Med den nye dagtilbudslov udvides forældrebestyrelsens kompetenceområde, således at forældreinddragelsen styrkes i den enkelte institution og på tværs af institutioner i kommunen. Den øgede forældreinddragelse skal understøtte dagtilbuddenes trygge pædagogiske læringsmiljøer.

Den nye lov fastsætter, at i de kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, som består af flere enheder, skal en forælder fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Det ændrer ved styrelsesvedtægten for dagtilbud i forhold til forældrebestyrelsens sammensætning og valg.

Derudover bliver det muligt at danne forældrebestyrelser på tværs af daginstitutioner og/eller på tværs af dagpleje og daginstitution. Det er blot et krav, at der er flertal i herfor i de enkelte forældrebestyrelser. Beslutninger, der træffes i en tværgående forældrebestyrelse, men som kun vedrører enten dagpleje eller daginstitution, træffes af de medlemmer som repræsenterer det pågældende område. Muligheden skrives ind i styrelsesvedtægten.

Endelig er forældrebestyrelsens kompetencer udvidet med den nye dagtilbudslov. Udover forældrebestyrelsens hidtidige kompetencer skal forældrebestyrelsen jf. dagtilbudslovens §15 tilmed fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, ligesom forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan og i daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til Mini-SFO, SFO og skole. 

Samarbejdet mellem dagtilbud og hjem kan f.eks. vedrøre:
- Principper for dagtilbud/hjem samtale
- Hente og bringetidspunkter
- Håndtering af forældres afholdelse af ferie med barnet
- Gå-hjem-møder om inddragelse af forældre i børns læring
- Fokuseret forældreinvolvering gennem specifikke tiltag som f.eks. en frivillig børneplan og familiedeltagelse i dagtilbuddet

I Rebild Kommune er forældrebestyrelsen allerede involveret i arbejdet med den pædagogiske læreplan, hvorfor dette fortsætter som hidtidig. Derfor tilføjes blot "principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem" og "inddragelse vedr. gode overgange" til forældrebestyrelsens kompetencer i styrelsesvedtægten.

Ovenstående ændringer kan ses i bilag, som er vedlagt sagen. Bilagget har været i høring i forbindelse med sag om decentralisering af dagplejens ledelse, sparring og vejledning. Ændringerne i bilagget vedrørende forældrebestyrelsens kompetencer sendes ikke særskilt i høring, da der er tale om direkte implementering af ny lov.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen om lovændringen til efterretning og godkender tilpasninger i styrelsesvedtægten 

Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til skoleområdet. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/18 med det overordnede formål, at få en tildelingsmodel “der i højere grad giver lige mulighed for at drive skole”.

Den nye tildelingsmodel består overordnet af en minimumstildeling til 22 elever pr. klasse (og op til maks 26 elever), en indskolingsmodel samt en tildeling til skolernes administration og øvrige udgifter. Endelig er der indlagt en fast tildeling til de små skoleafdelinger i Blenstrup og Ravnkilde.

Sammen med beslutningen om at indføre en ny tildelingsmodel på skoleområdet blev det desuden besluttet at evaluere modellen i efteråret 2018. Sidstnævnte er baggrunden for den evaluering der her fremlægges. Evaluering af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet sker i et særskilt forløb og fremlægges i foråret 2019.

Evalueringens fokus

Rammerne omkring den gennemførte evaluering blev fastlagt i det politisk vedtagne kommissorium for evalueringen (BFU15/8-2018). Jævnfør kommissoriet har fokus været lagt på to hovedbestanddele:
1. Økonomiske data - hvad er den økonomiske status efter indførsel af tildelingsmodellen, såvel for den enkelte skole som for det samlede skolevæsen?

2. Skolernes oplevelse af virkeligheden med den nye tildelingsmodel - hvordan oplever skolerne deres mulighed for at drive skole, indenfor de økonomiske rammevilkår givet af den nye tildelingsmodel?

Evalueringen er udarbejdet i samarbejde mellem Center Børn og Unge og Fællescenter Økonomi og It, og herudover har kontraktholderne på skoleområdet været inddraget som referencegruppe.

