Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Såfremt anmodningen imødekommes, medfører det et træk på likviditetet på samlet set 500.000 kr.

Sagsfremstilling

Der er i Budget 2023 afsat 500.000 kr. i rådighedsbeløb til arbejdet med Moderniseringsplanen for pleje- og ældreboliger. For at komme videre med projektet ansøges om frigivelse af 500.000 kr. til intern projektledelse, konsulentbistand og andre projektrelaterede udgifter i 2023.


I årene 2023-2029 er der i alt afsat 9,6 mio. kr. til projektet, som fordeler sig på følgende måde:



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at:


  • der frigives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til intern projektledelse, konsulentbistand og andre projektrelaterede omkostninger i 2023.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. marts 2023, pkt. 59:

Indstilles godkendt.

Resume

Arbejdet med implementering af Moderniseringsplanen er igangsat ud fra de økonomisk givne rammer med en anlægsbudget på i alt 9,6 mio. kr. i årene 2023-2029. I den forbindelse søges om frigivelse af anlægsmidler til brug i 2023.

Text

Økonomiudvalget, byrådet

Økonomi

Når den samlede økonomi i projekterne er afklaret, efter forhandling med boligselskab og Landsbyggefonden, forelægges sagen til politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

I Budget 2023 blev der, med vedtagelsen af Moderniseringsplan for pleje- og ældreboliger, bl.a. truffet beslutning om igangsættelse af projekter i Skørping og Øster Hornum.

Skørping ældrecenter sælges til et alment boligselskab, der efter nedrivning af de eksisterende plejeboliger bygger et nyt ældrecenter. I Øster Hornum sælges ældrecentret ligeledes til alment boligselskab, og det nuværende ældrecenter omdannes til seniorvenlige familieboliger med mulighed for hjemmepleje. For at komme videre i projektarbejdet skal økonomiudvalg og byråd nu træffe beslutning om valg af det boligselskab, der efter et salg har ansvaret for at gennemføre projekterne i samarbejde med kommunen. Forvaltningen kan ikke indlede processen omkring salg til boligforening, før beslutningen om valg af boligforening er taget. Boligforeningen får, som bygherre, ansvaret for de to byggeprojekter.


Der er hjemmel i den kommunale styrelseslov § 68 stk. 2 til at sælge til et boligselskab uden en forudgående udbudsrunde. Byrådet kan derfor uden udbud vælge et boligselskab at sælge til.


Forvaltningen anbefaler salg til Boligselskabet Nordjylland med følgende begrundelse:


  • Boligselskabet Nordjylland har almene boliger i tilknytning til begge ældrecentre i dag. Det giver mulighed for større økonomisk robuste afdelinger under Boligselskabet
  • Boligselskabet ejer i dag alle ikke-kommunale ældrecentre i Rebild Kommune (Ådalscenteret, Rørbæk Ældrecenter og Terndrup Ældrecenter)
  • Rebild Kommune har administrationsaftale med Boligselskabet Nordjylland om drift og udlejning af kommunens pleje- og ældreboliger. Boligselskabet drifter derfor allerede de to ældrecentre i dag
  • Det er driftsmæssigt og økonomisk mest fordelagtigt kun at have et boligselskab som samarbejdspartner. Det gælder fx håndtering af arbejdsgange og procedurerer i forhold til beredskab og DKV-planer, ligesom der allerede ligger en administrationsaftale ved Boligselskabet Nordjylland.


Efter valg af boligselskab indleder forvaltningen dialog med boligorganisationen om den videre proces for salget. Derudover indledes en dialog med Landsbyggefonden om gældsafvikling, fastsættelse af pris og processen for omdannelsen af boligerne i Øster Hornum og Skørping. Der vil endvidere blive udarbejdet en mere konkret aftale om de projekter, der skal gennemføres, herunder evt. ejerforhold til servicearealer, økonomi med videre.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at:


  • Rebild Kommune indleder dialog med Boligselskabet Nordjylland med henblik på overdragelse og salg af ældrecentrene i Skørping og Øster Hornum til de formål, der er beskrevet i Moderniseringsplanen og aftalen for Budget 2023.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. marts 2023, pkt. 58:

Indstilles godkendt.

Resume

Moderniseringsplanen for pleje- og ældreboliger omfatter bl.a. salg og overdragelse af ældrecentrene i Skørping og Øster Hornum til et boligselskab, der efterfølgende opfører nyt ældrecenter i Skørping og seniorvenlige familieboliger med mulighed for hjemmepleje i Øster Hornum. For at komme videre med projekterne, skal der nu træffes beslutning om valg af boligselskab.

Monsido - statistik

Cookieinformation