Baggrund og status

Siden Statsministeren annoncerede idéen bag Velfærdsaftaler ved Folketingets åbning i oktober, er der indgået en principaftale mellem regeringen og borgmestrene i de berørte kommuner. Principaftalen blev d. 18. november godkendt af Byrådet i Rebild Kommune. Der er siden lavet en aftale på dagtilbudsområdet, som Regeringen d. 9. december indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen dækker både kommunale og private dagtilbud og pasningsordninger.

Aftalen er vedlagt sagen som bilag.

Med aftalen er der bl.a. enighed om, hvilke få centrale regler (hegnspæle), der ikke vil kunne fraviges. Det gælder bl.a. fastholdelse af kommunalbestyrelsens ansvar, formålsbestemmelsen, tilsyn og forskellige regler for tilskud og forældrebetaling samt forpligtelsen til at tilbyde støtte til børn, der har behov herfor.

Udover de i aftalen nævnte hegnspæle har kommunen mulighed for at fravige reglerne i dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. Det er med aftalen imødekommet, at kommunerne har ønsket yderligere frihedsgrader. Kommunerne kan derfor ansøge om konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader, hvorefter aftalepartierne vil se positivt herpå.

I ministeriet er de påbegyndt udarbejdelsen af lovgrundlaget, som skal omsætte velfærdsaftalen. Velfærdsaftalerne skal indgås i foråret 2021 og gælder til og med den 30. juni 2024. Førend lovgrundlaget er vedtaget i Folketinget, kendes de nationale hegnspæles præcise rækkevidde og omfang ikke. Ligeledes afventer rammerne for de private dagtilbud og pasningsordninger også yderligere præcisering/lovgivning.

Kommunale mål og retning

Velfærdsaftalen fastlægger, at det fortsat er politikerne, der sætter mål og retning for området. Nationalt er det besluttet, at formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven fastholdes som hegnspæl. Formålsbestemmelserne kan således betragtes som den nationalt fastlagte målsætning og retning for dagtilbudsområdet.

Formålsbestemmelsen for dagtilbud i dagtilbudsloven består af fem elementer:

• Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
• Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
• Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Kommunalt er det tilsvarende politikernes opgave at sætte mål og retning for dagtilbud. Der er på nuværende tidspunkt vedtaget en række politikker mv. som er gældende for dagtilbuddene. Disse aktuelle politikker, strategier mv kunne potentielt være med til at danne afsæt for fremadrettet mål og retning for perioden med Velfærdsaftalen. Det drejer sig om:

• Børne- og ungepolitik (2018-2022)
• Fælles indsats
• Principper for samskabelse, oktober 2019
• Handicappolitik, februar 2019
• Pejlemærker for Udviklende fællesskaber, september, 2019

Særligt for dagtilbudsområdet gælder følgende tilslutninger og strategier:

• Sprogstrategi,
• Småbørnsløftet, november 2019

Nogle af politikerne dækker hele børne- og ungeområdet og også andre borgergrupper. For at sætte mere konkret mål og retning for dagtilbudsområdet i denne særlige situation og periode med velfærdsaftale, er det forvaltningens forslag, at der laves én samlet mål- og retningsbeskrivelse for Rebild Kommunes dagtilbud med velfærdsaftalen. Denne samlede mål- og retningsbeskrivelse skal tage afsæt i ovenstående, men vil i så fald også erstatte dem i den indeværende periode. I bilag 2 er der vedlagt en kort opsummering af de forskellige politikker og strategier til inspiration.

På udvalgsmødet vil forvaltningen komme med et kort oplæg til en nærmere drøftelse af mål og retning på området.

Kommunale hegnspæle

Det er en del af velfærdsaftalen, at der, sideløbende med fritagelse fra national lovgivning, skal ske en omfattende fritagelse fra kommunale regler og retningslinjer. Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet hhv. d. 1. og 2. december at anvende samme metode som Børne- og Undervisningsministeriet, dvs. at fastsætte få hegnspæle, som ikke vil kunne fraviges, og derudover fritage fra øvrige regler og retningslinjer både kommunalt og på de enkelte institutioner lokalt.

Siden principaftalens godkendelse har der været iværksat en kommunal og lokal proces, der har haft til formål at afdække hvilke kommunale regler og retningslinjer, som ønskes bevaret som hegnspæle, og hvilke der er afgørende at frisætte fra. Sideløbende med arbejdsgruppen omkring kommunale hegnspæle har bestyrelser og MED i løbet af december drøftet hegnspæle og frisættelse, og er kommet med deres umiddelbare bud herpå. I starten af januar vil dagtilbudslederne drøfte de indkomne bud på hegnspæle.

Nogle af de forslag, der har været gennemgående opbakning omkring fra både arbejdsgruppen, bestyrelser og MEDudvalg er:

• Forældresamarbejde/involvering
• Pladsanvisningsprincipperne
• Pasningsgaranti i distriktet

Forvaltningen vil på baggrund af alle indkomne input samt drøftelser med dagtilbudslederne på udvalgsmødet komme med et kort oplæg til en nærmere drøftelse af kommunale hegnspæle.

Næste skridt

På baggrund af drøftelser på dagens møde samt den igangværende proces lokalt, kommunalt og politisk vil på et kommende udvalgsmøde blive præsenteret et udkast til mål- og retning samt kommunal frisættelse for Rebild Kommunes dagtilbud med velfærdsaftalen.