Evalueringens resultater

I forhold til de økonomiske data peger evalueringen grundlæggende på, at det overordnede formål med den nye tildelingsmodel - "at give mere lige mulighed for at drive skole" - er indfriet. Rebild Kommune har en forskelligartet struktur på skoleområdet: store og små skoler, by- og landskoler. Dette forhold bevirker, at mulighederne for skoledrift i udgangspunktet er forskellige, men den nye tildelingsmodel er med sine omfordelende faktorer med til at mindske forskellene. Således ses det af de økonomiske data, at skolerne har nærmet sig hinanden ift. deres gennemsnitlige tildeling. Minimumstildelingen til 22. elever pr. klasse er med til at hjælpe skoler med en gennemsnitlig klassekvotient under 22, mens de faste tildelinger til små skoleafdelinger giver en højere grad af budgetmæssig sikkerhed for dem

I forhold til at kunne sige noget om skolernes oplevelse af mulighederne for at drive skole indenfor rammerne i den nye tildelingsmodel, er skolelederne blevet brugt som referencegruppe i evalueringsprocessen. Skolelederne anerkender grundlæggende, at den nye tildelingsmodel indfrier sin overordnede målsætning - at sikre mere lige muligheder for at drive skole. Fra enkelte store skoler er der dog givet udtryk for, at tildelingsmodellens omfordeling har ramt disse skolers økonomier negativt, og under ét giver skolelederne udtryk for, at de generelt oplever en knaphed på ressourcer.

Høringssvar

Ved høringsfristens udløb er der indkommet 9 høringssvar fra følgende høringsparter: 1) Fælles høringssvar fra bestyrelserne for Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen og Øster Hornum Børneunivers, 2) Bestyrelsen for Kilden Børne- og Ungeunivers, 3) Bestyrelse og MED Sortebakkeskolen, 4) Bestyrelse Skørping Skole, 5) Bestyrelse Suldrup Skole, 6) Bestyrelse Haverslev-Ravnkilde Skole, 7) Bestyrelse Øster Hornum Børneunivers, 8) MED Øster Hornum Børneunivers, 9) Skolelederforeningen. Høringssvarene er vedlagt sagen som bilag.

Strukturdel - er mulighederne blevet mere lige?

Helt overordnet giver bestyrelserne for små og mellemstore skoler som Haverslev-Ravnkilde Skole, Suldrup Skole og Sortebakkenskolen udtryk for, at den nye tildelingsmodel har gjort mulighederne for at drive skole i alle dele af Rebild Kommune mere lige. Dog gør såvel Suldrup Skole som Sortebakkeskolen opmærksom på, at fordelingen af midler stadig ikke er lige. Bestyrelsen for Kilden Børne- og Ungeunivers finder, at tildelingsmodellen repræsenterer et godt forsøg på at skabe et balanceret skolevæsen, mens bestyrelsen for Øster Hornum Børneunivers, i sit selvstændige høringssvar, udtrykker tilfredshed med en øget gennemsigtighed i tildelingen.

Mens et flertal af de små og mellemstore skoler således overordnet finder, at den nye tildelingsmodel fordeler midlerne mere lige end den gamle, giver bestyrelserne for Skørping Skole, Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen derimod udtryk for, at de har mistet ressourcer - dette som følge af den nye tildelingsmodels fokus på at understøtte økonomien på de små og mellemstore skoler.

Skolernes oplevelse af virkeligheden med den nye tildelingsmodel

Foruden ovenstående elementer fra høringsvarene, rummer de enkelte høringssvar hver især forskellige bemærkninger til den ny tildelingsmodel. Skørping Skole gør således bl.a. opmærksom på, at de finder det uhensigtmæssigt, at skolerne ikke tildeles midler for elev nr. 27 og 28. Herudover så skolen gerne, at elevtallet, der danner udgangspunkt for tildelingen, tilrettes løbende over året, fremfor alene én gang årligt (5. september i hele landet). Endelig finder skolen, at evalueringen kommer til at give et skævt billede af skolernes økonomi, idet evalueringen af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet foregår særskilt.

