En orientering om det forventede regnskab for 2015 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der et korrigeret budget på 64,2 mio. kr., fordelt med 61,2 mio. kr. på myndighedsdelen og 2,9 mio. kr. på den objektive finansiering. I forhold til korrigeret budget for 2014 er budgettet for 2015 10,9 mio. kr. lavere.
Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 53,1 mio. kr. Heraf udgør de disponerede udgifter på myndighedsdelen 51,2 mio. kr. og 1,9 mio. kr. på objektiv finansiering.
Der er således 11,1 mio. kr. tilbage af budgettet som skal dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager i løbet af året samt prisreguleringer fra 2014-2015. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor kun med frem til forventet ophør. Afgang af disponerede udgifter vil derfor kun komme ved ophør før forventet stopdato.
Budgettet for 2015 på 64,2 mio. kr. svarer stort set til nettoudgifterne for 2014 på 64,8 mio. kr., så med en forventning om samme udgiftsniveau vurderes balance i forhold til budget 2015.