1. Nedrivning af den gl. jernbanestation i Nørager.
Efter forventet godkendelse på Byrådsmøde den 31. marts opstartes nedrivningen af den gl. stationsbygning i Nørager. Entreprenør er valgt og økonomi er godkendt for ca. 1 år siden.
2. Solvarmeprojekt i Bælum
Bælum Varmeværk har meddelt følgende:
Bælum Varmeværk har besluttet at sætte solvarmeprojektet på standby. Hvorvidt Bælum Varmeværk beslutter at genoptage solvarmeprojektet kendes ikke for nuværende, men en eventuel genoptagelse af projektet vil ikke ske før i 2017.
Indtil videre har Bælum Varmeværk besluttet følgende:
- Koordinering omkring kloakrenoveringsprojekt i Vestergade er indstillet – Rebild Forsyning er orienteret herom.
- Processen med myndighedsbehandling, grundkøb og kommunegaranti fortsættes ind til videre.
Efter påskeferien afholder Bælum Varmeværk bestyrelsesmøde for at træffe beslutning om ovenstående og vil her vende tilbage til Rebild Kommune.
Center Plan, Bug og Vej har sendt lokalplanforslag nr. 295 for solvarmeanlægget i høring.
3. Byggemodning Odderen
Tilladelser:
Tilladelsen fra Bane Danmark er givet på en række vilkår, som betyder, at der skal laves en geoteknisk risikovurdering for arbejder tæt på banen og en jernbanesikkerhedsplan. Den geotekniske risikovurdering og jernbanesikkerhedsplan blev godkendt af Bane Danmark 18. marts, dog igen med nogle udførelsesmæssige vilkår. Disse vilkår har ikke betydning for udnyttelse af tilladelsen.
Orbicon blev den 11. marts af Rebild Forsyning gjort opmærksom på, at de manglede at indsende en ansøgning om tilladelse til grundvandssænkning og udledning af oppumpet vand ifm. lægning af regnvands- og spildevandsledninger. Ansøgningen blev indsendt 14. marts. Der blev givet tilladelser den 29. marts og Orbicon er blevet bedt om at følge op på om vi kan bruge tilladelserne med det samme eller om der skal ventes på klagefristens udløb.
Tidsplan, herunder igangsætning og kontrakt:
Det vurderes, at kontrakt kan indgås og arbejdet påbegyndes når der er afklaret om ovenstående tilladelser kan bruges med det samme. En realistisk tidsplan for arbejderne udførelse afventer ny dialog med entreprenøren.
4. Status på mål og ressourcer i Center Natur og Miljø
På mødet orienterer centerchefen for status på centrets mål og ressourcer - og eventuelle afvigelser fra planen.
5. Henvendelser til udvalget
- Naboer til minkfarm på Nibevej 206, 9530 har gjort indsigelse mod godkendelse til udvidelse.
- AgriNord har på vegne af Skindbjerg vandværk og lodsejere, klaget over - og bedt om genoptagelse af - kommunens afgørelse vedr. tilslutningskrav til Skørping Vandværk.
6 - Evaluering af mødet