Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Det fredede RegeringsAnlægVest (Regan Vest) er under overdragelse fra Forsvarsministeriet til Miljøministeriet. Overdragelsen skal bl.a. føre til senere åbning af Regan Vest for offentligheden. Nordjyllands Historiske Museum skal varetage driften efter åbning for offentligheden.

Arbejdsgruppe vedrørende overdragelse og åbning:

En arbejdsgruppe, nedsat i januar 2015, bestående af Beredskabsstyrelsen, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen, indbød Nordjyllands Historiske Museum og Rebild Kommune til at indgå i arbejdet med at udarbejde et konkret forslag til fremtidig anvendelse af anlægget, der indebærer en åbning for offentligheden. Det er hensigten, at arbejdsgruppens arbejde skal behandles i de respektive ministerier og i Folketingets finansudvalg primo 2016. Forvaltningen har p.t. ikke modtaget oplysninger om, at dette er sket.

Som del af arbejdsgruppens arbejde har Nordjyllands Historiske Museum udarbejdet en analyse/forprojekt, der nærmere har belyst, undersøgt og analyseret mulighederne for etablering og drift af et fremtidigt "Besøgscenter Regan Vest".

Rammerne og forudsætningerne for arbejdsgruppens opgave var blandt andet:

  • at Regan Vest og de tilhørende arealer skal overdrages til Miljø- og Fødevareministeriet
  • at Miljø- og Fødevareministeriet efterfølgende vederlagsfrit skal stille selve Regan Vest til rådighed for et statsanerkendt museum
  • at anlægget herefter kan åbnes for offentligheden

Tiden frem til åbning

I tiden frem til åbningen af Regan Vest er der forskellige store og små opgaver for Nordjyllands Historiske Museum, såsom generel forberedelse af drift, anlægsprojekter, udarbejdelse af ansøgninger til fonde, udarbejdelse af koncepter for formidling, skoletjeneste osv. Museet vil løse disse opgaver, dels ved egen arbejdskraft, dels ved ekstern konsulenthjælp. Desuden bidrager Rebild Kommune med at definere og udvikle et koncept for skoletjenesten. Hvis museet får overdraget ansvaret for anlæggets drift inden åbning, vil museet desuden have udgifter til drift (dvaledrift). Endvidere har museet behov for / ønsker til anlægsprojekter, såsom p-plads og besøgscenter samt nødvendige installationer i Regan Vest, som i sagens natur skal etableres inden åbning. Størstedelen af udgifterne frem til åbningen er p.t. ikke finansierede.

Efter åbning

Nordjyllands Historiske Museum har som nævnt udarbejdet et forprojekt, hvori også indgår en business case for driften efter åbning. Business casen viser, under de givne forudsætninger, at der er en årlig finansieringsudfordring på ca. 2,5 mio. kr.

Lokale interessenter

Rebild kommune og Nordjyllands Historiske Museum har deltaget i møder med lokale interessenter. Det er hensigten og hensigtsmæssigt, at lokale interessenter involveres i videst mulige omfang på relevante tidspunkter i processen.

Udfordringer

Nordjyllands Historiske Museum oplyser, at udfordringerne, såvel i tiden frem til åbning, som efter åbning, primært er af økonomisk karakter. Museet forsøger at løse udfordringerne bl.a. gennem fondsansøgninger og statslig finansiering, til realisering af anlægsprojekter og årlig drift. Når den fremtidige drift af besøgscenter Regan Vest således skal varetages af Nordjyllands Historiske Museum, vil dette betyde en væsentlig udvidelse af museets hidtidige drift / formidling. I den forbindelse har forvaltningens mandat i ovennævnte arbejdsgruppe været således, at Rebild kommune ikke har givet tilsagn om at ville bidrage med yderligere driftstilskud, men er positiv over for muligheden, såfremt staten påtager sig et væsentligt økonomisk (med)engagement til finansiering af den årlige drift.

Rebild Kommunes nuværende aftale med Nordjyllands Historiske Museum

Rebild kommune er - sammen med Aalborg kommune og Mariagerfjord kommune - part i en aftale med Nordjyllands Historiske Museum. Den nuværende aftale gælder for perioden 2013-2016 og er en fortsættelse af tidligere aftaler mellem kommunerne og museet. Aftalens formål er at fremme museets udvikling og betydning i de tre kommuner. Aftalen giver klarhed om rammen for drift, således at museets ledelse har mulighed for at træffe langsigtede beslutninger og igangsætte målrettede tiltag, der kan medvirke til at kvalitetssikre museets virke.

