Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at programmet godkendes og pengene fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen reserveres på Landsbyfornyelsesrammen til områdefornyelsen

Økonomi

I budgetaftalen fra 2019 og 2020 er der til opfølgning på helhedsplaner for Støvring og Skørping afsat 875.000 kr. i 2019 og 1.525.000 kr. i 2020. Det resterende beløb er 2.150.000 kr. På byrådsmødet d. 22. januar 2020 blev det besluttet, at der ud af det resterende beløb afsættes 750.000 kr. til Skørping.

Desuden er der i budgetaftalen for 2018 afsat 1 mio. kr. til områdefornyelsen i Skørping.

På byrådsmødet D. 30.03.2017 blev der prioriteret penge til krydset ved Under Broen og Møldrupvej. En del af pengene er brugt på krydset, men det resterende beløb på 387.000 kr. bruges i forbindelse med områdefornyelsen på krydset.

I budgettet til 2022 bliver der afsat 500.000 kr. til Skørping bymidte.

Der er afsat 2.637.000 kr. af kommunale midler. Der søges refusion fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på 1.282.200 kr. Samlet er der i alt 3.919.200 kr.

Sagsfremstilling

Programmet beskriver byen, herunder problemer og ressourcer i området. Der er en beskrivelse af de indsatser, der støttes med områdefornyelsesmidlerne, handlings- og tidsplan, budget og investeringsredegørelse.

Områdefornyelsen for Skørping tager direkte udgangspunkt i helhedsplanen for Skørping, som blev vedtaget i 2018. Områdefornyelsen giver mulighed for, at der kan arbejdes videre med de indsatser, som er beskrevet i helhedsplanen. Områdefornyelsen kan ikke virkeliggøre alle forslagene fra helhedsplanen, men der er blevet udvalgt nogle indsatsområder, som der bliver arbejdet med.

Processen med inddragelse af borgere blev igangsat på et borgermøde i Skørping d. 30.01.2020. Der mødte ca. 80 lokale borgere op til mødet. Efterfølgende kunne borgerne tilmelde sig arbejdsgrupperne.

Der er blevet afholdt 5 arbejdsgruppemøder – 2 med hver arbejdsgruppe og 1 fælles arbejdsgruppe møde. Møderne har omhandlet følgende:

1. Introduktion til indsatsområderne herunder processen og økonomien. På mødet blev der fremlagt idéforslag og inspirationsbilleder. Fælles dialog om forslag til de forskellige indsatsområder

2. Byvandring ved indsatsområderne. Finjustering af indsatser, og en overordnet prioritering for indsatsområderne og samtale om mulige tiltag.

3. Gennemgang af programmet med arbejdsgrupperne.


Målsætningerne for områdefornyelsen er:

Byfællesskab: At skabe grobund for fællesskab i det offentlige rum.

Byudvikling: At gøre byen attraktiv i forhold til nye og eksisterende borgere.

Trafiksikkerhed: At få skabt større trafiksikkerhed og styrke forbindelserne i byen.


Byrum og forskønnelse

Indsatsområdet belyser problematikkerne omkring følgende områder: Rundkørslen, torvene og byrummene i midtbyen.

Den overordnet prioritering for indsatsområdet er:

  • Byrum for alle aldersgrupper.
  • Sammenhæng i bymidten.
  • Rundkørslen skal fremstå enkel og med identitet.


Bløde trafikanter

Indsatsområdet belyser problematikkerne omkring følgende områder:

Krydset ved Møldrupvej og Jyllandsgade, krydset ved Møldrupvej og Under Broen, sti ved Sverriggårdsvej, parkeringspladser ved kulturstationen, midlertidige parkeringspladser og busvendeplads ved kulturstationen.

Den overordnet prioritering for indsatsområdet er:

  • Fokus på de bløde trafikanter herunder skolebørnene.
  • Forbindelserne i byen.
  • Forskønnelse i trafikken.


Programmet beskriver en overordnet prioritering indenfor hvert indsatsområde, og en beskrivelse af potentielle tiltag, som kan være med til at skabe en positiv omdannelse af indsatsområdet.

