Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Inden for den økonomiske ramme

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede 30. marts 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til dagtilbudsområdet i Rebild Kommune. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra 1. august 2017 med ønske om at "øge gennemsigtigheden i tildelingen og inddrage socioøkonomiske faktorer". Endelig besluttede Byrådet, at den nye tildelingsmodel skulle evalueres i efteråret 2018.

Hovedfokus for evalueringen var at afdække, hvorvidt tildelingsmodellen lever op til succeskriterierne om at øge gennemsigtigheden i tildelingen og inddrage den socioøkonomiske faktor. Evalueringen er udarbejdet i samarbejde med dagtilbuddene, som har været referencegruppe for evalueringen. Den endelige evaluering med forvaltningens kommentarer er vedlagt som bilag.

På baggrund af en vurdering af tildelingsmodellens faktiske udmøntning og dagtilbuddenes oplevelse med modellen konkluderer evalueringen; at den nye model formår at øge gennemsigtigheden i tildelingen og at inddrage den socioøkonomiske faktor. Dagtilbuddene er generelt tilfredse med den nye tildelingsmodel, som de mener er fair og fungerer.

Ved den nye tildelingsmodels vedtagelse var der et par dagtilbud, som mistede penge ved denne model. For at sikre den kollektive opbakning valgte udvalget af tilføre midler til området fra puljen Fremtidens Dagtilbud i 2017 og 2018. Der var tale om henholdvis 56.214 kr. i 2017 og 134.914 kr. i 2018. Der er enighed blandt dagtilbudslederne om, at situationen er en anden i dag. Der er kommet andre penge til området, børnetallet er ændret, ligesom der er kommet nye institutioner til. Hvis den ekstra tilførsel opretholdes reducerer det på ny gennemsigtigheden i modellen, hvilket var et af kritikpunkterne med den tidligere tildelingsmodel. Der er opbakning fra dagtilbuddene til at fortsætte med den nye model uden den ekstra tilførsel grundet den nye situation og ønsket om en gennemsigtig tildelingsmodel.

Forslag til mindre administrative justeringer

Med baggrund i den gennemførte evaluering har forvaltningen en række forslag til mindre administrative justeringer af modellen:

- Forvaltningen foreslår, at den socioøkoniske faktor fortsat beregnes for distriktets børn, men at den genberegnes hvert 4. år. Det betyder, at næste genberegning er i 2020.

- I udgangspunktet for den nye tildelingsmodel blev det besluttet, at tildelingen til ejendomsudgifter skulle baseres på de reelle udgifter hertil baseret på et gennemsnit for den foregående tre-årige periode. Der var ikke i udgangspunktet indtænkt en genberegningsmodel eller regulering af denne. Da udgifter til el, vand og varme mv. kan svinge meget - både i forbrug og priser og mellem distrikter, foreslår forvaltningen, at der fremadrettet foretages en genberegning af tildelingen til ejendomsudgifter årligt, baseret på de foregående tre års reelle forbrug.

Høringssvar

Evalueringen har været  sendt i høring i dagtilbud, og der er indkommet 11 høringssvar (vedlagt i bilag).

Høringssvarene er overvejende enige i at bakke op om tildelingsmodellen og fremhæver, at den opleves retfærdig og gennemsigtig. Der er også opbakning til de mindre justeringer, som foreslås i evalueringen vedr. løbende genberegning af ejendomsudgifter og socioøkonomisk faktor. Der er flere høringssvar, som påpeger, at den samlede tildeling er for lille, og gør det til en udfordring at drive dagtilbud.

Det vurderes positivt, at en del af midlerne fordeles baseret på socioøkonomi, og et enkelt høringssvar ønsker, at en større del af midlerne fordeles således. Støvring Nords bestyrelse fremhæver, at det er beklageligt, at de mister "overgangstillæget", som nulstillede dem økonomisk fra overgangen fra den gamle til den nye model. Forvaltningen bemærker, at den samlede gruppe af dagtilbudsledere bakker op om den nye tildelingsmodel på trods af at overgangstillægget frafalder.

Derudover påpeger Støvring Nords bestyrelse i deres høringssvar, at grundtildelingen er skæv, fordi der ikke gives tilstrækkeligt i grundtildeling til f.eks. det 4. og 5. hus kontra det/de første hus/huse, hvilket gør det svært at drive ledelse for de midler. Forvaltningen bemærker, at modellen vægter husene forskelligt grundet de stordriftsfordele, der er ved at have et 4. hus kontra det 1. hus. Hvis hvert hus skulle vægtes lige højt i tildeling, ville det betyde en ændring i modellen, som medfører, at midlerne tages fra andre områder, da puljen er den samme. Endelig er det ikke i grundtildelingen der alene er midler til ledelse, da midler til ledelse også findes i den variable tildeling. Derfor anbefaler forvaltningen, at tildelingsmodellen fastholdes vedr. tildeling pr. hus med nuværende graduering.

