Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at praksisplanen for almen praksis godkendes

Sagsfremstilling

Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode en praksisplan for almen praksis. Praksisplanudvalget i Nordjylland består af politiske repræsentanter fra PLO Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland. Praksisplanen er et samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.


Den nye praksisplan er nu fremsendt til godkendelse. Planen har den samme vision som den gældende sundhedsaftale: Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem.


På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen særlig fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

• Børn og unge med særlige udfordringer

• Borgere med psykisk sygdom

• Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger


Praksisplanens 5 pejlemærker

Praksisplanen indeholder 5 pejlemærker med tilhørende målsætninger:


1. Styrke nære relationer

Pejlemærket handler bl.a. om at skabe tydelighed om behandlingsansvaret ved sektorovergange, og styrke kendskab og kommunikation mellem almen praksis og øvrige dele af sundhedsvæsenet. Under pejlemærket behandles bl.a. opgaveoverdragelse, kommunalt-lægelige udvalg (KLU) og brug af digitale muligheder i almen praksis.


2. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov

Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan der sikres målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov. Konkret behandler pejlemærket bl.a. identifikation af børn og unge med trivselsudfordringer, forbedret kommunikation mellem almen praksis, kommuner (herunder PPR) og psykiatri, mere sammenhængende forløb for borgere med kroniske sygdomme, og et mål om øget brug af opfølgende hjemmebesøg.


3. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet

Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan den faglige kvalitet i almen praksis udvikles. Det omhandler bl.a. patientinddragelse, kvalitetsudvikling i almen praksis’ kvalitetsklynger, samt samarbejde om forbedret medicinhåndtering (herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort og dosisdispensering).


4. Sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis for borgeren

Pejlemærket omhandler arbejdet for at sikre borgerne en god og lige tilgængelighed til almen praksis. Det gælder både fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed, samt afprøvning og udbredelse af digitale løsninger for at fremme tilgængeligheden.


5. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen

Pejlemærket beskriver, hvordan almen praksis, kommuner og region vil samarbejde om at sikre nordjyderne en god lægedækning. Pejlemærket beskriver, hvordan der i fællesskab arbejdes for at sikre tilstrækkelig kapacitet i almen praksis i hele regionen på både kortere og længere sigt, herunder inddeling af regionen i lægedækningsområder samt rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger.


Kommuneprofiler

Som en del af praksisplanen er der udviklet kommuneprofiler, som er et vejledende redskab i forbindelse med at sikre lægedækning. Hver kommuneprofil indeholder bl.a. en vurdering af lægedækning og den fremtidige lægedækningsstruktur i den enkelte kommune.


I Rebild Kommunes profil står der følgende i forhold til vurdering af planlægningsområdet:


"Når der ses på indbyggere pr. kapacitet, kan der rettes opmærksomhed mod Nørager. De borgere i lægedækningsområde Nørager, der ikke har læge inden for lægedækningsområdet, har primært læge i lægedækningsområde Hobro eller Aars og i mindre grad Arden og Støvring. Der er stor andel af nye borgere i aldersgruppen 0-14 årige i dag, og det er en udvikling, der forsætter frem mod 2030. Der er et nyt læge- og sundhedshus på vej i Støvring Ådal."


Der står endvidere i Rebild Kommunes profil omkring den fremtidig struktur:


"Der skal fastholdes lægepraksis i lægedækningsområde Nørager, og der arbejdes på at understøtte rekruttering af læger til området. Udviklingen i antallet af nye borgere i de kommende år kan medføre behov for tilførsel af mere lægekapacitet i kommunen."


Regionen har imødekommet Rebild Kommunes høringssvar ved en opmærksomhed på rekruttering, befolkningstilvækst samt en ny model til løbende vurdering af kapaciteten og behov for ændringer. Der er ikke tilført nye kapaciteter til lægedækningsområderne i Rebild Kommune. Derfor skal der fortsat være stort både politisk og administrativt fokus på, at Rebild Kommune har befolkningstilvækst og dermed vil have behov for flere læger i fremtiden. Et fokus der skal arbejdes med blandt andet i forbindelse med opfølgning og implementeringen af planen.


