Hermed foreligger årets første økonomivurdering for den kommunale drift indenfor Økonomiudvalgets området. Økonomivurderingen er som udgangspunkt lavet ud fra forbruget i 1. kvartal 2016, dog således at der også er taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.
Økonomivurderingen beskriver de forventede afvigelser i forhold til korrigeret budget. I økonomivurderingen er der medtaget overførsler fra år 2015 som besluttet i byrådet. Overførslerne udgør samlet et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. på Økonomiudvalgets område.
Samlet set er vurderingen for Økonomiudvalget at der vil være et mindreforbrug på 7,7 mio. kr.
Afvigelserne i det forventede regnskab er fordelt på de 3 sektorer på følgende måde:
- Administrationen - samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr. som primært skyldes forventet mindreforbrug på tjenestemandspensioner, risikostyring samt effektiviseringer via indkøbsaftaler.
- Fælles lønpuljer, personale - samlet mindreforbrug på 4,7 mio. kr. som skyldes overførsel fra 2015 og at investeringspuljen til besparelsesinvesteringer ikke er forudsat anvendt.
- Boligstøtte - samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. som følge af en fortsat stigning i antallet af sager.
For en mere detaljeret beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises til vedhæftede bilag.
I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% af oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. Der er vedlagt bilag med overblik over opfølgning på disse områder.