Den fælles nordjyske finansieringsaftale om drift af Taleinstituttet og Hjerneskadecentret under Aalborg Kommune udløber med udgangen af 2019. I KKR har et flertal af kommunerne besluttet, at finansieringsaftalen ikke forlænges. Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune har siden februar haft drøftelser på chef- og direktørniveau, med henblik på at afdække om det nuværende samarbejde i Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) mellem Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerlands Kommune kan udbygges med Rebild Kommune, samt om det er muligt at løfte det faglige niveau til også at omfatte ekspertydelser, som typisk har været købt hos Taleinstituttet og Hjerneskadecentret eller i Region Midt.

Aalborg Kommune har tilbudt, at kommunerne fra 2020 og frem kan indgå bilaterale aftaler. Aftalerne indgås i pakker på forskellige ydelsestyper og for 2 eller 4 år ad gangen. Ubrugt økonomisk ramme vil ikke kunne overføres imellem ydelsestyper, men alene på tværs af år ved indgåelse af 4-årige aftaler. Aalborg Kommune satte en kort frist (ultimo april 2019) for indgåelse af bilaterale aftaler for 2020. Forvaltningen rettede primo april henvendelse til Aalborg Kommune med en forespørgsel om mulighed for at udsætte svarfristen med minimum en måned, således at den alternative løsning i Himmerland kunne undersøges. Dette afviste Aalborg Kommune, hvorfor muligheden for at gøre brug af Taleinstituttet og Hjerneskadecentret i 2020 vil skulle ske til VISO-takst (se økonomiafsnit).

Samarbejdsaftalen på voksenområdet med Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner

Mariagerfjord Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Rebild Kommune har sammen udarbejdet vedlagte oplæg til en samarbejdsaftale (se bilag) på voksenområdet til beslutning i de tre kommunalbestyrelser med virkning fra 1. januar 2020. Aftalen bygger på følgende:

• Aftalens målgruppe er borgere med erhvervede eller medfødte handicap indenfor hjerneskader og borgere med stemmevanskeligheder. Derudover er der mulighed for borgere med generelle indlæringsvanskeligheder og sindslidelse eller Parkinsonisme/sklerose.
• Aftalen løser det samlede specialiserede tilbud overfor borgere i målgruppen i de tre kommuner indenfor det kommunalt fastsatte kvalitetsniveau og gældende lovgivning, herunder specifikt overholdelse af Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer for erhvervet hjerneskade. Ydelseskatalog vedhæftet. CKU vil i efteråret 2019 efteruddanne personalet til at kunne varetage opgaverne omkring Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS er en sygdom, som rammer de motoriske nerver i hjerne, hjernestamme og den forlængede rygmarv, og som med tiden blandt andet giver synke- og talebesvær), borgere med løbsk tale, Laryngotonede (strubeopererede) og mundhuleopererede, som tidligere har været købt hos Taleinstituttet. Specialfysioterapi kan købes igennem Børn i Bevægelse (BIB) i Vesthimmerlands Kommune, der har efteruddannet og specialiseret en fysioterapeut. De neuropsykologiske undersøgelser vil fremover blive købt udført igennem Center for Pædagogik og Psykologi (CPP) i Vesthimmerlands Kommune med supervision af neuropsykolog fra Østerskoven i Hobro, Taleinstituttet eller Region Midt. Lignende opgaver kan efter aftale på sigt varetages af PPR/sundhedsmedarbejdere i Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune.
• Undervisningen vil foregå på lokaliteter rundt i de tre kommuner, hvilket vil minimere borgernes transporttid.

• Aftalen skal sikre dialog om tilbud, planlægning, kvalitet og udvikling i de enkelte faglige tilbud og skolen som helhed. Dette sker i en administrativ styregruppe, hvor fagchefen for de tre kommuner har sæde med ad hoc deltagelse af lederen af CKU.
• Aftalen skal sikre, at undervisningstilbuddene koordineres fagligt og planlægningsmæssigt med den samlede vifte af tilbud på det sociale område. Hver af de tre kommuner udpeger en visitator og en stedfortræder for denne, som forestår visitation, og er kontaktperson til CKU.
• Aftalen er gældende fra 1. januar 2020 og indtil videre, med et opsigelsesvarsel på 1 år til udgangen af et kalenderår. Aftalen er uopsigelig til og med 31. december 2021. Aftalen skal løbende evalueres og styregruppen foranstalter, at der årligt udarbejdes en evalueringsrapport.
• Aftalen er under lov om specialundervisning for voksne, så der skal nedsættes en bestyrelse med et medlem fra hver kommunalbestyrelse, to medlemmer udpeget af handicaporganisationerne, to medarbejdere valgt af og blandt institutionens lærere og øvrige medarbejdere og et medlem valgt af og blandt institutionens brugere. Fra Vesthimmerlands Kommune er valgt Kirsten Moesgaard, og fra Mariagerfjord er valgt Peter Muhl.
• Aftalen er fuldt takstfinansieret som det fremgår af ydelseskataloget (se bilag). Dog forpligter alle tre kommuner sig til at købe ydelserne hos CKU, hvis de er i stand til at løse opgaven.