Den videre proces

Efter godkendelse af planen hos de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og PLO Nordjylland, træder planen i kraft. I løbet af planperioden vil der som beskrevet i planen blive arbejdet med konkretisering, implementering og opfølgning på planens målsætninger. Det vil bl.a. indebære politiske dialogmøder med politikere fra de enkelte kommuner. Administrativ vil der blive nedsat en arbejdsgruppe med både kommunale, regionale og PLO repræsentanter, som skal bidrage til opfølgningen og implementeringen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Praksisplanudvalget i Nordjylland godkendte den 10. december 2020 at sende den nye praksisplan for almen praksis til godkendelse hos de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og PLO Nordjylland. Undervejs i processen har Rebild Kommune deltaget administrativt i udviklingen af planen og Sundhedsudvalget har afgivet et forhøringssvar og et høringssvar. Begge høringssvar er vedlagt som bilag. Byrådet skal godkende praksisplan for almen praksis efter end høringsproces.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender proces- og tidsplan for behandling af det opdaterede beslutningsgrundlag for moderniseringsplan med de uddybende notater

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

På Sundhedsudvalgets møde d. 12. januar 2021 besluttede et flertal bestående af Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, at indstille til Økonomiudvalg og Byråd, at den politiske drøftelse af en samlet moderniseringsplan for pleje- og ældreboliger skulle udsættes, samt at der skulle afsættes længere tid.

Målet er en kvalificering af beslutningsgrundlaget for en samlet moderniseringsplan for pleje- og ældreboliger, som grundlag for en fornyet politisk drøftelse af kapacitetstilpasning og modernisering af området.


De politisk fremsendte emner og stillede spørgsmål, som ønskes yderligere belyst, kan samles i følgende fem temaer:
-
Visitation og indflytningsmønstre til plejeboliger
- Fremtidig behov for demens- og specialtilbud
- Kvalificering af prognose og behov for boligkapacitet

- Boligernes standard og kvalitet
-
Muligheder for omdannelse og nye boligformer


Forvaltningen vil kvalificere beslutningsgrundlaget med uddybende notater for hvert af de fem temaer. Disse notater vil indgå i det samlede grundlag.


Forvaltningen lægger op til en proces, hvor Sundhedsudvalget på de kommende møder i april og maj 2021 gennemgår og drøfter de uddybende notater til moderniseringsplanen.

På Sundhedsudvalgets møde i juni lægges der op til politisk stillingtagen til den videre proces for moderniseringsplanen.


Tidsplan for politisk drøftelse af opdateret beslutningsgrundlag:


April: Drøftelse af uddybende notater om: Visitation og indflytningsmønstre samt Fremtidig behov for demens- og specialtilbud


Maj: Drøftelse af uddybende notater om: Prognose og fremtidens boligkapacitet, Boligernes standard og kvalitet og Muligheder for omdannelse og nye boligformer


Juni: De endelige notater godkendes. Politisk stillingtagen til den videre proces og den videre politiske behandling af den samlede moderniseringsplan.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Sundhedsudvalget behandlede på mødet d. 12. januar 2021 Moderniseringsplanen for pleje og ældreboliger.

Udvalget fandt ikke, at forudsætningerne i moderniseringsplanen var tilstrækkeligt belyst og sagen blev derfor udsat med et ønske om, at forvaltningen udarbejdede uddybende oplysninger og kvalificering af beslutningsgrundlaget.

Økonomiudvalget traf på mødet d. 20. januar 2021 beslutning om, at emner, der ønskes yderligere belyst, skulle indsendes til forvaltningen senest ved udgangen af februar. Tidsfristen er nu nået og forvaltningen er i gang med arbejdet med kvalificeringen af beslutningsgrundlaget for en samlet moderniseringsplan.


Forvaltningen præsenterer her et forslag til en proces- og tidsplan for genbehandling af en samlet moderniseringsplan, hvor de uddybende notater med svar på de stillede spørgsmål indgår.


Det indstilles, at Sundhedsudvalget godkender denne proces- og tidsplan.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0