Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

xxx

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede under pkt. 83 den 19. april et anlægsstop for at begrænse forbruget i 2023 indtil der er tilstrækkelig overblik over forbruget i 2023.


Forvaltningen har i henhold til økonomiudvalgets beslutning udarbejdet oplæg til prioritering af anlægsprojekter for 2023, således at disse efterfølgende kan danne afsæt for overholdelse af nettorammen. Der skal på mødet tages stilling til en tilpasning af anlæg i 2023 med 93,5 mio. kr. Samtidig indstiller forvaltningen Økonomiuvalget og Byrådet om at Rebild kommune skal undlade at overføre anlæg fra 2023 til 2024, men derimod budgetlægge anlæg fra 2024 og frem inklusiv de overførte anlægsprojekter med henblik på den nødvendige genopretning af kommunens likviditet.


Af vedhæftede oversigt i bilag 1 fremgår alle anlægsprojekter, som er overført fra 2022 og budgetteret i 2023. Hver enkelt projekt er vurderet i forbindelse med den opgave Økonomiudvalget har stillet. Alle udgifter som kan udsættes er forslået udsat, idet dette er nødvendigt for at sikre en positiv likviditet året ud og samlet set nå i mål med overholdelse af nettoanlægsrammen for 2023 og 2024 samlet set.


Vedhæftet som bilag 2, er den oprindelige investeringsoversigt fra budget 2023.


Som det fremgår af bilag 1 fordrer overholdelse af anlægsrammen, at en række projekter ikke gennemføres i 2023. I den grønne kolonne i bilag 1 ses forventet forbrug før anlægsstop, mens sidste kolonne (rød skravering) viser forventet forbrug efter anlægstop. Samlet set forventes anlægsudgifterne i 2023 at udgøre 121,8 mio. kr., hvis der ikke var indført anlægsstop, mens udgiften ved fortsat anlægsstop forventes at udgøre 98,025 mio. kr. For en række projekter er afholdt udgifter i 2023 eller indgået kontrakter herom.


Udgifterne efter anlægsstop indebærer, at alle projekter som kan udsættes, anbefales udsat, uanset om disse er anlægsprojekter overført fra 2022 eller anlægsprojekter, som er budgetteret i 2023.


De 10 største ændringer ved anlægsstop ses for følgende projekter;


  • Helhedsplan for Støvring Midtby
  • Stubhuset om- og tilbygning
  • Kultur og Fritidsanlægspulje og foreningsprojekter
  • Støvring Ådale - byggemodning, udvikling, plan og inddragelse
  • Ekstra pavillioner i Støvring
  • Byggemodning Kildebakken
  • Områdefornyelse og nedrivningspulje
  • Grøn omstilling
  • Asfaltkonto.
  • Seperat kloarkering af kommunale bygninger, Nørager.


Reduktion under KFU's anlægspuljer og foreningsprojekter afspejler forslag om at delprojekter vedr. Udvikling af Klubhus i Støvring IF, IK Frem Sønderup/Suldrup Tribune og restbeløb til Fremtidens SIC forprojekt udsættes. Reduktion i pulje til nedrivning og områdefornyelse må påregne at afstedkomme mindre statsrefusion.


Herunder har Økonomiudvalget 16.03.2022 under punkt 73 igangsat proces for områdefornyelse, hvor den kommunale del finansieres ved, at de tiloversblevne ikke disponerede midler i budget til nedrivninger fra 2015-2018 overføres til områdefornyelse.


Da anlægsprojekterne er igangsat, er det en relativ kompliceret opgave at vurdere, hvordan de enkelte anlæg kan tilpasses. Det betyder, der undervejs i realiseringen af de bevilgede anlæg, kan vise sig uforudsette forhold. På den baggrund kan det ikke afvises, at der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen vil vise sig merudgifter som følge af ubekendte forhold eller mindreudgifter der går den modsatte vej.


Da det ajourførte budget for 2023 udgør 191,5 mio. kr. og det foventede anlægsniveau forventes at udgøre 98,0 mio. kr. svarer de forventede anlægsoverførsler fra 2023 til 2024 til 93,5 mio. kr.


Da kassebeholdningen er lav, foreslås det at overførslerne fra 2023 prioriteres ind i anlægsbudgettet fra 2024 og frem på lige fod med andre projekter, som aktuelt er del af den aktuelle investeringsoversigt.


Det foreslås samtidig at anlægsbudgettet nedsættes markant, indtil likviditeten er genoprettet. Konkret forslås at anlægsbudget nedsættes til 85 mio. kr. i 2024 og 75 mio. kr. årligt i 2025, 2026 og 2027, samt mellem 85 -100 mio. kr. i 2028 og frem. Såfremt der i de kommende budgetlægninger viser sig luft i budgettet, kan udgiftsniveauet tages op til revision i forbindelse med budgetlægningen.