Aftalen indeholder derfor bl.a. udviklingsmål for (dele af) museets virke i de tre kommuner, og på enkelte punkter anviser aftalen konkret opgave- og ansvarsfordeling mellem kommunerne og museet, f.eks. vedrørende vedligeholdelse af bygninger og arealer. Aftalen suppleres med lokale aftaler mellem de enkelte kommuner og museet om f.eks. drift, formidling og udvikling af et bestemt lokalt museum. For Rebild kommunes vedrører dette Boldrup Museum.

Samtidig indeholder aftalen en ramme for dialogmøder mellem museet og de enkelte kommuners relevante politiske udvalg, og endelig specificerer aftalen de enkelte kommuners driftstilskud i aftaleperioden. For Rebild kommunes vedkommende udgør det årlige driftstilskud cirka 0,7 mio. kr. i dag.

Når den fremtidige drift af besøgscenter Regan Vest skal varetages af Nordjyllands Historiske Museum, vil dette i givet fald betyde en væsentlig udvidelse af museets hidtidige drift / formidling.

Det kan bemærkes, at både Aalborg Kommune og Mariagerfjord kommune har opsagt aftalen med henblik på genforhandling for den nye aftaleperiode gældende fra 2017. Da aftalen omfatter alle 3 kommuner, har forvaltningen derfor også opsagt aftalen med henblik på genforhandling.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Det fredede RegeringsAnlægVest (Regan Vest) er under overdragelse fra Forsvarsministeriet til Miljøministeriet. Overdragelsen skal bl.a. føre til senere åbning af Regan Vest for offentligheden. Nordjyllands Historiske Museum skal varetage driften efter åbning for offentligheden. Forvaltningen har i den forbindelse deltaget i en arbejdsgruppe, nedsat af de involverede statslige styrelser. Rebild Kommune har desuden holdt flere møder med forskellige lokale interessenter. Forvaltningen giver her en status på arbejdet.

Beslutning

Det indstilles, at forslaget sendes i høring som indstillet af Børne- og Ungdomsudvalget.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at forslagene om distrikstscenarier sendes i høring i bestyrelser, MEDudvalg, Sektorudvalg og de relevante faglige organisationer med en høringsfrist den 29. marts 2016

I høringen bedes der tages stilling til:

Forslag om etablering af 6 børnedistrikter i Rebild Kommune, herunder

  • organiseringen i hhv. version 1 og version 2
  • decentralisering af dagplejeledelsen og den pædagogiske sparring på 0-3 års området i distrikterne under dagtilbudskontraktholderens ansvar
  • implementering af en ledelsesstruktur med færre kontraktholdere
  • etablering og udvikling af småbørnsgrupper i alle distrikter
  • ændring af ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet, således der kun bliver reguleret for elevtal 1 gang årligt
  • fremtidig placering af EUDflex og EUD10
  • forslag til ny organisering af specialklassestrukturen
  • igangsættelse af 2 anlægsprojekter i Bælum og Nørager

Herudover bedes Børne- og Ungdomsudvalget tage stilling til:

  • godkendelse af forvaltningens videre arbejde med at samle hele det lovpligtige kommunale og private tilsyn i en ny afdeling under PPR.
  • godkendelse af "Procedure  og kriterier ved godkendelse af private pasningsordninger"
  • hvorvidt forsøgsordningerne med småbørnsgrupper i Tumlehøj og Aavangen kan gøres permanente på baggrund af den allerede udarbejdede statusevaluering.

Børne- og Ungdomsudvalget, 13. januar 2016, pkt. 3:

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede at sende forvaltningens forslag til etablering af 6 børnedistrikter i høring.

Dog ønskede Børne- og Ungdomsudvalget at behandle forslaget om decentralisering af dagplejen i en selvstændig sagsfremstilling.

Børne- og Ungdomsudvalget ønskede først at tage stilling til anlægsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet, når den endelige beslutningstagen om et sammenhængende decentralt tilbud for de 0-16 årige er truffet.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede, at der i forbindelse med den politiske behandling forudsættes, at der som min. via tilpasninger og tilførelse af midler skaffes et beløb i et niveau på 7 mio. kr. årligt til en tildelingsmodel, der svarer til skolestrukturen.

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte at samle hele det lovpligtige kommunale og private tilsyn i en ny afdeling under PPR.

Børne- og Ungdomsudvalget afventer stillingtagen til ”Procedure og kriterier ved godkendelse af private pasningsordninger” indtil sagen om decentralisering af dagplejen er behandlet.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede at afvente den endelige evaluering af småbørnsgrupperne i Tumlehøj og Aavangen inden stillingtagen.

Økonomi

Er inden for den samlede økonomiske ramme.

Der foreslås en ændring af ressourcetildelingsmodellen for skoleområdet, så der kun elevtalsreguleres 1 gang årligt.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede den 9. december 2015 i forbindelse med behandlingen af undersøgelsen af skoleområdet, at de ville have et udspil til et sammenhængende decentralt tilbud for de 0-16 årige.