Samarbejdsaftalen løser det samlede specialiserede tilbud overfor voksne borgere i målgruppen i de tre kommuner indenfor det kommunalt fastsatte kvalitetsniveau og gældende lovgivning, herunder specifikt overholdelse af Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer for erhvervet hjerneskade.

Det er forvaltningens faglige vurdering, at vi med aftalen får en opgaveløsning, der vil kunne matche borgernes behov.

Organisering og kommunikation

Siden februar 2019 har der været afholdt 4 møder med deltagelse af fagchefer og direktører fra Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune. Derudover har der været afholdt et antal arbejdsmøder med blandt andet Østerskoven.

Samarbejdsaftalen er til politisk behandling i de tre kommuner i september måned 2019.

Ydelser på børneområdet

På børneområdet vil Rebild Kommunes PPR fremadrettet varetage de enkleste af de specialiserede opgaver, der tidligere er blevet løst gennem Taleinstituttet / Hjerneskadecentret. Der er tale om problematikker, som Rebild Kommunes tre tale- og hørekonsulenter forventes at blive i stand til at varetage med uddannelsesmæssig opkvalificering. Der vil også være opgaver, hvor barnets udredning nødvendigvis skal foretages af en ekstern udbyder med høj specialisering, og hvor den efterfølgende træning kan varetages af en medarbejder i PPR.

Til børn med problematikker hvor der kræves en høj grad af specialisering i både udredning og træning, vil disse ydelser fortsat blive håndteret eksternt gennem køb af ydelser fra Taleinstituttet / Hjerneskadecentret eller vejledning gennem VISO. Dette vil typisk være meget få børn.  

Forvaltningens indstilling

Forvaltningen indstiller, at Rebild Kommune tilslutter sig samarbejdsaftalen på voksenområdet med Vesthimmerlands og Mariagerfjord Kommuner. Forvaltningen vurderer, at denne aftale vil løse det samlede specialiserede tilbud for voksne borgere i målgruppen. Desuden vil tilbuddet kunne leveres i egen kommune, hvilket vil betyde kortere transporttid for de fleste borgere. Endelig er aftalen takstfinansieret, hvorfor Rebild Kommune fremover alene har udgifter til faktisk leverede ydelser. På børneområdet indstiller forvaltningen, at ydelserne fremover leveres af PPR i Rebild Kommune med tilkøb af de mest specialiserede ydelser enten i de øvrige kommuner i Himmerland eller hos Taleinstituttet.

Forvaltningen indstiller, at denne løsning sendes i skriftlig høring hos Rebild Kommunes Handicapråd med høringsfrist 15. september 2019. Sagen vil komme til fornyet politisk behandling på udvalgsmøderne d. 24. og 25. september.  

Den nuværende finansieringsaftale med Taleinstitut og Hjerneskadecenter, der udløber ultimo 2019, indebærer, at Rebild Kommune betaler et fast beløb uanset hvor mange personer, der er i behandling. Faktisk forbrug viser hvor meget der er forbrugt i hhv. 2017 og 2018. Uforbrugt ramme er udtryk for, at Rebild Kommune under den nuværende aftale med Taleinstitut og Hjerneskadecenter Nordjylland ikke har forbrugt lige så meget, som der er betalt for i hverken 2017 eller 2018:

Forvaltningen forventer, at behovet for ydelser på området i 2020 og fremover vil afspejle det hidtidige forbrug. På den baggrund anvendes i det følgende helårstal fra 2018 som pejlemærke:

Når der tages udgangspunkt i takster og antal forbrugte timer fra 2018, ser den økonomiske sammenligning således ud:

Der er i budget 2019 1,2 mio. kr. til objektiv finansiering af Taleinstitut og Hjerneskadecenter. Denne budgetpost videreføres som udgangspunkt i 2020. Et evt. mindreforbrug i 2020 ved de nye takstfinansierede løsninger, vil skulle dække stigende efterspørgsel, samt nødvendig uddannelsesmæssig opkvalificering, af de PPR medarbejdere der skal varetage mere specialiserede opgaver på børneområdet.

Den udarbejdede samarbejdsaftale på voksenområdet bygger på fuld takstfinansiering, og alle tre kommuner forpligtiger sig til at købe ydelsen hos CKU, hvis de kan løfte opgaven. Serviceniveauet fremgår af ydelseskataloget.

Hvis det indenfor en overgangsperiode på to år viser sig, at en central visitation ud fra det kommunalt besluttede serviceniveau fører til en lavere efterspørgsel, garanterer de tre kommuner et mindstekøb på 4.200.000 kr. om året. Af disse forpligter Rebild Kommune sig til et forbrug ved CKU for minimum 0,2 mio. kr. årligt i 2020 og 2021.

