Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget

• tager orienteringen om udkastet til lovforslag og høringssvar på baggrund heraf samt information om evaluering til efterretning
• drøfter tilrettet udkast til kommunale hegnspæle, forslag til frisættelse i det tværgående samarbejde og udkast til mål- og retning.
• drøfter mulighed for flerårige budgetter, som beskrevet i sagsfremstilling og notat

Konsekvens af evt. flerårige budgetter på området jf. afsnit herom

Baggrund

Med henblik på indgåelse af velfærdsaftale mellem Regeringen og Rebild Kommune i april, præsenteres udkast til lovforslag og udkast til kommunale mål- og retning samt hegnspæle. Derudover præsenteres perspektiver på den videre proces om frisættelse i det tværgående samarbejde i Rebild kommune og evaluering samt overvejelser omkring flerårige budgetter.

Udkast til lovforslag om velfærdsaftaler

Mandag d. 15. februar blev udkast til lov om velfærdsaftaler offentliggjort og sendt i høring. Høringsmaterialer kan findes på: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64849. Der var høringsfrist d. 3. marts 2021.

Udkastet til lovforslaget beskriver både lovforslag for dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Det består både af en beskrivelse af gældende lov og ministeriets bemærkninger til det nye lovforslag og endelig de økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Udkast til lovforslag er overvejende i tråd med forvaltningens forventninger hertil på baggrund af Aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet fra 9. december. Udkastet til lovforslaget har givet klarhed i forhold til en række hidtil ubekendte faktorer ved velfærdsaftalen - blandt andet i forhold til de private dagtilbud og pasningsordninger. I udkast til lovforslaget er der beskrevet en såkaldt 'offentliggørelsesordning', hvor kommunerne skal beskrive hvilke statslige og kommunale regler og retningslinjer, vi frisætter fra, og i hvilken periode. Det skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, inden det kan træde i kraft over for borgerne.

Rebild Kommunes høringssvar er vedlagt sagen som bilag.

Udkast til Rebild Kommunes hegnspæle pba. udkast til lovforslag

Med udkast til lovforslag om velfærdsaftaler er der skabt afklaring om en række forhold vedrørende velfærdsaftalen og de muligheder, der er kommunalt.

På baggrund af udkast til lovforslag er udkastet til Rebild Kommunes hegnspæle tilrettet, så det stemmer overens. De rettelser der er indført, er udtryk for mindre og tekniske justeringer for de kommunale dagtilbud.

Rebild Kommunes hegnspæle er et udtryk for den lovgivning og praksis, der ønskes, fastholdt under velfærdsaftalen.

Det tilrettede udkast til Rebild Kommunes hegnspæle er vedhæftet sagen med gul markering af tilføjelser/ændringer.

Frisættelse af det tværgående samarbejde om børn i dagtilbud i Rebild Kommune

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra dagtilbud, skole, sundhedsplejersker, familieafdelingen og PPR. I arbejdsgruppen har der været fokus på, hvilke perspektiver der kunne være for frisættelse på dagtilbudsområdet. Der er både belyst emner inden for eget fagområdes regler og rammer og tilsvarende for det tværfaglige samarbejde i dagtilbuddene.

Arbejdsgruppen er kommet med konkrete forslag til ønsker om frisættelse. Disse forslag kan overordnet inddeles i tre kategorier, som der vil arbejdes videre med i tre spor.

1. Ønske om yderligere national frisættelse

Der er indkommet tre konkrete ønsker, som vil kræve en yderligere frisættelse på nationalt niveau. Med Aftale om velfærdsaftaler for dagtilbud og i udkast til lovforslaget er der fastsat en mulighed for, at kommuner kan komme med yderligere ønsker til frisættelse. Forslagene vedrører et ønske om mindre dokumentationskrav i sundhedsplejen, som i dag skal dokumentere samtlige 12 sygeplejefaglige punkter ved hver kontakt med alle børn. Derudover er der et ønske i forhold til lovbestemte revurderinger af børn med støtte. Disse lovkrav ønskes opblødt, så der i højere grad vil være krav om dokumentation og revurdering, når det fagligt vurderes at være nødvendigt. Forventningen er, at disse forslag tages med til national behandling med deadline 1. oktober 2021. Der kan i perioden frem til 1. oktober tilkomme yderligere ønsker til frisættelse, som ligeledes vil kunne komme med til national-politisk behandling.