Fra Øster Hornums bestyrelse og MED-udvalg pointeres det, at Øster Hornum bliver tildelt færre midler med den nye tildelingsmodel, og at den socioøkonomiske model er vægtet forkert, idet børn fra det velstillede Guldbæk-område gør brug af et privat tilbud. Problematikken er medtaget og kommenteret i evalueringen, som har været i høring. Forvaltningen fastholder anbefalingen om, at den socioøkonomiske faktor beregnes på baggrund af distriktets børn og ikke den enkelte institutions.

Et enkelt høringssvar påpeger, at tildelingsmodellen bør analyseres igen, såfremt dagplejen bliver knyttet op på det samme kontraktområde, da disse to opgaver vil få indflydelse på hinanden.  Forvaltningen henviser til, at der med beslutning omdecentralisering af dagplejen er besluttet en evaluering efter 2 år, hvor der særligt kommer fokus på bl.a. den økonomiske ramme.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

I forbindelse med beslutning om indførsel af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet blev det samtidig besluttet at gennemføre en evaluering af modellen i efteråret 2018. Hermed fremlægges høringssvar af evalueringen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager det forventede regnskab for 2018, for specialområdet skole, til efterretning.

Økonomi

Det forventede regnskab for 2018 foventes at ende på et merforbrug omkring 3,6 mio.kr. Dertil kommer merforbrug fra 2017 på 2,3 mio. kr. Da sidstnævnte som udgangspunkt overføres, vil det samlede merforbrug ende på omkring 5,9 mio.kr. med forbehold for forskydninger i forbindelse med afregningen af mellemkommunale betalinger mv.

Sagsfremstilling

I nedenstående tabel ses det forventede regnskab for 2018 for specialområdet skole fordelt på de specialskoletilbud, der visiteres og afregnes centralt af forvaltningen. Det drejer sig om specialskoler i kommunen og udenfor kommunen, specialklasser udenfor kommunen, støttetimer udenfor kommunen, interne skoler samt specialSFO i og udenfor kommunen (der er pt. ingen specialSFO i kommunen). Derudover er der udlagt 17,8 mio. kr. til skolerne udover det de får med tildelingsmodellen, som skal bruges på specialundervisning på distriktsskolen eller i kommunens specialklasser. 

Som det ses vil en overførsel af sidste års merforbrug, sammenlagt med dette års merforbrug, ende i en samlet forventet budgetoverskridelse på omkring 5,9 mio.kr. Heraf udgøres de omkring 3,6 mio.kr. af årets merforbrug mens de 2,3 mio.kr. er overførsler fra sidste år.

20.2 undervisning

Disponerede udgifter d.d.

Forventede disponerede udgifter 31/12

Forventede udgifter

28.366.837

28.366.837

Læringscenter Himmerland (specialskole)

9.683.744

9.683.744

Institutionen Rold Skov (specialskole)

0

0

Specialtilbud udenfor kommunen

12.757.480

12.757.480

Støttetimer i egne tilbud (over 9 støttetimer)

453.188

453.188

Støttetimer i andre tilbud (over 9 støttetimer)

1.062.512

1.062.512

Interne Skoler

2.613.396

2.613.396

Special SFO

1.796.517

1.796.517

Forventede revisiteringer og tilgang

0

Samlet budget

24.805.300

24.805.300

Forventet afvigelse indeværende år excl. overførsel

-3.561.537

-3.561.537

Overførsel fra sidste år

-2.344.476

-2.344.476

Forventet afvigelse indeværende år incl. overførsel

-5.906.013

-5.906.013

- = merforbrug og + = mindreforbrug

Nedenstående graf viser fordelingen af udgifter pr måned til og med december, samt budgettet for 2018 og regnskabet for hele 2017.

 Nedenstående graf viser fordelingen af antal børn i de forskellige kategorier af specialtilbud til og med december måned 2018 samt fordelingen i hele 2017.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Med baggrund i decembertallene for specialområdet skoletilbud forventes regnskabet for 2018 at ende på et samlet merforbrug på omkring 3,6 mio. kr. (inklusiv politisk besluttet tilførsel af 0,5 mio.kr. til budgettet). Resultatet er med forbehold for mindre forskydninger i forbindelse med afregningen af mellemkommunale betalinger mv. Foruden årets merforbrug vil merforbruget fra 2017 på 2,3 mio. kr., som udgangspunkt blive overført.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0