Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Parkering og trafiksikkerhed

Rebild Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden på vejnettet ved at forbedre de fysiske forhold på uheldsbelastede veje og gennemfører trafiksikkerhedskampagner. Det kan du læse mere om herunder.

Trafiksikkerhed

Teknik og Miljøudvalget prioriter årligt, hvilke trafiksikkerhedstiltag der skal gennemføres på vejnettet.

Prioriteringen fortages på baggrund af analyse over uheldsbelastede veje samt indkomne forslag fra borgere, hvor de oplever trafikfarlige situationer eller føler sig utrygge i trafikken. 

Rebild Kommune følger Rådet for Sikker Trafiks nationale trafiksikkerhedskampagner som blandt andet omfatter følgende emner:

  • Fart
  • Sprirituskørsel
  • Skolestart
  • Uopmærksomhed

Du kan læse mere om kampagnerne og generelt råd og viden om trafiksikkerhed på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside:

www.sikkertrafik.dk                     

Som forælder kan du også få gode råd og vejledning til, hvordan du klæder dit barn på, til at færdes i trafikken.

Parkering

Rebild Kommunes parkeringsbekendtgørelse: 

I medfør af færdselslovens § 92 stk. 1 og § 92 c stk. 4 bekendtgøres herved med samtykke af Nordjyllands Politi følgende færdselsmæssige supplerende bestemmelser om standsning og parkering i Rebild kommune inden for de med byzonetavler afgrænsede tættere bebyggede områder.

§1. Ved parkeringsplads forstås i denne bekendtgørelse de med færdselstavler afmærkede pladser samt alle steder, hvor der er striber eller på anden måde er indrettet pladser til parkering. Ingen del af et parkeret køretøj må rage uden for et afmærket område.

§ 2. Motordrevne køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg. (lastbiler, busser og lignende) samt påhængs og sættevogne med tilladt totalvægt over 1000 kg må ikke parkeres i mere end 4 timer:

  1. I boligområder eller på andre veje og pladser, hvor der forefindes beboelse inden for en afstand af 100 m, medmindre der findes særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer
  2. På veje, hvor der i henhold til færdselslovens bestemmelser ved skiltning er fastsat en højere tilladt hastighed end den i byzoneområdet gældende

§ 3. Parkering af campingvogne, er kun tilladt i 48 timer, medmindre der findes særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer.

§ 4. Parkering af påhængsvogne og lignende med tilladt totalvægt på eller under 1000 kg er kun tilladt i 48 timer, medmindre der findes særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer.

§ 5. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 3. december 2014.

Monsido - statistik

Cookieinformation