Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

I forbindelse med opstart af vuggestuen blev der i 2020 givet en tildeling på 100.000 kr. hertil.


Såfremt ordningen skal gøres permanent, vil det kræve 300.000 kr. til etablering af krybberum. Det foreslås, at finansiering sker ved hælp af disponible midler i puljen "Moderniseringsplan daginstitution", der jf. dagsordenspunktet "disponering af midler fra moderniseringsplanspuljerne 2021-22" kan udmøntes i 2022.


Nettotildelingen pr. barn i vuggestue efter forældrebetaling er 81.048 kr., og nettotildelingen pr. barn i dagplejen efter forældrebetaling er på 69.562 kr.

Ved 10 børn indskrevet i vuggestue frem for dagpleje, vil det medføre en nettomerudgift på 0,1 mio. kr. Dertil kommer, at tildelingsmodellen udløser 0,1 mio. kr. til distrikter med vuggestuer jf. den politisk vedtagne tildelingsmodel for dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Bestyrelsen i Øster Hornum Børneunivers fremsendte i juni 2020 en ansøgning om etablering af vuggestue i børneuniverset på grund af kapacitetsudfordringer i distriktet for de 0-2 årige. På et ekstraordinært udvalgsmøde i juli måned blev det besluttet at etablere en forsøgsordning med vuggestuegruppe, fordi kapacitetsudfordringerne potentielt kun var midlertidige jf. prognoserne på området. I januar blev udvalget præsenteret for en første status, som der følges op på i nærværende sag med henblik på afgørelse om vuggestuen.


Beskrivelse af vuggestue i Øster Hornum Børneunivers

Vuggestuen blev normeret til 10 børn med afsæt i antal kvadratmeter i det lokale, som benyttes til vuggestuen og med henblik på at vuggestuens størrelse ikke skulle udgøre en uhensigtsmæssig skævvridning i forhold til dagplejen i distriktet. Med oprettelsen af vuggestuen har forældrene i distriktet fået mulighed for at vælge en kommunal vuggestue i lokalområdet, hvilket af bestyrelsen blev fremhævet som ønskværdigt for at kunne fortsætte den positive udvikling i byen med tiltrækning af nye borgere.


Antal børn indskrevet i hhv. dagpleje og vuggestue

Da vuggestuen blev oprettet i august 2020, var der indskrevet 28 børn i dagplejen, hvor der var en kapacitet på hhv. 24 børn (v. 4 børn pr. dagplejer) og en max kapacitet på 30 børn (v. 5 børn pr. dagplejer). Det betød, at enkelte dagplejere i perioden frem til november 2020 havde 5 børn indskrevet for at kunne imødekomme pasningsbehovet på 0-2 års området. Efter november steg kapaciteten, da en dagplejer vendte tilbage fra uddannelse, og der har siden været ledig kapacitet i dagplejen. Fra juli 2021 er der balance i dagplejens kapacitet, hvor alle dagplejere potentielt har 4 børn indskrevet. Der er således hverken ledig kapacitet eller venteliste pr. 1. juli.


I vuggestuen har der, i den samme periode fra opstart i august 2020 til august 2021, været en positiv udvikling i antallet af indskrevne børn. De første 5 måneder var der få børn indskrevet, men der ses en kontinuerlig stigning i antallet af børn i hele vuggestuens periode. Efter det første halve år havde vuggestuen 8 børn indskrevet, og siden årsskriftet har antallet af indskrevne børn ligget stabilt omkring 7-9 børn. Fra juni vil alle pladser i vuggestuen være i anvendelse, og der vil være venteliste til tilbuddet.


Kapacitetsbehov

Befolkningsprognosen for Øster Hornum distrikt på 0-2 års området viser, at kapacitetsbehovet er størst i år 2021 og 2022. Fra år 2022 og frem falder det estimerede børnetal kontinuerligt med et særligt fald fra 2022 til 2023.