2. Yderligere samarbejde mellem CBU/CFH

En del af de inputs, der er kommet fra arbejdsgruppen, handler om at skabe yderligere samarbejde mellem CBU og CFH. Det drejer sig eksempelvis om § 11-tilbud (målrettet indsats over for børn og ung med behov for særlig støtte), støtte i hjemmet og støtte og sparring i dagtilbud fra socialrådgiverne. Disse inputs er i god overensstemmelse med de tværgående kontraktpunkter, der allerede er fokus på med Centerkontrakterne for Center Børn og Unge og Center Familie og Handicap 2021-2022. Det er elementer, som der vil blive arbejdet videre med kommunalt, og som ikke umiddelbart kræver yderligere frisættelse fra national lovgivning.

3. Dokumentationskrav

Den sidste kategori af forslag fra arbejdsgruppen vedrører dokumentationskrav i bred forstand og deling af information om barnet. Det vedrører blandt andet den notatpligt, som de forskellige faggrupper har og mulighederne for deling af informationer på tværs af centre og faggrupper. Disse forslag vil der ligeledes arbejdes videre med i et internt, kommunalt spor i forhold til at understøtte mere hensigtsmæssige rammer og procedurer kommunalt for håndteringen af notatpligt og samtykke til deling af viden.

Flerårige budgetter

Med den politiske principaftale bag velfærdsaftalen er der skabt en forpligtelse til i størst muligt omfang at skulle indgå flerårige budgetter med de institutioner og tilbud, der er berørte af velfærdsaftalen.

Flerårige budgetter vil i praksis betyde, at der gives et samlet budget for en periode, i dette tilfælde for de 3 år projektet varer. Dagtilbuddene vil frit kunne disponere inden for det samlede budget for perioden, og der vil således være fuld overførsel mellem årene. Det vil i højere grad gøre det muligt for dagtilbuddene at spare op til større investeringer på tværs af årene. Ligeledes vil det være muligt at anvende midler, som ellers først ville tilfalde senere i budgetperioden.

Dagtilbuddene vil på denne måde blive frisat fra maksimalt at kunne overføre overskud op til 5 % og at skulle udarbejde handleplaner i forbindelse med underskud på over 2 %.

Tildelingsmodellen og budgetreguleringer vil fortsat være gældende, ligesom der fortsat vil blive lavet økonomivurderinger kvartalsvis med distriktslederen, så det sikres at budgettet for perioden overholdes.

Driftsbudgetterne for de kommunale dagtilbud eksklusiv forældrebetaling udgør omkring 7 % af det samlede bruttobudget i Rebild Kommune. Regnskabsresultatet eksklusiv overførsler, svarer for de forrige tre år stort set til budgettet for året.

I bilag ligger et baggrundsnotat om flerårige budgetter.

Udkast til Mål- og retning for Rebild Kommunes dagtilbud med Velfærdsaftalen

Hensigten med velfærdsaftalen er, at politikkerne skal sætte mål og retning for dagtilbuddene, som derefter sættes fri til at omsætte, hvordan de lokalt vil realisere målsætningen i et samarbejde mellem dagtilbud og forældre. Med afsæt i eksisterende politikker og strategier på børne- og ungeområdet er der udarbejdet et udkast til mål og retning, som er specificeret i forhold til målgruppen på de 0-6 årige. Udkastet til mål og retning består af 5 temaer. Disse er:

• Udviklende fællesskaber
• Leg, dannelse og læring
• Involvering og medbestemmelse
• Trivsel og tidlig indsats
• Sammenhæng og samskabelse

Udkastet har været drøftet i styregruppen, den politiske følgegruppe, med bestyrelsesformænd for dagtilbuddene og i dagtilbudsledergruppen.

