projekter der ønskes gennemført i perioden. Derfor er det nødvendigt at træffe politisk beslutning om, hvorvidt puljen skal administreres anderledes fremadrettet.

Forvaltningen bemærker, at man vil kunne arbejde med en årlig ansøgningsfrist, hvor alle projekter til det kommende år vurderes og prioriteres, hvis det ansøgte beløb overstiger det afsatte beløb i puljen. Der vil kunne ændres på uddelingen af puljen på forskellig vis, f. eks. ved at ændre på tilskudsprocent eller hvilke prioriteter, der kan søges om støtte til. Der vil også kunne sættes et max. beløb på støtten til det enkelte projekt f. eks. fastsat som 90% af beløbet i Rambølls rapport, så vil puljen ikke tage højde for prisstigninger eller større afvigelser i rapportens estimerede udgift.

Da halvedligeholdelsespuljen danner grundlag for hallernes vedligehold, bemærker forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage hallerne i drøftelse af den fremtidige praksis for uddeling af puljen, inden udvalget træffer beslutning om en eventuelt ændret praksis. Der er planlagt et møde mellem Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget d. 7. december, hvor spørgsmålet vil kunne drøftes.

Forvaltningen bemærker slutteligt, at der ikke kan laves en udmøntningssag for halvedligeholdelsespuljens projekter i 2023, før udvalget har taget stilling til den fremtidige praksis for puljens uddeling.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget beslutter:

1. at den fremtidige administration af halvedligeholdelsespuljen tilpasses den økonomiske ramme
2. de fremadrettede principper for uddelingen af puljen