Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning.

Økonomi

Forventningen på nuværende tidspunkt til udgiftsniveauet på det specialiserede voksenområde for 2021, er et udgiftsniveau der vil stige yderligere.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2021 på det specialiserede voksenområde.

Samlet set er der i 2021 et budget på 127,9 mio. kr. eksklusiv overførsel. I henhold til overførselsreglerne forventer vi på baggrund af regnskabsresultatet for 2020 en negativ overførsel til 2021 på 1,0 mio. kr., så budgettet for 2021 korrigeres til 126,9 mio. kr. Til sammenligning var budgettet i 2020 på 118 mio. kr. inkl. overførsel fra 2019.
Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 124 mio.kr. Udgifterne dækker 537 foranstaltninger fordelt på 359 borgere, og en restafregning vedrørende foregående år, på 0,1 mio.kr. Til sammenligning med sidste år, hvor antallet af foranstaltninger var på 548 fordelt på 364 borgere, ser vi ikke en stigning antallet af borgere.
Disponering er med baggrund i kendte borgere det bedste bud på forventet forbrug på nuværende tidspunkt. Et forbrug der ligger 3,8 mio.kr. under det afsatte budget. Set over de seneste 3 år, har disponeringen i februar ligget under det endelige regnskab for året, stigende med ca. 5% fra februar til december. Hvis den samme tendens ses i 2021, kan regnskabet ende med et lille merforbrug.

Med virkning fra 2021 er reglerne for refusion for særligt dyre enkeltsager ændret. Det medfører, at indtægtsbudgettet for refusion på særligt dyre enkeltsager er ændret fra 6,8 mio. kr. i 2020 til 13,2 mio. kr. i 2021. Med de ny regler følger nye beløb og en helt ny refusionsprocent på 75%. Derudover kan der som noget nyt, søges refusion på borgere der fylder 67 år efter 1. januar 2021.

Regler 2020:
25% refusion for udgifter mellem 1.090.000– 2.050.000
50% refusion for udgifter over 2.050.000.Regler 2021:
25% refusion for udgifter mellem 850.000 og 1.660.000 (over 70.8333 kr. pr måned).
50% refusion for udgifter mellem 1.660.000 og 2.090.000 (over 138.333 kr. pr. måned)
75% refusion for udgifter over 2.090.000. (over 174.167 kr. pr. måned).
Borgere der fylder 67 år efter 1. januar 2021, som opfylder refusionskriterierne.

I den aktuelle disponering er der 51 borgere der opfylder de nye refusionskriterier. Der er ved budgetlægningen taget højde for de nye refusionsregler, som således ikke får betydning for overholdelsen af de udmeldte budget for 2021.

Det foreløbige regnskab for 2020 viser på nuværende tidspunkt et nettoforbrug på 124,5 mio.kr., hvilket er et merforbrug på 6,5 mio. kr. I forbindelse med regnskab 2020 er refusionen for særligt dyre enkeltsager på det specialiserede voksenområde endeligt opgjort. Der var i 2020 30 sager som opfyldte kriterierne for særligt dyre enkeltsager.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Der er pr. februar 2021 disponeret 124 mio.kr. mod et budget på 127,9 mio.kr. Det forventede regnskab 2020 viser et merforbrug, hvorfor der må forventes en negativ overførsel fra 2020, som ikke er indregnet.

Beslutning

Sundhedsudvalget drøftede mulighederne og besluttede at anmode forvaltningen om udarbejdelse af katalog med forslag til indsatser til drøftelse på kommende udvalgsmøde. Vedrørende udgifterne til Covid-19 finder udvalget det nødvendigt, at der findes anden finansiering til disse, da udvalget ser det som en fælles opgave for alle udvalgsområder.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter, hvilke tiltag der skal iværksættes med henblik på opnåelse af budgetoverholdelse.

Sagsfremstilling

Der er et politisk ønske om en behandling i Sundhedsudvalget af mulighederne for at overholde budget 2021 i forhold til det oprindelige budget på Pleje og omsorgsområdet. Baggrunden er forvaltningens forventning om et merforbrug i den fremlagte Økonomivurdering på seneste møde.

Nedenstående er de forhold, som ligger til grund for, at forvaltningen forventer budgetudfordringer i 2021 i forhold til det oprindelige budget. Det skal bemærkes, at der er taget afsæt i budgetoverholdelse på det samlede budget og ikke på de enkle områder i budgettet.

  • Covid-19 generelt. De løbende udgifter, der er til værnemidler, rengøring osv. betyder et generelt øget forbrug på ældreområdet end der ellers ville have været. I det oprindelige budget er der ikke lagt ekstra budget ind til disse udgifter. I 2021 kan der blive øgede udgifter til test og vaccinationer, som også kan betyde ekstraordinære udgifter. De usikkerheder, der er i forhold til udgifterne, og det faktum at vi ikke tager eventuelle kompensationer med i budgettet gør at alle Covid-19 relaterede opgaver og udgifter regnes som budgetudfordringer for budget 2021.
  • Beslutning i Budgetaftalen for 2021 om at fjerne 1 mio. kr. fra Pleje og omsorgsområdet som led i boligkapacitets-tilpasningen. På nuværende tidspunkt er der ikke truffet beslutning om, hvordan beløbet skal findes ved boligkapacitetsændringer til budget 2022, og det betyder også, at den budgetreduktion der er lagt ind i budget 2020 på 1,0 mio. kr. heller ikke ventes realiseret.
  • Elever og lejetab er udfordret. Dels har udgifterne til elever været stigende i de seneste år grundet øget forpligtigelse for kommunerne til flere og længere elevforløb. For elevområdet forventes det at betyde et merforbrug på over 1 mio. kr. Ligesom de tidligere år ventes udgifterne til lejetab at overstige budgettet på området. Regnskab 2020 viste et merforbrug på 3,7 mio. kr., forventningen til 2021 vil være et lidt lavere merforbrug, fordi Nørager ældrecenter er lukket.
  • For driftsområderne ældrecentre, hjemmepleje og sygepleje forventes, at der kan være udfordringer på enkelt institutioner og flere komplekse opgaver i sygeplejen. Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at der vil være balance samlet på driftsområderne inkl. myndighedspuljen. Usikkerheden på driften skyldes alt overvejende udgifterne til Covid-19.

Med baggrund i disse forventede budgetudfordringer er den samlede vurdering fortsat, at Pleje og Omsorg ventes at bruge flere penge end det oprindelige budget. Havde det ikke været for Covid-19 og den forventede besparelse vedr. kapacitetstilpasning i 2021, ville forventningen på nuværende tidspunkt være budgetoverholdelse i forhold til oprindeligt budget samlet for Pleje og omsorgsområdet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0