Økonomien i en løsning på børneområdet, hvor PPR løser en del af de opgaver, der tidligere blev videresendt til Taleinstitut eller Hjerneskadecenter, forventes at kunne holdes indenfor den nuværende ramme, og aftales internt mellem CFH og PPR.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at sende samarbejdsaftale på voksenområdet med Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerlands Kommune samt løsning på børneområdet hos Rebild Kommunes PPR i høring i Handicaprådet med høringsfrist 15. september 2019.

Sundhedsudvalget, 3. september 2019, pkt. 103:

Indstilling godkendt med bemærkning om, at Ældrerådet også omfattes af høringen.

I december 2018 besluttede Børne- og Familieudvalget at indføre en ny honorringsmodel på familieplejeområdet pr. 1. august 2019.

Udvalget besluttede, at aflønning af plejefamilier og aflastningsfamilier fremadrettet skulle ske via den såkaldte gennemsnitsmodel. Formålet med gennemsnitsmodellen er at fremme fokus på plejebarnets ressourcer. Det er hensigten, at denne model skal hjælpe til at skabe ro og stabilitet omkring plejebarnet og plejeopgaven. Gennemsnitsmodellen skal desuden være med til at skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed ift. plejeforældres indkomst over tid. Modellen vil medvirke til at fremme det gode samarbejde mellem plejeforældre og myndighed. Efter gennemsnitsmodellen baseres honoreringens størrelse på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid. Honoreringsbeløbet fastholdes altså på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet og kan som udgangspunkt ikke genforhandles i løbet af anbringelsesperioden. Det betyder, at plejefamilien i nogle perioder løfter en større opgave end de bliver honoreret for, mens plejefamilien i andre perioder løfter en mindre opgave end de bliver honoreret for. I enkelte tilfælde eksempelvis anbringelse af spædbørn aftales honorar for en kortere periode, hvorefter der foretages en ny vurdering af plejeopgaven.

Udvalget besluttede samtidigt, at overgangen til gennemsnitsmodellen skulle ske i forbindelse med den halvårlige tilsyn af rådgiver, således alle eksisterende plejefamilier som udgangspunkt kunne overgå til den nye aflønningsform pr. 1. august 2019. Samtidig blev det besluttet, at der skulle nedsætte et honoreringsudvalg - bestående af funktionsleder og faglig koordinator (samt sagsansvarlig rådgiver) - til at vurdere plejeopgaven for at sikre bedst kvalitet og ensartethed i honoreringen.

Honoreringsudvalget har i løbet af maj og juni måned på baggrund af de relevante dokumenter, såsom udtalelse fra plejefamilie, statusudtalelser fra skole/dagtilbud, børnesamtale og handleplaner samt evt. lægefaglig dokumentation, på møder med sagsansvarlig rådgiver vurderet, hvilket trin den gennemsnitlige plejeopgave for et konkret barn bør udløse. Efterfølgende har pleje- og aflastningsfamilierne fået tilsendt brev med forslag til trinfastsættelse med begrundelsen for vurderingen. Plejefamilierne har derefter meldt tilbage, om der er enighed omkring trinfastsættelsen. Hvis plejefamilien ikke har været enig i afgørelsen, er de blevet inviteret til et møde med honoreringsudvalget.

I alt er der godt 60 børn i pleje og/eller aflastningsfamilier. Overgangen til en ny honoreringsmodel har medført ændringer for en række pleje- og aflastningsfamilier, men størstedelen er indplaceret på nogenlunde samme niveau som tidligere. I enkelte sager - især i efterværnssager - har der været større udsving mellem det tidligere vederlag og nuværende trin, men der er også sager, hvor overgangen til ny honoreringsmodel har medført en ændring som har givet plejefamilien mere i løn for plejeopgaven.

I alt har godt 20 pleje- og aflastningsfamilier rettet henvendelse og ønsket et møde med henblik på en uddybning af trinfastsættelsen. I enkelte sager har møderne medført en justering af den oprindelige trinfastsættelse grundet eksempelvis nye oplysninger omkring barnet /den unge. I enkelte sager har det været nødvendigt at aftale en faseovergang for at sikre en fortsat god plejeanbringelse. Der er fortsat 6 børn i pleje- og/eller aflastning, hvor der fortsat er en proces i gang i forhold til overgang til en ny plejetidsaftale.

I enkelt sag har overgangen til ny honoreringsmodel medført en opmærksomhed på, om barnet er i den rette anbringelse, hvilket der arbejdes videre med.

Overgangen til en ny honoreringsmodel har således både medført ændringer for nogle plejeforhold af forskellig art. Overgangen har som forventet medført en del møder og drøftelser mellem forvaltning og pleje- og aflastningsfamilier. 

Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 truffet beslutning om en mindre besparelse, som er blevet realiseret i forbindelse med overgangen.  

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orientering til efterretning