Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget ønsker en evaluering med udvidet fokus. Kommissorium fremlægges på næste møde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter fokus i evalueringen af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet samt tidsplan

Sagsfremstilling

Baggrund
Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til specialundervisningsområdet i Rebild Kommune. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/18 og var sammen med den ny tildeling for skoleområdets almendel et led i bestræbelsen på at sikre skoleområdet en tildeling, der "i højere grad giver lige mulighed for at drive skole”. Specifikt var det af Byrådet besluttet, at den nye tildelingsmodel på inklusionsområdet 'i højere grad skulle tage højde for de forskellige socioøkonomiske forhold, der er i de enkelte skoledistrikter'.

Tildelingsmodellen omfatter den decentrale visitation til kommunens specialklasser, dvs. visitation som foretages af skolerne selv i samarbejde med PPR - modsat den centrale visitation til særlige skoletilbud.

Den nye tildeling på området sker på baggrund af elevtal, hvor den socioøkonomiske faktor til forskel fra tidligere indregnes med 100%. Det blev samtidig besluttet, at den socioøkonomiske faktor skulle sættes til minimum 0,7. Den økonomiske ramme til specialområdet blev udvidet og der blev der givet kompensation til skoler, som forventedes at blive økonomisk udfordret ved indførsel af modellen, ligesom der blev givet et engangsbeløb til opbygning af inklusionsberedskab på alle skoler - alle dele ved prioritering inden for udvalgets ramme. Det blev samtidig besluttet, at hele rammen til området skulle udlægges til skolerne.

I forbindelse med indførsel af den ny tildelingsmodel på specialundervisningsområdet blev det samtidig besluttet, at modellen - på linie med tildelingsmodellen for almenområdet - skulle evalueres i efteråret 2018.

Valg af evalueringsmodel

En evaluering af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet kan have både et enkelt og et udvidet fokus.

- Det enkle fokus indeholder de simple økonomiske og styringsmæssige aspekter ved modellen: fordeling af midler fordelt før og nu, antal visitationer før og nu, hvordan vurderes de styringsmæssige aspekter af den nye model.

- Det udvidede fokus indeholder - udover ovenstående - også en beskrivlse af visitationsmønstre og skolernes lokale organisering af inklusionsindsatsen, herunder skolernes anvendelse af ressourcer til inklusionsindsatser op til 9 timer (indgår i tildeling på almenområdet), visitation til specialklasser og den videre visitation til særlige skoletilbud. Overvejelser om et udvidet fokus tager afsæt i skolernes meget forskellige praksis med lokal inklusionsindsats og dermed en stor variation i inklusionsprocent - uafhængigt af socioøkonomisk faktor. Formålet med det udvidede fokus vil være at give grundlag for læring skolerne imellem og i sidste ende færre elever ekskluderet til specialklasser.

Tidsplan

Alle revisitationer indenfor området foregår i januar måned. Såfremt der skal ske ændringer af den nuværende tildelingsmodel med virkning fra august 2019, skal der foreligge en politisk beslutning i december 2018. Dette kan kun nås, hvis der vælges det enkle fokus, holdes en stram tidsplan og gives mulighed for at holde ekstrordinære møder. Vælges en mere rummelig tidsplan og / eller det udvidede fokus, kan evt. ændringer i tildeling træde i kraft fra august 2020.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og FamilieudvalgetI forbindelse med indførsel af en ny tildelingsmodel på specialundervisningsområdet i 2017 blev det samtidig besluttet at evaluere modellen i efteråret 2018. Idet der i evalueringen af tildelingen til specialundervisningsområdet kan vælges forskelligt fokus ønskes i første omgang en politisk drøftelse af evalueringens fokus.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender kommissorium for evaluering af ny tildelingsmodel på skoleområdet.

Sagsfremstilling

Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017, at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til skoleområdet. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/18 med det overordnede formål, at få en tildelingsmodel “der i højere grad giver lige mulighed for at drive skole”.

Den nye tildelingsmodel består af en minimumstildeling til 22 elever pr. klasse samt en delvis elevtalsafhængig tildeling til skolernes administration. Herudover er der i modellen indlagt en fast tildeling til administration samt en fast tildeling til de små skoleafdelinger i Blenstrup og Ravnkilde.

Sammen med beslutningen om at indføre en ny tildelingsmodel på skoleområdet blev det desuden besluttet at evaluere modellen i efteråret 2018. Sidstnævnte er baggrunden for nærværende kommissorium.

Evalueringen af den ny tildelingsmodel på specialundervisningsområdet, der blev indført samtidig med modellen på almenområdet, sker i et særskilt forløb og er dermed ikke en del af den evaluering, dette kommissorium lægger rammerne for.  

Kommissorium for evaluering

Vedlagt denne sag er et kommissorium for en evaluering af den ny tildelingsmodel for skoleområdet. Evalueringens fokus vil overordnet ligge på en undersøgelse af, hvorvidt målsætningen om at "give lige muligheder for at drive skole" synes at være lykkedes. Dette vil i praksis blive undersøgt via inddragelse af skolernes ledelser, analyse af økonomiske fakta på området og slutteligt en høring blandt skolerne.

Evalueringsprocessen organiseres med en styregruppe (Børne- og Ungechef, en leder og en konsulent fra CBU), en arbejdsgruppe (to konsulenter fra CØKIT og CBU) og en referencegruppe (kontraktholderne for dagtilbud). Evalueringen vil blive forelagt udvalget på møde den 14. november, hvorefter den kan sendes i høring.  

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og FamilieudvalgetI forbindelse med politisk beslutning i 2017, om indførsel af en ny tildelingsmodel på skoleområdet i Rebild Kommune, blev det samtidig besluttet, at modellen skulle evalueres i efteråret 2018. Hermed fremlægges kommissorium for denne evaluering.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0