Nedenstående tabel viser befolkningsprognosen for de 0-2 årige i Øster Hornum distrikt. Dagplejens kapacitet er på nuværende tidspunkt på 28 børn (4 børn pr. dagplejer), og vuggestuen har plads til 10 børn. Jævnfør tabellen vil der i 2021 være et forventet behov for pladser på mellem 30,4 og 35,2. Det betyder, at dagplejen alene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække pasningsbehovet i 2021. I 2022 vil der være et forventet behov for pladser på mellem 28,3 til 32,7 pladser. Dagplejens nuværende kapacitet vil derfor ikke kunne dække kapacitetsbehovet, hvis den høje pasningsprocent bliver gældende i 2021 og 2022. Hvis den lave pasningsprocent derimod bliver aktuel, vil dagplejen have tilstrækkelig kapacitet fra 2022 og frem, og kapaciteten i dagplejen vil alene være udfordret i 2021. Med den nuværende kapacitet og befolkningsprognose, vil dagplejen have tilstrækkelig kapacitet til at dække det samlede pasningsbehov fra 2023 og frem.

Befolkningsprognosen tager ikke højde for, at vuggestuetilbuddet i distriktet kan være med til at øge pasningsprocenten yderligere, fordi det kan være et attraktivt tilbud for nogle forældre, som tidligere har valgt en anden type pasning.


Bygningsmæssige rammer og faciliteter

Vuggestuegruppen er etableret i de tilstødende lokaler til børnehaven i børneuniverset. Vuggestuens lokaler er de lokaler, hvor dagplejen tidligere havde legestue. Derfor kunne lokalerne uden videre tages i drift, men der vil skulle etableres en mere permanent løsning for sovefaciliteter til vuggestuebørnene, såfremt forsøgsordningen gøres permanent. Dette vil i praksis bestå i et udendørs overdække med krybber/barnevogne, og det vil erfaringsmæssigt beløbe sig til en udgift på ca. 300.000 kr. alt efter placering, størrelse og materialer. Børnene sover indenfor, indtil krybberum er etableret.


Lokaler til legestuen

Der er fortsat et arbejde i gang i Børneuniverset med henblik på at genetablere legestue i Øster Hornum. Det er noget alle parter ønsker meget. Der er blandt andet overvejelser omkring, at det krybberum, der evt. skal bygges i forbindelse med vuggestuen, potentielt kan rumme legestuen, hvis det etableres som et udhus med en opvarmet/isoleret del til legestue med puslefaciliteter. I givet fald vil denne udvidelse af krybberummet skulle finansiseres inden for Øster Hornum Børneunivers' eget budget. Der er også overvejelser om, hvorvidt der kan etableres en rotationsordning, så nogle af legestue-mødegangene er i Børneuniversets lokaler, og andre gange er det andre steder.


Udtalelse fra bestyrelsen ved Øster Hornum Børneunivers
Øster Hornum Børneunivers bestyrelse har forholdt sig til sagen og på baggrund af sagens oplysninger ønsker bestyrelsen fortsat en vuggestue i distriktet. Bestyrelsens udtalelse er vedlagt sagen som bilag. Bestyrelsen skriver, at det vil glæde dem, hvis det lykkes at gøre vuggestuen permanent, så borgerne i området kan vælge mellem to gode pasningstilbud til deres 0-3 årige.


Bestyrelsen peger på mulighederne i nabobygninger, som pt. står tomme i forhold til enten vuggestue eller legestue som potentielt alternativ til at etablere krybberum med evt. plads til legestue.


