Sagsfremstilling
Uddannelsesråd Rebilds formål er at øge fokus på ungdomsuddannelsesmulighederne i Rebild Kommune med henblik på at fastholde og udvikle antallet af unge i uddannelse. Formålet er endvidere, at øge samarbejdet, koordineringen og den gensidige udvikling imellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til at støtte op om unge i uddannelse.
Kommissoriet
Det fremgår af kommissoriet for "Uddannelsesråd Rebild", at rådet består af Rebild Kommune samt ungdomsuddannelsesinstitutioner i Rebild Kommune.
Følgende indgår i Uddannelsesråd Rebild:
1. Rebild Kommune
2. Støvring Gymnasium
3. Rebild Produktionsskole
4. 10. Klassecenteret
5. Elevrepræsentanter fra Støvring Gymnasium samt 10. klassecenter, i alt 2 elever
6. 2 frie pladser til besættelse efter konstituering
Kommunen repræsenteres ved 2 byrådsmedlemmer, 2 centerchefer samt lederen af UU Rebild. Uddannelsesinstitutionerne repræsenteres ved institutionslederen.
Status på medlemmer i Uddannelsesrådet
Tech College er udtrådt.
MayBritt Pedersen er udtrådt af Erhvervsudviklingsrådet og dermed også Uddannelsesrådet. Erhvervsudviklingsrådet har ikke udpeget en ny repræsentant.
Erhvervsskolen i Aars har vist interesse for at deltage i rådet.
Den aktuelle medlemssammensætning er nu:
Medlemssammensætning |
Repræsentanter |
2 byrådsmedlemmer |
Henrik Christensen og Anders Norup |
2 centerchefer |
Torben Rune og Susanne Nielsen |
Leder af UU |
Christina Alberg |
Støvring Gymnasium |
Jens Nielsen |
Rebild Produktionsskole |
Peter Pilgaard |
2 elevrepræsentanter (gymnasiet + 10. klasse) |
Peter Frisgaard + vakant |
2 frie pladser |
Jens Skov Jørgensen – Ungdomsskolen Vakant |
Beslutning i uddannelsesrådet den 16. marts 2016
I forbindelse med orientering om status på medlemmerne besluttede Uddannelsesrådet følgende på sit seneste møde: "Rådet tilbyder Erhvervsskolerne i Aars en plads i rådet og undersøger om andre uddannelsesinstitutioner kunne have lyst til at indtræde, f.eks. Handelsskole eller SOSU."
For at kunne følge Uddannelsesrådets beslutning og med henblik på at understøtte formålet med Uddannelsesrådet foreslår forvaltningen, at kommissoriet tilrettes med henblik på, at de frie pladser fortrinsvist tilbydes ungdoms- og uddannelsesinstitutioner i Rebild Kommune og nabokommuner. Samtidig foreslås, at de frie pladser øges fra 2 til 4, således at flere ungdomsuddannelser har mulighed for at være repræsenteret. Det er væsentligt at give mulighed for deltagelse af ungdomsuddannelsesinstitutioner fra nabokommunerne, hvor f.eks. de tekniske skoler ligger.