Forslaget skulle tage udgangspunkt i følgende forudsætninger:

  • Der lukkes ikke skoler i Rebild Kommune.

Tanker, der kan indgå, kan bla være:

  • Etablering af distrikter.
  • Etablering af børneuniverser, hvor det vurderes at give mening.

 

Følgende kan ligeledes indtænkes i den ny struktur:

  • Dagplejen
  • EUD forløbene
  • Specialklasserne
  • Modtageklasserne

Der er på den baggrund udarbejdet to scenarier, der med afsæt i ØK´s beslutning forsøger at imødekomme de konkrete udfordringer gennem en samlet løsning. Det er vurderingen, at en helhedsløsning med etablering af større distrikter, kombineret med en nedbringelse af antallet af selvstændige kontrakter for både skoler og dagtilbud, i et vist omfang vil styrke de decentrale ledelses- og styringsmuligheder på 0-16 års området, og dermed øge mulighederne for at imødekomme nogle af de pædagogiske og økonomiske udfordringer som beskrevet i skoleanalysen.

Konkret fremlægges forslag til 2 scenarier med større børnedistrikter, der samler en række beslutninger vedr. dagpleje, daginstitutioner, skoler, EUD-forløb og specialklasser, og som således favner hele 0-16 årsområdet.

 

Begge scenarier er bygget op omkring 6 børnedistrikter. De to scenarier adskiller sig ved, om der etableres et nyt distrikt for Øster Hornum og Suldrup, eller om der etableres et distrikt mellem Suldrup og Haverslev.

For begge scenarier gælder det, at der tænkes en kontraktholder for henholdsvis dagtilbud og skoler i hvert distrikt - dvs. 2 kontraktholdere i hvert distrikt, som skal samarbejde tæt omkring opgaveløsningen i distriktet. Derudover vil der på hver matrikel - både dagtilbud og skole - være en afdelingsleder samt evt. andre mellemledere (eksempelvis afdelingsleder og SFO-leder).

I hvert distrikt vælges en bestyrelse for henholdsvis dagtilbud og skole. Ud over de ordinære bestyrelsesmøder, forpligtes de til at afholde mindst 4 årlige, fælles bestyrelsesmøder i distriktet.

Ifm. reorganiseringen foreslås det, at der træffes beslutning om en fysisk samling af skole og børnehaver i hhv. Bælum og Nørager.

* Se endvidere bilag; "Forslag til etablering af 6 børnedistrikter i Rebild Kommune"

Dagplejen

Ved etablering af børnedistrikter, lægges der op til, at en beslutning om sagen vedrørende handleplan for dagplejen, kan implementeres i den samlede løsning.

Ledelsen af dagplejen decentraliseres og lægges ud i de 6 børnedistrikter. Det bliver således kontraktholderne på daginstitutionsområdet, der fremadrette varetager ledelsen af dagplejerne inklusiv ledelsen af dagplejepædagogerne. I de distrikter, hvor antallet af dagplejere i distriktet bliver for højt, foreslås der ansættelse af en daglig leder med reference til kontraktholderen.

Derudover foreslås det, at det lovpligtige tilsyn på hele 0-6 årsområdet placeres i en ny tilsynsafdeling under PPR, samt at procedurer og kriterier ved godkendelse af private pasningsordninger godkendes.

* Se endvidere bilag; "Notat vedrørende effekt og konsekvenser ved decentralisering af dagplejen i Rebild Kommune" samt

 "Handleplan Dagplejen - reorganisering af dagplejen (konklusioner og høringssvar)"

Småbørnsinstitutioner

Der skal tages beslutning om, hvorvidt forsøgsordningen med småbørnsgrupper i daginstitutionen Aavangen (Terndrup) og daginstitutionen Tumlehøj (Suldrup) skal videreføres. På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 11. november 2015 blev der fremlagt statusevaluering for projektet. Det foreslås, at forsøgsordningerne i Terndrup og Suldrup gøres permanente med henblik på at øge forældrenes valgmuligheder i distrikterne, samt at kunne bruge småbørnsgrupperne som bufferkapacitet i forbindelse med kapacitetsstyringen af dagplejen. Det foreslås endvidere, at der arbejdes på at udbygge med småbørnsgrupper i de resterende distrikter.

* Se endvidere bilag; "Statusevaluering af forsøgsordning med småbørnsgrupper"  

Daginstitutioner

Daginstitutionsområdet vil blive berørt af strukturændringerne, da der lægges op til at dagtilbudsledelsen følger ledelsesstrukturen på skoleområdet. Det vil sige, at dagtilbudsområdet vil gå fra 8 til 6 kontraktholdere. Den foreslåede struktur følger dog den allerede implementerede ledelsesmodel på daginstitutionsområdet og udbygges ved, at der nu i alle distrikter er flere daginstitutioner tilknyttet den enkelte kontraktholder. I forhold til den daglige pædagogiske ledelse i daginstitutionerne lægger forslaget op til, at der skal være daglig ledelse på alle matrikler, som ud over den pædagogiske ledelse også varetager den daglige personaleledelse.