Årsagen til niveauet på 85 mio. kr. i 2024 ligger i det forhold, at der fortsat er 93,5 mio. kr. uforbrugte anlæg fra 2023 der skal indgå i budgetlægningen for 2024 og frem, og der samtidig er helt nødvendige anlæg i budgetlagt i forvejen i 2024. Det vurderes således ikke muligt at prioritere anlæg lavere end 85 mio. kr. i 2024. Forslaget er afspejlet i tabellen herunder, hvor også budget 2023-2026 er indsat.




Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og byrådet træffer beslutning om

  1. at anlægsstoppet fortsætter resten af 2023, og der derfor ikke igangsætte nye anlæg i 2023.
  2. at det samlede rådighedsbeløb for 2023 nedsættes til 98,025 mio. kr., hvilket indebærer en reduktion på 93,495 mio. kr. i overensstemmelse med vedlagte oversigt (kolonne: "FR2023 efter anlægsstop")
  3. at undlade at overføre anlæg fra 2023 til 2024, således at de uforbrugte anlæg fra 2023 indgår i prioriteringen af den kommende 10-årige investeringsoversigt.
  4. at bede forvaltningen om at udarbejde et forslag til en 10-årig investeringsoversigt 2024-2033, hvor nettoanlægsudgiften i 2024 udgør 85 mio. kr. og i den restereden del af budgetperioden 2025-2027 udgør 75 mio. kr. årligt netto, og fra 2028 og frem indtil videre udgør netto 85 mio. kr.

Resume

Økonomiudvalget besluttede under pkt. 83 den 19. april et anlægsstop for at begrænse forbruget i 2023 indtil der er tilstrækkelig overblik over forbruget i 2023. Økonomiudvalget bad forvaltningen udarbejde oplæg til prioritering af anlægsprojekter, som inkl. overførsler fra 2022 sikrer overholdelse af nettoramme for 2023 og 2024. Der skal på mødet tages stilling til om anlæg i 2023 skal nedjusteres til 98 mio. kr., hvilket er 25 mio. kr. lavere end de skønnede udgifter, hvis der ikke aktivt handles på aktivitetsniveauet. Og om Rebild kommune skal undlade at overføre anlæg fra 2023 til 2024, men derimod budgetlægge anlæg 2024 og frem inklusiv de overførte anlægsprojekter med henblik på den nødvendige genopretning af kommunens likviditet, og at anlægsbudgettet midlertidigt i budgetperioen 2024-2027 nedjusteres af hensyn til kommunens likviditet.

Text

Økonomiudvalg, Byråd


Sagsfremstilling

Likviditet i ØKV1

På baggrund af ØKV1 forventes der et træk på likviditeten på 108 mio. kr. i 2023. Likviditeten ultimo året opgjort pr. måned i gennemsnit (december) forventes derefter at udgøre -7 mio. kr. Den gennemsnitlig likviditet for hele året - opgjort efter den såkaldt kassekreditregel, som kommunerne måles efter - forventes hermed at udgøre 53 mio. kr. i 2023. Det svarer til 1.500 - 1.700 kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditregel. Månedsoversigt vedlagt.


Likviditet i ØKV1 efter korrigeret opgørelse

I forlængelse af den pressede økonomi har Økonomiudvalget ønsket et forslag der reducerer anlægsudgiften. Forslaget udgør 25 mio. kr. i 2023. Samtidig er der her forudsat et ubalancen på driften forbedres med 7 mio. kr., så det samlede likviditetstræk nedsættes til 76 mio. kr. i 2023. Årerne 2024 og frem forudsættes uændret.


Likviditeten ultimo året opgjort pr. måned i gennemsnit (december) forventes derefter at udgøre 26 mio. kr. Den gennemsnitlig likviditet for hele året - opgjort efter den såkaldt kassekreditregel, som kommunerne måles efter - forventes hermed at udgøre 65 mio. kr. i 2023. Det svarer til 2.000 - 2.100 kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditregel. Månedsoversigt vedlagt.


Regler der gælder for alle kommuner

Kassekreditreglen betyder, at en kommunes gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder skal være positiv. Kommunerne indberetter hvert kvartal deres likviditet gjort op efter kassekreditreglen til Indenrigsministeriet.

Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis er at kontakte kommunen, når likviditeten kommer under 1.000 kr. per borger.


Økonomisk Politik Rebild

Det er Byrådets mål, at have en løbende kassebeholdning (opgjort efter kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger, svarende til ca. 92 mio. kr.

Byrådet orienteres, hvis kassebeholdningen kommer under 3.500 kr. pr. indbygger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orientering til efterretning.

Resume

Vedlagt månedlig likviditetsoverblik ultimo april baseret på ØKV1. Der er vedlagt to udgaver. En udgave baseret på på ØKV1 og en baseret på ØKV1 korrigeret for visse initiativer.

Text

Økonomiudvalget. 

Monsido - statistik

Cookieinformation