Udkast til mål og retning for dagtilbud i Rebild Kommune med velfærdsaftalen er vedhæftet sagen.

Evaluering

Der vil blive foretaget en evaluering af arbejdet med velfærdsaftalerne på tværs af de deltagende kommuner. Fokus vil her være på frisættelsens betydning for kvalitet i velfærden, medarbejdere og forældres oplevelse og mere grundlæggende at indhente erfaring og viden om potentialer for offentlig styring. Det er VIVE, som kommer til at forestå den tværgående, nationale evaluering af velfærdsaftalerne. Forvaltningen er i løbende dialog med VIVE herom.

Derudover vil der på kommunalt niveau være behov for at følge op på, om mål og retning, som er fastsat politisk, realiseres. Eftersom det vil være lokale initiativer, der iværksættes, vil evalueringen heraf i overvejende grad være kvalitativ, da det ikke vil være muligt at sammenligne udviklingen i de forskellige dagtilbud på de samme parametre. Lokalt vil der derfor skulle tages stilling til, hvordan de vil indfri den politiske målsætning, og hvordan de vil dokumentere og evaluere det.

Samtidig er der en stor opmærksomhed med velfærdsaftalen på, at der ikke skal skabes en øget dokumentation. Designet af evaluering på nationalt, kommunalt og lokalt niveau skal derfor søge at balancere de modstridende hensyn, der her kan være.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget indledningsvis drøfter kommunale mål- og retning samt frisættelse i form af hegnspæle i forbindelse med velfærdsaftalen på dagtilbud.

Ingen

Baggrund og status

Siden Statsministeren annoncerede idéen bag Velfærdsaftaler ved Folketingets åbning i oktober, er der indgået en principaftale mellem regeringen og borgmestrene i de berørte kommuner. Principaftalen blev d. 18. november godkendt af Byrådet i Rebild Kommune. Der er siden lavet en aftale på dagtilbudsområdet, som Regeringen d. 9. december indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen dækker både kommunale og private dagtilbud og pasningsordninger.

Aftalen er vedlagt sagen som bilag.

Med aftalen er der bl.a. enighed om, hvilke få centrale regler (hegnspæle), der ikke vil kunne fraviges. Det gælder bl.a. fastholdelse af kommunalbestyrelsens ansvar, formålsbestemmelsen, tilsyn og forskellige regler for tilskud og forældrebetaling samt forpligtelsen til at tilbyde støtte til børn, der har behov herfor.

Udover de i aftalen nævnte hegnspæle har kommunen mulighed for at fravige reglerne i dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. Det er med aftalen imødekommet, at kommunerne har ønsket yderligere frihedsgrader. Kommunerne kan derfor ansøge om konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader, hvorefter aftalepartierne vil se positivt herpå.

I ministeriet er de påbegyndt udarbejdelsen af lovgrundlaget, som skal omsætte velfærdsaftalen. Velfærdsaftalerne skal indgås i foråret 2021 og gælder til og med den 30. juni 2024. Førend lovgrundlaget er vedtaget i Folketinget, kendes de nationale hegnspæles præcise rækkevidde og omfang ikke. Ligeledes afventer rammerne for de private dagtilbud og pasningsordninger også yderligere præcisering/lovgivning.

Kommunale mål og retning

Velfærdsaftalen fastlægger, at det fortsat er politikerne, der sætter mål og retning for området. Nationalt er det besluttet, at formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven fastholdes som hegnspæl. Formålsbestemmelserne kan således betragtes som den nationalt fastlagte målsætning og retning for dagtilbudsområdet.

