Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Sagsfremstilling

1. Ny stiforbindelse ved Kærvej i Støvring

I forbindelse med færdiggørelse af første etape af vejprojektet i Støvring Ådale ændres jf. byrådets beslutning 29.06.2017 og dispositionsplanen for Støvring Ådale, viadukten ved Kærvej til stiforbindelse. Viadukten er højde- og breddebegrænset, hvilket betyder at to køretøjer ikke kan passere hinanden samtidig, og at lastbiler og høje varevogne ikke kan passere. Med den fortsatte byudvikling i Støvring Ådale er det, i forhold til trafikafviklingen og trafiksikkerheden, derfor ikke hensigtsmæssigt at opretholde viadukten for biltrafik.

Viadukten skal fremadrettet udgøre en sikker forbindelse for gående og cyklende, herunder specielt skolebørn, mellem Støvring midtby og de nye boligområder i Støvring Ådale.

Biltrafikken til og fra Støvring Ådale skal fremadrettet anvende den nordlige broforbindelse og den nye broforbindelse ved Klepholmvej, som forventes ibrugtaget inden udgangen af 2020.  

2. Etablering af Klepholmbroen - ændret tidsplan

Arbejdet med omlægning af forsvarets olieledning er blevet forsinket grundet omstændig myndighedsbehandling og leveringstiderne på de specielle rør der skal bruges. Da omlægning af olieledningen er en forudsætning for at broarbejdet kan igangsættes bliver dette tilsvarende forsinket. Den nye tidsplan indebærer, at det forventede tidspunkt for ibrugtagningen af vej- og broanlægget ændres fra 1. oktober til 1. december 2020. Tidspunktet for ibrugtagning af adgangsvejen til den nye børnehave (medio juni 2020) fastholdes, men ændringen indebærer, at børnehaven i en periode skal trafikeres via Hagensvej.  

3. Status på vandløbsregulativer

Forvaltningen har opstartet arbejdet med revidere kommunens vandløbsregulativer. Regulativerne omfatter de ca. 300 km offentlige vandløb, og der er omkring 100 gældende regulativer inklusive grænsevandløb.

Indledningsvis har forvaltningen afholdt møder med en række forskellige interessenter, som kan have forskellige interesser omkring revisionen af vandløbsregulativer. Møderne har været med repræsentanter fra de grønne foreninger, landbrugsorganisationer, ålaug og lystfiskerforeninger. Møderne er blevet afholdt for få input fra interessenterne og inddrage dem tidligt i processen. Formålet har derfor også været at få forventningsafstemt hvilke ting der indgår i en revision af vandløbsregulativer samt hvordan selve processen kommer til at forløbe.

Møderne har foregået i god stemning og deltagerne har ytret sig positivt omkring at blive inddraget tidligt i processen. Forvaltningen har fået en række forslag og mere generelle input med fra møderne, som kan tages med i overvejelserne i arbejdet med revisionen af vandløbsregulativerne. Generelt har emnerne på møderne hovedsagelig omhandlet regulativernes bestemmelser for vandløbenes dimensioner og vedligeholdelse ud fra både afvandings- og naturmæssige interesser.

Forvaltningen vil inddrage de brugbare forslag fra møderne og påbegynde arbejdet med at revidere de første regulativer, som efterfølgende kan bruges som paradigmer for den forestående revisionsproces af alle kommunens vandløbsregulativer. 

4. Stadfæstelse af afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af ny kornsilo

Center Natur og Miljø meddelte i august 2018 tilladelse til at opstille en kornsilo på Svanfolkvej 16. Afgørelsen blev påklaget af naboer og hjemvist til fornyet behandling af Miljø- og Fødevareklagenævnet i marts 2019. Ansøgningen blev herefter genbehandlet i Center Natur og Miljø med udvidet redegørelse for ”erhvervsmæssig nødvendighed”. Afgørelsen blev igen påklaget af naboer. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse den 5. juli 2019.

5. Medhold i sag om påbud om oprydning af olieforurenet jord

Fødevare- og Miljøklagenævnet har givet Rebild Kommune medhold i en sag om påbud om oprydning af olieforurenet jord på Gravlevvej 41b, Gravlev, 9520 Skørping.

Sagen blev påklaget af påbudsadressaten.

Der er tale om en forurening med ca. 750 kg olie på et areal på ca. 50 m2 og en dybde på 6 m.

Forureningen stammer fra en villaolietank. Påbudet blev givet den 20. februar 2018. 

6. Orientering om fastholdelse af vejnavn

Projektering af vejanlægget og jernbanebroen ved Klepholmvej til trafikering af nye boligområder i Støvring Ådale, som besluttet af Byrådet den 20. december 2018, er i gang.

Vejanlægget udføres som en forlægning samt forlængelse af Klepholmvej, hvorfor vejnavn fastholdes, således af den nye del af vejen og vej forlægningen også kommer til at hedde Klemholmvej. Vejen skal også fungere som adgangsvej til den nye børnehave Børnehuset Klepholm, der dermed får adresse til Klepholmvej.  

De nuværende ejendomme på Klepholmvej 2, 4 og 6A-B, vil forsat bevare deres adresser.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Der var ikke emner under orientering

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Godkendt

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0