Forvaltningen har tidligere været i dialog med Øster Hornum Børneunivers om muligheder for ibrugtagning af de på nuværende tidspunkt tomme nabobygninger. Nabobygningerne er ældreboliger, som kan udlejes til en anden målgruppe ved udlejningsvanskeligheder. Det er dog med det forbehold, at det kun kan tages i brug til midlertidig anvendelse, som straks skal kunne ophøre, såfremt der er interesserede ældre/andre, som ønsker at leje boligen. Derfor kan der ikke umiddelbart etableres vuggestue i bygningerne, da man ikke vil kunne flytte vuggestuebørnene straks ved behov. Det kan undersøges, om boligerne kan anvendes til legestue, som i højere grad vil kunne ophøre med at anvende boligerne straks. Såfremt nabobygningerne skulle anvendes til vuggestue, vil det kræve at boligerne frikøbes i form af indfrielse af støttemidler (det er offentligt støttet byggeri). Derudover vil det kræve en ombygning/modernisering, så lokalerne lever op til de bygningsmæssige krav til vuggestuer. Denne løsning vil derfor være forbundet med langt højere udgifter end etableringen af krybberum. Forvaltningen gør opmærksom på, at de 300.000 kr., som er estimeret udgift til at etablere krybberummet alene dækker udgifter til etablering af krybberum til vuggestuen og ikke en evt. opvarmet/isoleret del til legestue med puslefaciliteter.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Bestyrelsen i Øster Hornum Børneunivers fik ansøgning om etablering af vuggestue-gruppe imødekommet af udvalget i juli 2020 i form af en forsøgsordning i op til 1 år. Der blev givet en status på ordningen ved årsskriftet, og nu skal der træffes beslutning om forsøgsordningen skal gøres permanent.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at:


- Børne- og Familieudvalget tager valg af Totalrådgiver Norconsult til efterretning.

- Børne- og Familieudvalget godkender de overordnede udbudsbetingelser.

- Børne- og Familieudvalget godkender restfinanisering på 0,2 mio. kr. sker fra puljen "Moderniseringsplan daginstitution".


Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at frigive 0,25 mio. kr. af anlægsbevilling.


Økonomi

Der er en samlet budgetramme på 1,0 mio. kr. for hele om- og tilbygningsprojektet i Tumlehøj.


Der er et samlet anlægsbudget på 1,7 mio. kr. for om- og tilbygningsprojektet i Tumlehøj, hvilket betyder, at der mangler 0,7 mio. kr.

Tumlehøj medfinansier byggeprojektet med 0,5 mio. kr. af indefrosne driftsmidler.


Forvaltningen foreslår, at de sidste 0,2 mio. kr. kan finansieres via puljer "moderniseringsplan daginstitutioner".

Henholdsvis 0,125 mio. kr. i 2021 og 0,075 mio. kr. i 2022.


Der ønskes frigivet 250.000 til totalrådgiver og forundersøgelser, samt opstarts honorar til certificeret statiker og certificeret brandrådgiver.


Sagsfremstilling

Der er opstartet proces for om- og tilbygning i daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup.


Der er nedsat en projektgruppe, bestående af dagtilbudsleder, medarbejderrepræsentant, repræsentant fra forældrebestyrelsen, projektleder fra Rebild Kommune (Byg & anlæg), samt totalrådgiver.

Øvrigt personale vil også løbende blive orienteret om status i processen.


De overordnede udbudsbetingelser fremstilles her til udvalgets godkendelse for indarbejdelse i projekteringen.


Forvaltningen vurderer, at projektet er velegnet til at blive udført i fagentrepriser, da der er en del mindre opgaver, men som er afgrænet og kan defineres ret præcist. Derudover er der flere entrepriser, som bliver helt uafhængige af andre entrepriser i processen. Derfor er snitfladerne ret præcise og kan veldefineres i udbudsmaterialet.


Fagentrepriserne udbydes i underhåndsbud med tildelingskriteriet ”laveste pris” i henhold til tilbudsloven.

Udvalget bedes godkende udbudsform samt tildelingskriterie. Overordnede udbudsbetingelser findes som bilag.


Totalrådgiver og forundersøgelser

Forvaltningen har efter undersøgelse af markedet fundet Norconsult som totalrådgiver på opgaven, pris 170.000 kr. Dertil skal påregnes miljøundersøgelser ved mindre nedbrydninger eller indgriben i eksisterende bygningsdele, samt evt. forundersøgelser af konstruktioner og geoteknik i øvrigt - svarende til ca. 45.000 kr.