Specialklasser

Der er i efteråret udarbejdet et forslag til en ny organisering af kommunens specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på baggrund af det faldende elevtal og det faktum, at en del af de nuværende elever i de tre klasser har andre udfordringer end den oprindelige målgruppebeskrivelse. I de 3 specialklasser er der medio november samlet set 34 elever – fordelt på henholdsvis 20 (Terndrup), 8 (Sortebakkeskolen) og 6 elever (Karensmindeskolen).

Forvaltningen foreslår, at specialklassen på Karensmindeskolen udfases. Desuden at der oprettes en ny specialgruppe på Sortebakkeskolen, således at den rummer både elever med generelle indlæringsvanskeligheder (G-klasse) og  en gruppe for elever med specifikke vanskeligheder (S-klasse). Den nuværende specialklasse på Terndrup Skole fastholdes.

Forslaget er begrundet i, at der er meget få elever i specialklasserne på Karensmindeskolen og at de alle er tilknyttet overbygningen og snart forlader folkeskolen. Derudover har den nuværende elevgruppe i specialklassen på Sortebakkeskolen andre udfordringer end alene generelle indlæringsvanskeligheder.

* Se endvidere bilag: "Forslag til ny organisering af kommunes specialklasser for elever med generelle  indlæringsvanskeligheder"

EUDflex og Eud10

Det er i Rebild Kommune i august 2015 besluttet at etablere et samlet overbygningstilbud for 8.-10. klasse med fokus rettet mod erhvervsuddannelserne, som kaldes EUDflex for 8.-9. klasse og EUD10 for 10. klasse. Tilbuddet er pt. placeret på Bavnebakkeskolen. EUDflex er etableret i samarbejde mellem Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen og Rebild Ungdomsskole. Størstedelen af undervisningen foregår idag på Bavnebakkeskolen. Dele af valgfagsundervisningen foregår på Karensmindeskolen. En dag om ugen foregår undervisningen i Rebild Ungdomsskoles regi, med henblik på at styrke gruppedannelsen og give eleverne alternative faglige udfordringer.

I oktober behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et forslag om at flytte EUDflex og EUD10 fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen. Udvalget besluttede ikke at flytte tilbuddet, men bad forvaltningen undersøge mulighederne for alternative placeringer. Center Børn og Unge har undersøgt mulighederne – men da tilbuddet, af hensyn til transportmuligheder, er nødt til at være placeret i Støvring er muligheder kun Karensmindeskolen eller Bavnebakkeskolen. Såfremt tilbuddet placeres på Karensmindeskolen foreslår forvaltningen det placeret på Svinget.

 

* Se envidere bilag: "Notat om placering af EUDflex og EUD10"

 

Overgangsordning på skoleområdet

Selv om der i de fremlagte forslag ikke nedlægges institutioner eller afdelinger ifm. etableringen af større distrikter, vil der jf. gældende lovgivning på folkeskoleområdet formelt være tale om skolenedlæggelser, idet der skal etableres større distrikter. På skoleområdet vil disse dermed først kunne træde i kraft pr. 1. august 2017, hvorfor der foreslås en 1 årig overgangsordning, hvor der istedet etableres fælles ledelse de steder, hvor der i de to scenarier lægges op til det.

Der er ingen lovgivningsmæssige bindinger på dagtilbudsområdet ifm. etableringen af større distrikter.

Den ny ledelsesstruktur kan træde i kraft allerede pr. 1. august 2016, men de ny større distrikter på skoleområdet vil først kunne etableres pr. 1. august 2017. Der arbejdes derfor i skoleåret 2016/17 med en overgangsordning i den ny ledelsesstruktur, hvor de eksisterende skoledistrikter er gældende.

Tidsplan

For at sikre skoler og institutioner den fornødne tid til en forsvarlig planlægning af skoleåret 2016/2017 samt gennemførelse af den ny ledelsesstruktur, afholdes der et ekstraordinært BUU 4. januar med sigte på endelig Byrådsbehandling ultimo april efter høring.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Økonomiudvalget har besluttet, at der med henblik på at etablere og styrke et sammenhængende, decentralt tilbud til aldersgruppen 0-16 år, i samarbejde med skoler og bestyrelser, udarbejdes et forslag, der skal være med til at skabe trivsel og være fagligt og økonomisk bæredygtigt.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af TMU incl. frigivelse af midler.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0