I det videre forløb vil der blive arbejdet videre med tiltagene og det vil udmønte sig i en præcis udformning for området indenfor de økonomiske rammer. Programmet sikrer at kravene fra byfornyelsesloven er overholdt.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Der er i samarbejde med et udvalg af borgere fra Skørping udarbejdet et program for områdefornyelsen i Skørping. Kommunen kan ansøge om refusion ved Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Programmet skal vedtages politisk og efterfølgende vil forvaltningen ansøge om reservation af pengene på landsbyfornyelsesrammen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Programmet sikrer, at områdefornyelsen overholder byfornyelseslovens krav.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter


at option 1 vælges, idet denne er den løsning som har de bedste forudsætninger både i forhold til holdbarhed og vedligehold.

at støttemursløsningen kombineres med beboernes ønske om plantning af træer/buske i skelrabatten i det omfang det er muligt.

at sagen i givet fald option 2 eller 3 vælges oversendes til ØK og BY med anbefaling af, at midlerne hertil finansieres ved brug af ikke disponerede midler på projektet "Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed".

Økonomi

Der er pt. 4.574.874 kr. tilbage til realiseringen af cykelstien langs Hanehøjvej.


Projektets omkostninger (inkl. pris for støttemur af danblokke) inkl. 20 % usikkerhedstillæg og projekteringsomkostninger forventes at blive 3.9 mio. kr. Herudover er der omkostninger til arealerhvervelsen, hvor kommunen samlet har tilbudt grundejerne 540.000 kr. Denne udgift kan, afhængig af taksationens afgørelse, blive dyrere. Det vil derfor være nødvendigt med en tillægsbevilling, såfremt der vælges en støttemur med en anden opbygning end danblokke.


Dvs. der er ca. 135.000 kr. der kan bruges til forskønnelse i form af træer/buske i skelrabatten.



Sagsfremstilling

I forbindelse med etableringen af cykelstien langs Hanehøjvej er det besluttet, at etablere en støttemur langs skråningen for at mindske det ryddede areal. For at bevare et naturligt præg er der indhentet optionspriser på støttemure i forskelligt materiale. Støttemuren vil, afhængig af terræn, variere med en størrelse mellem 1 - 1,5m. Støttemuren bliver ca. 120 meter.


Option 1 består af en støttemur af danblokke (se bilag "danblokke"). Danblokke er den typiske/praktiske støttemursløsning i beton. Prisen på muren er 228.000 kr.

Danblokkene er anlægsteknisk den sikreste løsning, da de er designet til støttemure og er den billigste løsning, samtidig med at den har minimalt vedligehold i sin levetid. Dog kan danblokkene, med sin ensartede struktur og farve, for nogen virke som et fremmedelement i området.


Option 2 består af en støttemur af kampesten (se bilag "kampesten"). Merprisen i forhold til danblokke er på 422.000 kr.

Kampestensmuren vurderes at være den løsning som æstetisk passer bedst i området, og giver det mest naturlige præg. Løsning er den dyreste og anlægsteknisk mest usikre ift. stabilitet, og der må forvenets ekstra vedligehold, da denne med årene kan blive ødelagt af rødder og lign.


Option 3 består af en gabionvæg (stålskelet opfyldt med sten (se bilag "gabionvæg")). Merprisen i forhold til danblokke er på 222.000 kr.

Gabionvæggen kan opfyldes med sten, og har pga. stålskelettet en bedre bæreevne end kampestensmuren. Samtidig giver det pga. stenene i støttemuren et naturligt præg og kan derfor indpasses i området. Dog er der mulighed for, at der kan vokse udkrudt. Anlægs- og vedligeholdsmæssigt er det en bedre løsning end kampestensmuren.


Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


I forbindelse med etableringen af cykelstien langs Hanehøjvej er det besluttet, at etablere en støttemur langs skråningen, for at mindske det ryddede areal (Se bilag for kortbilag om støttemurens placering). For at bevare et naturligt præg er der indhentet optionspriser på støttemure i forskelligt materiale.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0