Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne - 1.kvartal 2021

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for 1. kvartal 2021 på voksenhandicapområdet med kontrol af fem sager.
Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon, og det primære fokusområde i 1. kvartal 2021 er opfølgning.

På voksenområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er valgt tilfældigt og har udgangspunkt i Servicelovens § 85 bostøtte i eget hjem samt handicapkompenserende merudgifter jf. SEL § 100.

VUM (voksenudredningsmetoden)
Der er i alle udvalgte sager grundige og fagligt gennemarbejdede VUM udredninger af borgeren.

Opfølgning

Samtlige afgørelser ligger indenfor Rebild kommunes serviceniveau, og der er foretaget rettidig opfølgning.

Opmærksomhedspunkter
I et par af de udvalgte sager bør der fremadrettet være mere fokus på borgerens eget perspektiv og ønsker i udredningerne. Dette har dog ikke haft betydning for borgerens retssikkerhed. De enkelte sager drøftes med den ansvarlige rådgiver. Læringspunkter fra ledelsestilsynet anvendes til samlet læring og udvikling i teamet.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDet kvalitative ledelsestilsyn foretages hvert kvartal på voksenhandicapområdet. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn.

De gennemgåede sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:  

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området 
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger 

Det primære fokusområde for ledelsestilsyn på voksenhandicapområdet i 1. kvartal 2021 er opfølgning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenstående graf viser det samlede antal aktive sager kvartalsvis på voksenhandicapområdet. Den seneste hele måned - januar 2021 - har der været 433 aktive sager på voksenhandicapområdet mod 417 ved seneste ledelsesinformation.


Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager.

Der er anvendt VUM i 93% af sagerne på voksenhandicapområdet, hvilket er status quo ift. seneste ledelsesinformation. I 7% af sagerne er VUM endnu ikke igangsat.

Løbende udvikling:


Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 93% af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Det er et fald på 2% ift. ledelsesinformation fra seneste kvartal.


Løbende udvikling:


Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hvert 5. år. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Der er fulgt rettidigt op i 98% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er et fald på 2% siden seneste kvartals ledelsesinformation.

Opfølgninger pr. 17.februar 2021:


Løbende udvikling i rettidig sagsopfølgning:

Ankestatistik

Vedlagt som bilag er Ankestyrelsens opgørelse over ankeafgørelser i Rebild kommune for 2020 samt information om Ankestyrelsens statistiske kategorisering af afgørelser.

Ankestyrelsen har i 2020 på hele servicelovsområdet truffet afgørelse i 37 sager, hvilket set i sammenligning med landstallene er et meget lavt antal ankesager.

Omgørelsesprocenten for Rebild kommune på hele området er på 47 %, mod 36 på landsplan - hvilket ikke er tilfredsstillende. I omgørelsesprocenten regnes både de ændrede / ophævede afgørelser samt de sager der er hjemvist til fornyet kommunal behandling. Desuden vil sager der både indeholder stadfæstede afgørelser og omgjorte afgørelser kun tælle som en omgjort sag.

På voksenhandicapområdet er der efter Serviceloven i 2020 truffet 11 ankeafgørelser, som fremgår i nedenstående overblik:

Opgjort har Ankestyrelsen truffet følgende afgørelser:

- 6 stadfæstelser

- 5 hjemvisninger

Hjemvisningerne skyldes i 2 sager at Ankestyrelsen ønsker, at Rebild kommune afdækker flere aspekter af sagen forud for afgørelsen. Ankestyrelsen forholder sig dermed ikke til selve den påklagede afgørelse, men til de undersøgelser og observationer, der leder frem til afgørelsen. Der er desuden 2 sager hvor der indholdsmæssigt er 8 stadfæstede afgørelser men 2 hjemviste, som begge udelukkende tæller som hjemviste. Den sidste sag omhandler hjemvisning grundet brug af ekstern konsulent.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget orienteres hvert kvartal om ledelsesinformation på voksenhandicapområdet. Træk af ledelsesinformation er foretaget den 17.februar 2021.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0