Anlægsbudget

Der er i projektgruppen udarbejdet en skitse (vedhæftet). Der laves ændringer i eksisterende grupperum, og tilbygges desuden ca. 32 m2 brutto. Skitsen ligger til grund for det opdaterede anlægsbudget, som er udarbejdet i samarbejde med totalrådgiver.

Grundet de skærpede krav til statisk og brandteknisk dokumentation, så skal der desuden tilknyttes certificeret statiker og certificeret brandrådgiver. Udgiften til certificerede statiker og certificeret brandrådgiver anslås samlet til ca. 105.000 kr.


Ved en indledende drøftelse med den certificerede brandrådgiver står det klart, at ved en tilbygning som ændrer på det eksisterende brandmæssige forhold, så vil der blive stillet krav om ABA anlæg. Kravet om ABA vil enten være i den del af institutionen der ombygges, hvilket ikke giver mening med delvis dækning, da der så skal laves konstruktionsmæssige brandadskillelser i bygningen. Anden mulighed vil være ABA anlæg i hele institutionen, hvilket i dette tilfælde giver bedst mening, da der opnås en fuld dækning af bygningen, for en relativ lille merudgift. Dog vil driftsudgiften være mindre ved en fulddækkende ABA installation, da der ikke skal etableres brandspjæld på ventilation, som efterfølgende også skal serviceres.


Det samlede anlægsbudget anslås til ca. 1,7 mio. kr.

Budgettet ser overordnet ud som følger:

- Håndværkerudgifter 1,325 mio. kr. (inkl. fulddækkende ABA anlæg, uforudsete udgifter og byggepladsomkostninger)

- Omkostninger 0,375 mio. kr. (honorar til Totalrådgiver, forundersøgelser, internt honorar, samt omkostninger til certificeret statiker og certificeret brandrådgiver)


Selv ved en markant egenfinansiering af Tumlehøj på 0,5 mio. kr., som er en mulighed ved benyttelse af indefrosne driftsmidler, så vil der fortsat mangle 0,2 mio. kr., svarende til ca. etableringsomkostninger for ABA-anlæg, som ikke var en del af projektet fra moderniseringsplanen fra 2017.


Forvaltningen foreslår, at der bevilliges 0,2 mio. kr. fra puljen "moderniseringsplan daginstitutioner" med henholdsvis 0,125 mio. kr. i 2021 og 0,075 mio. kr. i 2022. Se desuden særskilt dagsordenspunkt vedr. prioritering af midler fra "moderniseringsplan daginstitutioner" og "løbende opsamling - skoler".


Tidsplan

Når projektomfang, anlægsbudget og finansiering er afklaret, så udarbejdes en endelig tidsplan i samarbejde institutionen. Dette for at sikre mindst mulig gene for institutionen, når der skal laves bygningsmæssige tiltag i eksisterende grupperum, så skal lokalet afgives i periode. Mulighederne for afgivelse af et grupperum, skal ses i sammmenhæng med Covid-restriktioner, som gør der skal bruges mere plads og flere indgange. Anlægsarbejdet kunne være en mulighed, når der færrest børn i institutionen fra 1. april, samt der er størst chance for godt vejr, som giver mulighed for mange udendørs aktiviteter. Derfor skubbes udarbejdelsen af den endelige tidsplan, indtil projekt og økonomi er på plads.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Der blev ved budget 2021-2024 bevilget 1,0 mio. kr. til udvidelse af ét grupperum i form af en tilbygning i daginstitutionen Tumlehøj Suldrup. Tilbygningen er en del af de tiltag der var beskrevet i moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler i 2017.

Der er siden vurderingen af disse bygningsmæssige tiltag kommet nyt bygningsreglement, som indeholder skærpede krav til statisk og brandteknisk dokumentation, samt der stilles krav om installation af ABA anlæg i hele institutionen. Dettte udfordrer budgettet, som betyder der er behov for at vurdere på budgettet for projektet.

Herunder indstilles overordnede udbudsbetingelser, samt der orienteres om valg af rådgiver og frigivelse af midler til denne og forundersøgelser. Derudover forslag til restfinansiering af projektet i Tumlehøj.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0