Sagsfremstilling
Forslag til lokalplan nr. 271 for et boligområde, Bæveren etape 3 har været i offentlig høring i 8 uger fra den 20. marts 2013 til den 15. maj 2013. (TMU den 5.02.13). I perioden er der indkommet 1 høringssvar, som er kort refereret nedenfor.
Forslag til lokalplan nr. 271 omfatter et areal på ca. 8 ha. Arealet ejes primært af 1 privat grundejer.
Området udlægges til åben lav boligbebyggelse med tilhørende grønne arealer i samme stil som ved Bæveren etape 2. Formålet med lokalplanen er, at
-
udlægge et boligområde med en åben lav bebyggelse på grunde af varierende størrelse
-
afslutte byudviklingen for Bæverenfingeren
Der er mindre uoverensstemmelser mellem afgrænsningen af forslag til lokalplan nr. 271 og afgrænsningen af boligområderne i forslag til Kommuneplan 2013. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 271 kræver en tilretning af afgrænsningen af boligområderne i kommuneplanen. I forslag til Kommuneplan 2013, er denne ændring foreslået, så der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen.
Afsender | Høringssvarets indhold | Forvaltningens bemærkninger | |
1 | Kaj HansenLandinspektør-firmaet LG98på vegne udstykkeren Flemming Christensen | Da der skal gå en kloakledning fra det sydøstlige området til det nordøstlige område ønsker de at ændre vejens placering til det nordøstlige område som vist på vedlagte kortbilag. Ved at flytte vejen kan kloakledningen ligge i vejarealet, ellers skal ledningen ligge langs skel mellem 2 byggegrunde. | Den foreslåede ændring af vejens placering bringer adgangsvejen til de 12 nordøstlige grunde tættere på ejendommen Kærvej 39. Ændringen er derfor sendt i 1 uges fornyet høring ved ejeren af Kærvej 39. Der er ikke modtaget bemærkninger til ændringen. |
2 | Center Plan, Byg og Vej | Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet og godkendt et varmeprojekt for området. | Lokalplanens tekst tilrettes så der står, at området er omfattet af Støvring Kraftvarmeværks forsyningsområde. |