At det kan være svært at se særskilt på økonomien for almenområdet og specialundervisningsområdet fremhæves også af Kilden Børne- og ungeunivers. Herfra udtrykkes desuden bekymring for, om tildelingsmodellen i tilstrækkelig grad evner at tage højde for de socioøkonomiske forskelle i de forskellige dele af kommunen, og de deraf afledte forskelligheder i grundlaget for skoledrift. Til dette kan bemærkes, at den socioøkonomiske faktor er indregnet i tildelingsmodellen for specialundervisningsområdet. Faktoren genberegnes hver 4. år, og næste gang i 2020.

Suldrup skole gør i sit høringssvar opmærksom på, at samarbejdsaftalen på skoleområdet udfordrer skolernes økonomi, da aftalen prioritere dele af skolens økonomi og at der savnes midler til vikardækning i den nye tildelingsmodel.

Oplevelse af knaphed på ressourcer 

Stort set samtlige høringssvar tilkendegiver, at skoleområdet i Rebild Kommune bør tilføres yderligere ressourcer. Dette sker bl.a. med henvisning til, at Rebild Kommune, målt på udgifter pr. 6-16 årig i folkeskolen, ligger under gennemsnittet i Region Nordjylland.

Forvaltningens kommentar til høringssvarene

I forhold til strukturdelen så var formålet med den ny tildeling at få en mere ligelig fordeling af midlerne, herunder sikre de små skoler et ordentligt økonomisk fundament. Evalueringen peger på, at dette synes at være lykkedes, hvilket også afspejles i høringssvarene, hvor de små og mellemstore skoler generelt føler sig bedre hjulpet med den nye model, mens de store skoler har en oplevelse af, at de har måttet afgive ressourcer. Som det fremgår af evalueringen har alle skoler dog fået tilført midler, også de store skoler, som har oplevet tilbagegang i elevtal. Dette skyldes, at der blev tilført flere midler til skoleomådet ved indføring af den nye tildelingsmodel.

I forhold til opdelingen af evalueringen i special- og almendel, er dette sket ud fra et ønske om at udarbejde en grundigere analyse af specialundervisningsområdet. Evalueringen af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet skal tage højde for den kompleksitet, der gør sig gældende på dette område, og derudover ønskes en evaluering, der kan give anledning til læring på tværs af skoler i forhold til at styrke inklusionsindsatsen.

Rammerne omkring den nye tildelingsmodel betyder, at der ikke gives ekstra midler til elev nr 27 og 28. Dette fordi skolerne her har mulighed for at sige nej til elever, som ikke bor i skoledistriktet. Og at tildelingen sker på baggrund af 5. september, bunder i et tidligere politisk ønske om, at undgå udsving i skolernes budgetter i løbet af skoleåret. Det bemærkes videre, at det er yderst sjældent, at ændring i elevtal i løbet af skoleåret reelt fører til oprettelse/nedlæggelse af klasser.

Den nye Samarbejdsaftale på folkeskoleområdet i Rebild Kommune har medført en større ensartethed i arbejdsvilkårene for lærerne på skolerne. Aftalens muligheder og begrænsninger har været drøftet i referencegruppen, og der er enighed mellem forvaltning, skoleledere og lærerforening om at fortsatte aftalen uændret.

Puljen til vikardækning, som lå i den gamle tildelingsmodel, med indførsel af den nye model blev gjort til en del af den generelle tildeling.

Med baggrund i den gennemførte evaluering foreslår forvaltningen, at den nye tildelingsmodel fortsætter uændret, med den lille ændring, at budgettet til skolernes forbrugsudgifter fremadrettet tildeles med baggrund i forbruget de seneste tre år, fremfor som nu, hvor budgettet består i en prisfremskrivning af forudgående års budget. 

Indenfor den økonomiske ramme

Forvaltningen indstiller til Børne- og Familieudvalget, at den nye tildelingsmodel fortsætter uændret med den justering, at budgettet til skolernes forbrugsudgifter fremadrettet tildeles med baggrund i forbruget de seneste tre år.