Formålsbestemmelsen for dagtilbud i dagtilbudsloven består af fem elementer:

• Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
• Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
• Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Kommunalt er det tilsvarende politikernes opgave at sætte mål og retning for dagtilbud. Der er på nuværende tidspunkt vedtaget en række politikker mv. som er gældende for dagtilbuddene. Disse aktuelle politikker, strategier mv kunne potentielt være med til at danne afsæt for fremadrettet mål og retning for perioden med Velfærdsaftalen. Det drejer sig om:

• Børne- og ungepolitik (2018-2022)
• Fælles indsats
• Principper for samskabelse, oktober 2019
• Handicappolitik, februar 2019
• Pejlemærker for Udviklende fællesskaber, september, 2019

Særligt for dagtilbudsområdet gælder følgende tilslutninger og strategier:

• Sprogstrategi,
• Småbørnsløftet, november 2019

Nogle af politikerne dækker hele børne- og ungeområdet og også andre borgergrupper. For at sætte mere konkret mål og retning for dagtilbudsområdet i denne særlige situation og periode med velfærdsaftale, er det forvaltningens forslag, at der laves én samlet mål- og retningsbeskrivelse for Rebild Kommunes dagtilbud med velfærdsaftalen. Denne samlede mål- og retningsbeskrivelse skal tage afsæt i ovenstående, men vil i så fald også erstatte dem i den indeværende periode. I bilag 2 er der vedlagt en kort opsummering af de forskellige politikker og strategier til inspiration.

På udvalgsmødet vil forvaltningen komme med et kort oplæg til en nærmere drøftelse af mål og retning på området.

Kommunale hegnspæle

Det er en del af velfærdsaftalen, at der, sideløbende med fritagelse fra national lovgivning, skal ske en omfattende fritagelse fra kommunale regler og retningslinjer. Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet hhv. d. 1. og 2. december at anvende samme metode som Børne- og Undervisningsministeriet, dvs. at fastsætte få hegnspæle, som ikke vil kunne fraviges, og derudover fritage fra øvrige regler og retningslinjer både kommunalt og på de enkelte institutioner lokalt.

Siden principaftalens godkendelse har der været iværksat en kommunal og lokal proces, der har haft til formål at afdække hvilke kommunale regler og retningslinjer, som ønskes bevaret som hegnspæle, og hvilke der er afgørende at frisætte fra. Sideløbende med arbejdsgruppen omkring kommunale hegnspæle har bestyrelser og MED i løbet af december drøftet hegnspæle og frisættelse, og er kommet med deres umiddelbare bud herpå. I starten af januar vil dagtilbudslederne drøfte de indkomne bud på hegnspæle.

Nogle af de forslag, der har været gennemgående opbakning omkring fra både arbejdsgruppen, bestyrelser og MEDudvalg er:

• Forældresamarbejde/involvering
• Pladsanvisningsprincipperne
• Pasningsgaranti i distriktet

Forvaltningen vil på baggrund af alle indkomne input samt drøftelser med dagtilbudslederne på udvalgsmødet komme med et kort oplæg til en nærmere drøftelse af kommunale hegnspæle.

Næste skridt

På baggrund af drøftelser på dagens møde samt den igangværende proces lokalt, kommunalt og politisk vil på et kommende udvalgsmøde blive præsenteret et udkast til mål- og retning samt kommunal frisættelse for Rebild Kommunes dagtilbud med velfærdsaftalen.

Overordnet tidsplan:

Processen anskues i 3 overordnede faser:

1. Den indledende fase, hvor velfærdsaftalerne udarbejdes. Denne fase startede fra Statsministerens åbningstale og løber frem til indgåelse af velfærdsaftale mellem regeringen og kommunerne i foråret 2021.
2. Den udførende fase, hvor dagtilbuddene arbejder med og implementerer velfærdsaftalen. Denne fase er tre-årige og anskues i årlige etaper, som går fra juni til juni. Efter et år følges der op og evalueres på det forgangne år og perspektiver for den kommende etape.
3. Den afsluttende evaluerende fase. Denne starter inden de tre år er gået med henblik på smidig overgang fra velfærdsaftalens periode til tilstanden efter.