Overordnet tidsplan:

Processen anskues i 3 overordnede faser:

1. Den indledende fase, hvor velfærdsaftalerne udarbejdes. Denne fase startede fra Statsministerens åbningstale og løber frem til indgåelse af velfærdsaftale mellem regeringen og kommunerne i foråret 2021.
2. Den udførende fase, hvor dagtilbuddene arbejder med og implementerer velfærdsaftalen. Denne fase er tre-årige og anskues i årlige etaper, som går fra juni til juni. Efter et år følges der op og evalueres på det forgangne år og perspektiver for den kommende etape.
3. Den afsluttende evaluerende fase. Denne starter inden de tre år er gået med henblik på smidig overgang fra velfærdsaftalens periode til tilstanden efter.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget indledningsvis drøfter kommunale mål- og retning samt frisættelse i form af hegnspæle i forbindelse med velfærdsaftalen på dagtilbud.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 12. januar 2021, pkt. 8:

Sundhedsudvalget tog orientering om rammerne for det videre arbejde til efterretning.Sundhedsudvalget ser frem til en øget frisættelse af sundhedsplejens mulighed for det forebyggende arbejde.

Byrådet har 27. juni 2019 besluttet at forenkle sin politik-struktur, så der på baggrund af byrådets vision (der vedtages i 1. halvår af hver ny byrådsperiode) udarbejdes fem centrale politikker. Med udgangspunkt i visionen og politikkerne godkender fagudvalgene herefter kontrakter med centrene gældende for 2 år ad gangen. Tidsplanen for dette flow kan ses i bilag.

ØK besluttede på møde d.12.september 2018, at centerkontrakterne skulle forenkles, så de alene beskriver, hvordan det enkelte center vil omsætte vision og politikker til handling i mødet med borgere og samarbejdspartnere. Vision 2030 og tilhørende politikker er udarbejdet eller under udarbejdelse efter den forenklede struktur. I de politikker, der er vedtaget siden 2019, er konkrete elementer fra FN's Verdensmål integreret og afgrænses til 5 overordnede politikker jf. fælles struktur vedtaget på byrådsmødet 27. juni 2019. De gældende politikker kan findes på rebild.dk, https://rebild.dk/politik/politikker-og-strategier

Centerkontrakten omfatter ikke hele centrets virke, idet politisk styring af den almene drift sikres via det løbende udvalgs-/byrådsarbejde, mens kontrakten koncentrerer sig om, hvordan visionen/politikkerne konkret sættes i fokus på centrets område.

De første kontrakter efter denne model blev godkendt af fagudvalgene primo 2019, og nye kontrakter skal derfor godkendes ved årsskiftet 2020/2021. I bilag er vedhæftet de nugældende centerkontrakter, og for hver centerkontrakt er der udarbejdet en status, der kort redegør for de enkelte indsatser. På udvalgsmødet vil centerchefen gøre status på kontrakten og redegøre for, hvordan der er arbejdet med udvalgte fokusområder fra Vision2030, herunder fremdriften på de prioriterede indsatser, som fremgår af kontrakten.

Siden sommeren 2019 har centrene arbejdet med at implementere det katalog over de initiativer, som byrådet vedtog d.27. juni 2019 for at understøtte FN's mål om en bæredygtig udvikling. Der er udarbejdet en foreløbig status på arbejdet med FN-kataloget, se bilag. Centerchefen vil i forbindelse med gennemgang af status på centerkontrakten supplere med centrets bidrag i relation til FN-kataloget. Senere på året vil §17, stk. 4 udvalget præsentere byrådet for sine ideer til, hvordan kommunen kan arbejde videre med FN's verdensmål, og i starten af 2021 fortsætter den politiske drøftelse heraf i fagudvalg og byrådet.

Efter centerchefen har gjort status, drøfter udvalget centerkontrakten med særligt blik på, om kontrakten har opfyldt sit formål, og i hvilket omfang den har haft politiske bevågenhed og interesse.

Der skal nu udarbejdes en ny 2-årig kontrakt for centrene. Udvalget drøfter med baggrund i evalueringen hvilke politiske temaer, udvalget gerne vil sætte på dagsordenen i de kommende to år.

På baggrund af udvalgets drøftelse vil centret udarbejde et udkast til kontrakt gældende for 2021-2022. Udkastet forelægges til udvalgets drøftelse i december, og herefter til godkendelse i januar 2021. Kontrakten forventes fortsat at fremstå kortfattet og overskuelig og opbygget principielt som den forrige kontrakt, dvs med udvalgte temaer og prioriterede indsatser men denne gang altså med direkte udspring i den politiske drøftelse i fagudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at udvalget tager orientering om status for centerkontrakten 2019-20 og arbejdet med FN-kataloget til efterretning, og

at udvalget drøfter hvilke politiske emner, der kunne indgå i den næste centerkontrakt, der gælder for årene 2021-22.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 4. november 2020, pkt. 126:

Udvalget tog status på centerkontrakter 2019-20 og FN-kataloget til efterretning og drøftede emner til kommende centerkontrakter.

Fortsat sagsbehandling, 2. december2020, pkt. 142:

På baggrund af drøftelserne på udvalgsmødet i november har forvaltningen arbejdet videre med centerkontrakten for de kommende to år. Centerchefen vil på mødet fremlægge forslag til indhold i den kommende kontrakt til drøftelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter forslag til indhold i den kommende centerkontrakt.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 2. december2020, pkt. 142:

Drøftet

Fortsat sagsbehandling, 13.januar 2021, pkt. 11:

På baggrund af drøftelserne på fagudvalgsmødet i december har forvaltningen udarbejdet udkast til centerkontrakter, se bilag, til udvalgets godkendelse.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender centerkontrakter for 2021-2022.