Kørsel til og fra skole
Sammen med Nordjyllands Trafikselskab (NT) sørger vi for skolebus til og fra skole til de elever, der er berettiget til det.
Elever, der har brug for bus til og fra skole kan få et gratis buskort. Eleven skal gå på distriktsskolen og samtidig opfylde ét af følgende kriterier:
- Afstanden fra skole til hjem er større end:
- 2,5 km for elever i 0.-3. klasse
- 6 km for elever i 4.-6. klasse
- 7 km for elever i 7.-9. klasse
- 9 km for elever i 10. klasse
- Eleven er syg eller invalideret (eksempelvis med et brækket ben)
- Eleven er henvist til et specialtilbud, som foregår på en anden skole end distriktsskolen. Henvisningen skal være lavet af Rebild Kommune
- Skolevejen er ikke 'sikker'.
(Klik på boksen herunder for at se hvilke veje, der ikke er sikre som skolevej.)
Hvis du er i tvivl, om dit barn er berettiget til gratis skolebus, kan du spørge skolen.
Skolen udleverer buskort
Den enkelte skole sørger for at bestille og udlevere buskort til eleverne.
Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl, om dit barn kan få et buskort, kan du tage kontakt til skolen.
Kørsel for børn i specialtilbud
Elever, der går i specialtilbud, og som har behov for transport, har forskellige muligheder. Hvis eleven kan tage offentlig transport, gives der buskort. Hvis eleven ikke kan tage den offentlige transport, har forældrene mulighed for at køre barnet selv, eller der kan tilbydes taxa fra et opsamlingssted eller bopæl og hen til skolen. Det er Center Børn og Unge, der i samarbejde med forældrene og den enkelte skole vurderer, elevens behov og kompetencer.